Kort nyt

Kl. 07.03

Vild forvirring: Den helt forkerte bro var spærret

Opdatering

  • Forvirringen var stor, da Vejdirektoratet pludseligt meldte, at Aggersundbroen også var spærret. Vejdirektoratet melder, at det var Aggersundbroen, og at Sallingsundbroen derfor aldrig var spærret, som de først meldte.

  • Af Vejdirektoratets kort fremgår det, at trafikken nu bevæger sig langsomt igen.

Sallingsundbroen er her til morgen spærret i begge retninger.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

Meldingen går på, at det er en havareret bil, der spærrer trafikken. Tidshorisonten er ukendt, melder Vejdirektoratet. 

Kl. 20.06

Lille by har fået biograf

En ny biograf i byen Agger har set dagens lys. Her vil både være store hits og mere eksotiske titler på tapetet. 

Kl. 19.07

Steinfaths tre største øjeblikke

Surfer-kongen Steinfath fra Klitmøller har valgt at stoppe sin karriere og vil ikke deltage i flere konkurrencer. Her ser han tilbage på de tre største øjeblikke fra sin 15 år lange karriere:

Kl. 18.54

Forsvundet kvinde fundet

Den 89-årige kvinde, som politiet mandag aften efterlyste i Hundborg nær Thisted, er nu fundet i god behold. 

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen. 

Kl. 18.14

Anonym anmeldelse skaber frustration

Den ivrige hobbybager Kati Köhler har for nuværende lukket sin vejbod med kager, efter at hun er blevet anmeldt anonymt til Fødevarestyrelsen. 

Kl. 17.19

Dødsulykker i forbindelse med paragliding er sjældne

Søndag gik det helt galt under paragliding, da en 59-årig mand døde en et styrt fra 200 meters højde. TV MIDVEST giver et overblik over ulykker i de seneste år i Midt- og Vestjylland  i forbindelse med paragliding. 

Kl. 17.10

Ingen borgmesterkandidat valgt grundet fejl

Efter en urafstemning havde løbet i tre uger, skulle det mandag have været afgjort, hvem der skal efterfølge H. C. Østerby som borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Holstebro Kommune. Det kom ikke til at ske. 

Kl. 15.21

Raser mod politikere

Sparkær Skole i Viborg Kommune skal lukke, men en af forældrene i Sparkærs skolegruppe, Daniel Brøns, er rasende over politikernes håndtering af sagen.

Kl. 14.37

Landmand startede brand på mark

Brandvæsnet har mandag eftermiddag lagt vejen forbi et landbrug nær Bækmarksbro. Her havde en landmand sat ild på noget halm på sin mark. 

Det fortæller indsatsleder ved Nordvestjyllands Brandvæsen Birgitte Buskskov. 

Halmen var fordelt på nogle spor rundt på marken med en bredde på omtrent en meter, og det måtte brandvæsnet slukke. 

- Jeg vil skyde på et, at det er område på omkring 500 meter, hvor det har løbet i nogle baner, siger indsatslederen. 

Der var ikke fare for, at ilden spredte sig, og beredskabet er tæt på at have slukket branden helt. 


Kl. 13.57

Stor uenighed om mulig motorvej

Der er mildest talt uenighed om en ny motorvej ved Viborg. Ekspert er ikke sin løn værd, mener transportordfører.

Kl. 13.19

Brand i hæk i sommerhusområde

En ukrudtsbrænder fik en hæk i brand på Sommerstedvej ved Livbjerggård Strand. 

Nordvestjyllands Brandvæsen blev hidkaldt, men foretog sig ikke noget på stedet. 

- Vi får en melding om, at det er en hæk, og at anmelder allerede er bedt om slukke selv med en haveslange. Det er kun for at sikre, at der lige er helt slukket, at vi kommer, fortæller indsatsleder Birgitte Buskov ved Nordvestjyllands Brandvæsen. 

Ingen personer er kommet til skade.

Kl. 12.56

Else kan smage vin, som de færreste kan

Else Christensen er den lykkelige indehaver af et fornemt diplom, men vejen dertil har ikke været en dans på roser. Nu kan hun dog smage vin, som de færreste andre kan. 

Kl. 12.49

Dieseltank sprang læk

Mandag eftermiddag gik der hul på en slange til en 1000 liters dieseltank på en landbrugsejendom i Skjern.

