Kort nyt
Kvinde gjorde overraskende fund under sit badekar
Mandag aften blev indsatsleder ved Brand- og Redning Lars Lyngvig kaldt ud til en noget anderledes opgave.
En kvinde i Skjern havde fundet en lille slange under sit badekar.
- Det er da træls at have sådan et dyr under badekarret, siger Lars Lyngvig.
Selvom en slange på badeværelsesgulvet måske kan give anledning til en forskrækkelse, så er det dog ikke en opgave for Brand- og Redning. Kvinden blev henvist til Dyrenes Beskyttelse. Det sker af og til, at sådanne henvendelser ender hos Brand- og Redning Midtvest, oplyser Lars Lyngvig.
- Vi håber, de kan finde nogle, der er vant til at håndtere sådan en sag, siger Lars Lyngvig.
Hvilken type slange, der er tale om, er uvist.
Amira Smajic indstillet til stor pris
Amira Smajic, der var TV 2's muldvarp i dokumentaren "Den sorte svane", er blevet indstillet til Danmarks mest prestigefyldte journalistpris, Cavlingprisen, af filmproducenten Meta Louise Foldager.
Det skriver Berlingske.
- Amira Smajic har udvist et større mod, end jeg nogensinde har set et medlem af den danske journaliststand gøre. Uden hende havde TV 2 intet, siger filmproducenten til mediet.
Kommune fraråder badning ved strand
Morsø Kommune fraråder badning ved Sundby Strand. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
I opslaget lyder det, at en borger har angiveligt skulle have set noget mistænkeligt skum i området.
- Vi vurderer umiddelbart, at det er bundfald fra en regnvandsledning. For en sikkerheds skyld fraråder vi dog badning ved Sundby Strand, indtil vi kan få taget prøver, skriver Morsø Kommune.
Kommunen skriver, at det først at muligt at få taget prøver mandag, og at de vender tilbage med nyt i sagen snarest muligt.
Plask: Mand faldt i havnen
Lørdag middag faldt en mand i havnen i Thisted. Det fortæller vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Politi og beredskab blev derfor tilkaldt for at hjælpe manden, men da politiet ankom, var manden allerede oppe og i god behold igen.
Politiet skal ikke foretage sig yderligere i sagen, fortæller vagtchefen.
- Manden fortæller, at han ikke blev skubbet, og dermed er det ikke en sag for os. Han er oppe i god behold igen, siger vagtchefen.
Grundlægger af Tvind-skoler vil have stoppe straffesag
Den eftersøgte grundlægger af Tvind-skolerne gør et nyt forsøg på at få sat en stopper for en straffesag, som i mange år har ligget bomstille.
Den læreruddannede Mogens Amdi Petersen fyldte 85 år i januar og har i lang tid opholdt sig i Mexico.
Han er eftersøgt af Interpol, fordi han er tiltalt i en sag om skattesvig og underslæb for adskillige millioner kroner.
Nøgle går ”på pension”
Fra 30. november bliver den kendte, runde Ruko-nøgle og dertilhørende cylinder ikke længere produceret, skriver TV 2.
En låsesmed anbefaler derfor, at man får skiftet nøglen ud, fordi den er af ældre dato.
Handicapråd suspenderer sig selv igen
Handicaprådet i Thisted Kommune har lørdag morgen besluttet at suspendere sig selv igen, det skriver rådet på Facebook.
Rådet skal fungere som et talerør for borgere med et handicap, men handicaprådet føler sig ikke hørt af politikerne.
Tilbage i foråret suspenderede rådet også sig selv.
Lejet sommerhus gav uventede gæster
Astrid Rasmussen havde lejet et sommerhus ved Vestervig med sin søster og mor.
Det viste sig dog, at der var flere døde mus i sommerhuset.
Mere vej og færre trafikuheld i kommune
Der er sket færre færdselsuheld med personskader de seneste år i Silkeborg Kommune.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der i 2007 var 130 uheld med personskader, mens der i 2023 var 35. Det skriver Midtjyllands Avis.
Ifølge mediet er det i en periode, hvor kommunen har anlagt knap 150 mere offentlig vej, og hvor indbyggertallet er vokset.
