Kort nyt

29. dec 2024 kl. 09:57

Flere indbrud i dagene efter jul

Selv om antallet af juleindbrud generelt daler, er der den 27. og 28. anmeldt flere indbrud end sidste år. 46 indbrud blev anmeldt til politiet på tværs af landet lørdag. Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet søndag.

Tallene de seneste to døgn ligger en my over sidste års anmeldelsestal for samme datoer, men på trods af det er der overordnet set stadig anmeldt færre juleindbrud i år end sidste år.

Rigspolitiet betegner det som juleindbrud, når de har fundet sted fra 19. december. De seneste ti døgn er der anmeldt 491 indbrud. I samme periode sidste år blev der anmeldt 612 indbrud.

Politiet gør opmærksomt på, at tallene kan stige, i takt med at folk vender hjem efter julefejring.

31. dec 2024 kl. 21:29

Kommuners shoppelyst for kinesiske elbiler møder kritik

Danmark skal være mere uafhængig af Kina, men alligevel køber kommuner elbiler i stor stil. 

Det mener Anders Vistesen, der er medlem af Europa Parlamentet ikke er et holdbart i længden. 

31. dec 2024 kl. 20:00

Kong Frederik holdt sin første nytårstale

Tirsdag klokken 18 holdt Kong Frederik for første gang sin nytårstale til det danske folk. 

31. dec 2024 kl. 18:53

Vindfølsomme køretøjer frarådes på bro

I år er nytårsaften en blæsende en af slagsen, og det fået Vejdirektoratet til at komme med en advarsel. 

Grundet kraftige vindstød fraråder man nu vindfølsomme køretøjer på Sallingsundbroen. 

Vinden forventes at aftage i løbet af onsdagen. 

31. dec 2024 kl. 16:21

Dræbt kvinde var fra Thailand

Tirsdag eftermiddag oplyste Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X, at man nu er lykkedes med at underrette de pårørende til den 42-årige kvinde, som fundet dræbt på en landejendom ved Gjern mandag formiddag. 

I samme ombæring oplyser politiet, at den dræbte kvinde stammer fra Thailand. 

TV MIDTVEST har fulgt sagen tæt både mandag og tirsdag, hvor en 29-årig kvinde blev fremstillet i et grundlovsforhør. Du kan læse dig i gennem vores liveblog her.  

31. dec 2024 kl. 16:07

Silkeborg sælger stor profil

Silkeborg IF har solgt profilen Oliver Sonne til Burnley Football Club, der spiller i den 2. bedste engelske række Championship. 

Det skriver klubben på sin hjemmeside. 

Oliver Sonne, der spiller back-positionen, har tilbragt 3,5 år i Silkeborg, hvor det er blevet til 116 kampe. I dem har han leveret 12 scoringer samt 15 assists.  

– Jeg er stolt over mit skifte til Burnley F.C., og det er noget, jeg altid har drømt om at prøve, men jeg kommer samtidig til at savne SIF, for jeg er blevet utrolig glad for klubben. En stor tak til mine holdkammerater, hele staben og alle i SIF. I har en særlig plads i mit hjerte, og vi ses forhåbentlig snart igen, udtaler Oliver Sonne i en pressemeddelelse.

Spilleren, der har peruvianske rødder, fik i foråret debut for Perus landshold. 

Billedet på forsiden er taget af Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

31. dec 2024 kl. 16:05

Politiet opfordrer til omtanke

Den 31. december er en af de to dage om året, hvor det er lovligt at fyre krudt af, og det er der mange, der benytter sig af. 

DMI har dog også varslet, at nytåret bliver en blæsende fornøjelse i store dele af landet, og det opfordrer vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til, at man har med i tankerne, når man står med en raket i hånden. 

- Jeg kan jo se, at beredskaberne og DMI har været ude og varsle, at der komme noget blæsevejr. Det skal man selvfølgelig have respekt for og iagttage, når man skal ud og fyre fyrværkeri af, siger han. 

31. dec 2024 kl. 15:51

Overblik: Dem mistede vi

En partileder, en stor erhvervsmand og to kendte kulturpersonligheder.

I 2024 sagde vi farvel til politiker Søren Pape Poulsen, tidligere Grundfos-direktør Niels Due Jensen, skuespiller Ulf Pilgaard samt musiker og kunstner Johnny Madsen. 

31. dec 2024 kl. 15:27

2000 sprang i bølgerne

Den 10. udgave af vinterbadefestivalen i Søndervig trak nytårsaftensdag omkring 2000 deltagere.

- Det er heldigvis gået, som det skulle. Jeg har kun set glade smil over hele linjen, siger tovholder Christian Estrup.

31. dec 2024 kl. 14:24

Azad blev dømt for at dele racistiske jokes - nu deler populært kortspil sagen

I april blev Azad Habib idømt syv dages betinget fængsel ved byretten i Holstebro for at have delt vittigheder om blandt andet hudfarve og race.

Flere medier dækkede sagen, og siden har Azad Habib fået mange kommentarer og henvendelser.

- Jeg får beskeder, hvor folk skriver, at de støtter mig, siger han.