- Der var en dieselpumpe, som af en eller anden grund havde aktiveret sig selv, fortæller indsatsleder Kristoffer Holm fra Nordjyllands Brandvæsen.

Der nåede at ske et udslip af dieselolie, men det blev begrænset til maskinhuset på ejendommen.

Kl. 12.43

Uheld ved Lemvig skaber trafik

Et uheld skaber trafikale udfordringer på Lemvigvej lige udenfor Lemvig.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

Uheldet har forårsaget kø og langsom trafik, i det begge retninger er udfordret af uheldet. 

Kl. 12.34

Brand i elbil skal undersøges

Politiet er i gang med at undersøge, hvorfor en elbil, der stod i en garage i Hammerum og var ved at blive ladet op, brød i brand.

- Vi skal blive klogere på, hvorfor branden opstod. Er der en fejl på elstanderen, eller er der en fejl på bilen? siger politikommissær Simon Stage fra lokalpolitiet i Herning.

Af samme grund er brandstedet ikke frigivet endnu, selvom branden opstod fredag eftermiddag.

Udover skaderne på selve bilen gik branden også udover en anden bil, der holdt ved siden af.

Kl. 11.44

Balladen fortsætter: Jeppe Søe er uenig i afskedigelser

Krisen fortsætter i Moderaterne. Flere har fået en fyreseddel, men Jeppe Søe mener ikke, det er de rigtige, som nu forlader skuden. 

Kl. 10.11

Handel gik skævt for 16-årig

En 16-årig lavede lørdag en dårlig handel, da han i færd med at sælge sin el-crosser fik peberspray og ingen penge som betaling.

Kl. 09.28

Juletræet bliver dyrere

Et af julens helt store højdepunkter kan blive ekstra dyr. Træet, vi danser om juleaften, står til en prisstigning. 

Kl. 09.03

Der gik ild i varmepumpe

Mandag formiddag gik der ild i en udvendig varmepumpe på Hedebyvej i Skjern.

Brand & Redning Midtvest blev tilkaldt og fik hurtigt branden under kontrol.

- Der var heldigvis ingen brandspredning til bygningen, fortæller indsatsleder Michael Nielsen.

Kl. 08.59

Træpalle gav mand adgang til Rema

En 42-årig mand ville gerne i Rema 1000 i Mejrup natten til søndag. Det er udenfor normal åbningstid, men manden påtvang sid adgang med hjælp fra en træpalle.

- Om han har kastet den eller kørt den ind i døren, ved vi ikke. Men han kom i hvert fald ind, fortæller fungerende politikommissær Matthias Sørensen fra lokalpolitiet i Holstebro.

Indbruddet aktiverede alarm og tågekanon, og politiet ankom hurtigt til stedet, hvor man traf den pågældende mand inde i Rema-butikken.

Kl. 08.58

Fodgængere kørt ned: Politiet hører gerne fra vidner - eller gerningsmanden selv

Lokalpolitiet i Viborg har brug for hjælp fra vidner til et trafikuheld, hvor to fodgængere blev påkørt af en bilist, der flygtede fra stedet.

Og det er ikke udelukkende vidner til hændelsen, der meget gerne må kontakte politiet.

- Hvis man af omveje har hørt, hvem det drejer sig om, vil vi også meget gerne vide det, siger politiassistent Jesper Overby fra lokalpolitiet i Viborg.

Det kan også være bilisten selv, der måske har fortrudt at flygte fra stedet, påpeger politiet.

Uheldet skete på Granvej i Viborg fredag aften kort før klokken otte.

Politiet fortæller, at bilen kørte ad Granvej mod syd, hvor den pludseligt svingede kraftigt til venstre, hvormed den påkørte de to fodgængere.

Der er tale om to mænd fra Viborg, som begge er 22 år. Den ene pådrog sig skader og måtte på sygehuset. Den anden er tilsyneladende sluppet uden skader, oplyser lokalpolitiet.

Bilen er formentlig en grå Suzuki Gran Vitara. Efter påkørslen af fodgængerne kørte den videre ad Granvej mod syd og derefter af Jegstrupvej mod vest.

Politiet kan kontaktes på telefon 114 - eller man kan henvende sig direkte til lokalpolitiet i Viborg.