En diset morgen med lidt byger
Lørdag i efterårsferien byder på ret diset vejr, og her i landsdelen vil der komme en del skyer og efterhånden vil der komme lidt regn, skriver DMI på sin hjemmeside.
Ifølge DMI vil der være svag vind og temperaturen vil ligge mellem 12 og 16 grader.
Bager får sin første gazellepris
Ejvinds Bageri, der blandt andet holder til i Hvide Sande, har modtaget sin første gazellepris, fordi firmaet har fordoblet væksten på de sidste fire år.
Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.
Minister: Nye tal dræber myte om tog og bussers klimavenlighed
Nye tal fra Transportministeriet viser, at det langtfra altid er bedst for klimaet at vælge bus eller tog, skriver Jyllands-Posten.
Ministeriet har regnet på, hvor meget CO2 man udleder ved at benytte forskellige transportmidler.
Ifølge tallene er den dieseldrevne bus uden for byerne den dårligste klimaløsning - mens eltog, elbil og elbus er bedst.
/ritzau/
Herning Blue Fox nedlagt på hjemmebane
Fredag aften spillede Herning Blue Fox på hjemmebane mod Aalborg Pirates i Metalligaen.
Kampen startede godt for Herning-holdet, der kom foran med både 1-0 og 2-1. Men derfra vendte det, og sidste ende kunne Aalborg Pirates tage nordpå med en sejr på 5-4 i bagagen.
Efter kampen ligger Herning Blue Fox på tredjepladsen i ligaen, mens Aalborg Pirates indtager førstepladsen.
Brandvæsnet kaldt ud til lagerbygning på ny
Meldingen var tidligere på dagen, at der var styr på branden, men fredag aften oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj, at brandinspektøren er kaldt ud til stedet på ny.
- Det er ligesom om det ulmer igen, siger han.
Han oplyser, at politiet i første omgang ikke er kaldt ud til stedet.
25-årig vil være frivilligt barnløs
I en ny single synger 25-årige Sofie Steffensen Bach til sine forældre, at hun ikke vil gøre sine forældre til bedsteforældre.
Den melding overraskede dem.
Bjerringbro/Silkeborg tog sejr efter comeback
Fredag aften tog Bjerringbro/Silkeborg mod Nordsjælland i Herre Håndbold Ligaen, og det blev en tæt kamp.
Det nordsjællandske hold var bedst i første halvleg, og de kunne gå til pause med en føring på 15-12.
Men efter pausen skruede hjemmeholdet op for intensitet, og da slutfløjtet lød kunne Bjerringbro/Silkeborg-spillerne rækker hænderne i vejret og fejre en snæver sejr på 29-28.
Det efterlader det jyske hold på en andenplads i ligaen, mens Nordsjælland efter kampen ligger nummer otte.
Tyve gik specifikt efter landbrugsmaskine
En landmand i Hundborg fik sig en overraskelse, da han torsdag morgen opdager, at han mangler sin gule minilæsser. Dertil mangler der også tilhørende skovl og pallegaffel.
- Det virker til, at tyven er gået direkte efter landbrugsmaskinen, oplyser Lokalpolitiet i Thisted.
Politiet oplyser derudover, at de er i færd med at undersøge nogle DNA spor, der blev efterladt på gerningsstedet.
Kommune indfører forbud mod nikotin på fodboldbaner
I Skive Kommune har man besluttet at forbyde indtagelsen af nikotin på fodboldbaner og andre idrætsanlæg.
Flest sigtet for vanvidsbilisme i Midt- og Vestjylland
I april 2021 trådte loven om vanvidsbilisme i kraft. Direktør i transportfirma har et bud på hvorfor.
Endnu et produkt tilbagekaldes
Minimuffins af mærket Mrs. Muffin tilbagekaldes, da der kan være mug i produktet.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Fundet af mug gør produktet uegnet som fødevare.
De små muffins er solgt i Bilka- og Netto-butikker landet over og online på Nemlig.com.
Kagerne med navnet "Mini Muffins Classic" kan kendes på bedst før-datoen 18. januar 2025.
Forbrugere kan kassere produktet eller kontakte butikken, hvor det er købt.