Og nu er dommen altså også nævnt i den nyeste udgave af kortspillet Det Dårlige Selskab.

31. dec 2024 kl. 13:17

Mette raser over sin transport nytårsaften

I morgen er det for mange årets største festdag, og det betyder, at en masse champagnetrængende midt- og vestjyder på den ene eller anden måde skal finde en måde at komme frem til deres respektive nytårsfester uden at gøre brug af egen bil.

Selvom det lyder som en udramatisk hændelse, så kan det jo være en udfordring, hvis man bor i et område, hvor det ikke ligefrem vrimler med kollektive trafiktilbud.

Netop sådan en situation står 64-årige Mette Skriver fra Måbjerg nær Holstebro i.

31. dec 2024 kl. 12:53

Mindes Søren Pape

Det Konservative Folkeparti mindes på Facebook partiets tidligere formand Søren Pape Poulsen, der nytårsdag kunne være fyldt 53 år.

31. dec 2024 kl. 11:23

Nytår i regn og rusk

Regn og rusk er overskriften for vejret på årets sidste dag. Omkring midnat kan der dog være chancer for, at det holder tørt nogle steder i det midt- og vestjyske, fortæller TV 2s vejrvært Jacob Mouritzen.

0:49
Se Jacob Mouritzens vejrudsigt her.
Foto: TV 2 Vejret
31. dec 2024 kl. 11:00

Søens folk eller preppe... Hvad siger Frederik?

Søens folk, preppe, forpligtet eller tronskifte.

Landets oddssættere kom på en svær opgave, når de skulle give bud på, hvilke ord der sniger sig ind i kong Frederiks første nytårstale.

31. dec 2024 kl. 10:39

Efter afsløringer om forurenet jord: Ordfører vil ændre reglerne

Der er behov for en helt ny lovgivning, når det kommer til håndteringen af forurenet jord i Danmark.

Sådan siger enhedslistens miljøordfører, Leila Stockmarr, til Jyllands-Posten, efter de og andre medier, også TV MIDTVEST, har beskrevet, hvordan 24.000 tons olieforurenet jord er endt på Mors, selvom jorden er langt mere forurenet, end den må være.

Til Jyllands-Posten erklærer miljøminister Magnus Heunicke sig "klar til at tage flere redskaber i brug".

31. dec 2024 kl. 10:18

Nu skal drabssigtet kvinde for retten

Tirsdag klokken 12 skal en 29-årig drabssigtet kvinde for retten i Herning, oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Andreas Andersen.


31. dec 2024 kl. 09:39

Gennemfører som planlagt

Arrangørerne frygtede en overgang, at det ville blive nødvendigt at aflyse årets vinterbadefestival i Søndervig på årets sidste dag. Men vinden bliver ikke så frisk som forventet, og festivalen bliver derfor gennemført som planlagt.

31. dec 2024 kl. 07:02

Danske Beredskaber bekymret for "en meget brandfarlig cocktail"

Nytårsaften bliver blæsende med vindstød op til hård og stormende kuling, oplyser DMI.

Danske Beredskaber udtrykte mandag bekymring over vejrudsigten og kaldte udsigten til en kombination af kraftig vind og store mængder fyrværkeri for "en meget brandfarlig cocktail".

Også Sikkerhedsstyrelsen opfordrer alle til at være ekstra påpasselige, og anbefaler, at man holder dobbelt så stor sikkerhedsafstand som normalt.


31. dec 2024 kl. 06:43

Vinterdepression og nytårsforsæt, nej tak

Vinteren og mørket har hærget over landsdelen gennem en måned, men hos familien Nyby i Junget glæder de sig over, at have tid til afslapning og aktiviteter indendørs.

30. dec 2024 kl. 23:01

Kvinde blev fundet dræbt

En udenlandsk kvinde blev mandag formiddag fundet dræbt af knivstik på en adresse ved Gjern i Silkeborg Kommune. 

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at en 29-årig kvinde mandag aften blev anholdt og sigtet for drabet. 

Du kan læse mere om sagen her. 

30. dec 2024 kl. 21:37

Herning tog storsejr på isen

Han er født og opvokset i Esbjerg og spillede alle sine ungdomsår i Esbjerg Ishockey Klub.

Men da Emil Kristensen i sommer vendte hjem til Danmark efter 11 år i udlandet, var det ikke til barndomsklubben. Han skrev lidt overraskende kontrakt med Esbjergs historiske ærkerival Herning Blue Fox.

Mandag aften spillede han en hovedrolle, da Herning vandt 5-1 i netop Esbjerg og spolerede nytårshumøret for hovedparten af de næsten 3000 tilskuere.

Det var Emil Kristensen, der skød gæsterne på kurs mod sejren, da han kort inde i anden periode sendte pucken ind i den tætte trafik foran målet.

Her fik ingen ram på den, inden den lå i buret bag Esbjergs målmand Nicolaj Henriksen til Herning-føring på 2-1.

Efter Emil Kristensens føringsmål tiltvang Herning sig overtaget og red videre på den selvtillidsbølge, som en suveræn førsteplads i ligaen har givet spillerne.

Det var Hernings fjerde sejr i fire kampe mod Esbjerg i denne sæson.