Kort nyt
Hver femte dropper fritidsaktiviteter
Børn, der går til sport, spejder eller musik oplever større livstilfredshed, større skoleglæde og oplever mindre ensomhed.
Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår, der blandt andet har spurgt 2125 elever i 4. og 7. klasse om deres fritidsliv.
Af rapporten fremgår det, at 13 procent af børnene i 4. klasse, ikke går til nogen fritidsaktiviteter.
Blandt eleverne i syvende klasse er det 18 procent.
- Børnene siger selv, det er rart at have noget at gå til, fordi de får set venner og bliver bedre til aktiviteter, som de interesserer sig for - og fordi de kommer væk fra skærmen derhjemme, siger Mirjam Marie Westh, der er ungefaglig konsulent i Børns Vilkår.
For hende understreger rapporten vigtigheden af positive fællesskaber for børn i fritiden.
- Samtidig ved vi, at trygge fællesskaber i fritiden kan være et vigtigt helle for de børn, som har det svært i skolen eller derhjemme.
Forsidefoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Herning Blue Fox cementerede førstepladsen
Onsdag aften gik Herning Blue Fox på banen ude mod Herlev Eagles som nummer et i Metalligaen.
Da spillerne igen forlod banen var det med en sejr på 4-1 samt et fortsat solidt tag i førstepladsen.
Dermed har de på stenstikker vis booket en plads i kvartfinalerne i landets bedste ishockey-række.
Mange troede, der var sket en fejl
Der var mange, der troede, der var sket en fejl, da Netto i Ulfborg blev kåret til Sønderjyllands bedste Netto.
Kunstig intelligens buldrer frem
Man skal forholde sig kritisk til alle typer kunstig intelligens.
Sådan lyder dommen, efter ny kunstig intelligens fra Kina vækker opsigt.
Glødebrand i ventilationsanlæg
Tirsdag lagde Nordvestjyllands Brandvæsen vejen forbi en industrivirksomhed på Nørre Bjertvej i Vinderup.
Her var der udbrudt en glødebrand i et filteranlæg til udsugningen. Derfor skulle nogle rør skilles ad, før brandvæsnet kunne lokalisere branden. Det fortæller indsatsleder Morten Gräs.
Da branden var lokaliseret kunne brandfolkene isolere den, så den ikke kunne sprede sig videre, og herefter kunne de få slukket den.
- De har nogle helt klare procedurer på virksomheden, og dem har de fulgt til punkt og prikke, siger indsatslederen.
To demonstrationer foran rådhus
Onsdag fandt en lille og en stor demonstration sted foran rådhuset i Viborg.
Håndboldherrer slår Brasilien og er i VM-semifinalen
Det danske håndboldlandshold skal igen spille om medaljer ved VM.
De tredobbelte verdensmestre lod sig ikke overrumple af favoritdræberne fra Brasilien og vandt kvartfinalen i Oslo med de overbevisende cifre 33-21.
Efter en perfekt start mistede danskerne ellers momentum op mod pausen, men genvandt kontrollen og havde fuldstændig styr på kampen i anden halvleg.
Nu venter semifinalen fredag aften. Om modstanderen bliver Tyskland eller Portugal, står klart senere onsdag.
Jesper fra Holstebro deltager i kendt madprogram
Det har altid været lidt af en drengedrøm for Jesper Prang Sørensen at være kok. Egentlig er han tømrer til daglig, men nu folder han sine kundskaber indenfor gastronomien ud, når 11. sæson af Masterchef løber over skærmen på TV 3.
Amatørkokken tilkendegiver både sin egen signaturret, og hvad han mener er en dødssynd at spise.
Flere togafgange aflyst
Onsdag aften er flere togafgange aflyst. Det skriver GoCollective.
Det drejer som en afgangen fra Thisted mod Struer klokken 19.35 samt afgangen i modsatte retning klokken 18.06.
Ligeledes er afgangen fra Aarhus til Silkeborg klokken 23.55 aflyst. Afgangen i modsatte retning klokken 00.15 er også aflyst.
Henvendelser vælter ind efter sangerafbud
I 11. time har sangeren til Supercross meldt afbud, men så lavede arrangøren et opslag på Facebook.
Mange drømmer åbenbart om at synge foran tusindvis af tilskuere i Jyske Bank Boxen.
Efter konkurs: Skolebusser fortsætter
For nyligt blev det meldt ud, at busselskabet Morsø Bustrafik er tæt på konkurs.
Busselskabet står for driften af skolebusser på Mors, og i første omgang meldte Morsø Kommune ud på Facebook, at man ikke vidste, hvordan fremtiden så ud for skolebusserne, men at der blev arbejdet på en løsning.
Onsdag eftermiddag oplyser kommunen på Facebook, at driften af skolebusserne fortsætter, og at alle busserne vil være på vejene 30. januar. Det kan dog ske, at børnene fra torsdag eftermiddag vil møde en anden bus eller chauffør, end de er vant til.
Kommunen har ikke yderligere information for nuværende.
Mand dømt for at gribe ud efter pistol
Onsdag blev en 58-årig mand idømt to års ubetinget fængsel for at forsøge at tage pistolen fra en politibetjent.
Købmand i oprør over unges rapseri
Lailah Andersen har lavet klare regler for, hvem der må købe energidrikke i hendes købmandsbutik, men en gruppe unge er ligeglade og stjæler bare drikkene i stedet.
Nu har købmanden fået nok.
Borgere kan snart få psykiatrisk akuthjælp via 1-1-2
Snart får borgere én samlet indgang, hvis de har brug for akut lægehjælp, da den psykiatriske akuttelefon bliver integreret i alarmcentralens telefon 112.
Det skyldes, at et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale torsdag.
- Med den nye psykiatriske akuttelefon, som integreres i det eksisterende 112-nummer, vil mennesker, der har behov for akut psykiatrisk hjælp, kunne ringe døgnet rundt på alle årets dage, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.
Aftalen betyder, at psykiatrien integreres i den eksisterende akuttelefon og lægevagten, og at begge funktioner får tilført psykiatrikompetencer.
Samtidig bliver de udgående akutpsykiatriske indsatser som for eksempel psykiatrisk udrykningstjeneste og ambulante akutteams styrket.
Jobportaler til unge skal sikre dem fritidsjob
Flere ungdomsskoler er nu i gang med at udvikle jobportaler til unge, der søger et fritidsjob.
- Her er noget, hvor vi kan gøre en forskel for nogle unge mennesker. Det er jo primært det, vi er sat i verden for, siger Henrik Hamborg Thiesen, der er ungdomsskoleleder for Ungdomsskolen i Ikast-Brande.
Misser møde med stjernetræner
FC Midtjyllands cheftræner, Thomas Thomasberg, ærgrer sig over, at han i morgen aften ikke kommer til at stå overfor José Mourinho. Fenerbaches stjernetræner er karantæneramt til Europa League-kampen på MCH Arena.
- Selvfølgelig ærgrer jeg mig over, at Mourinho ikke står på sidelinjen. Han er én af verdens største trænere, der har vundet alt, og ham ville jeg gerne have mødt, siger Thomas Thomasberg forud for mødet med Fenerbache.
Mourinho har i øvrigt også bebudet, at han på grund af karantænen i morgendagens kamp heller ikke dukker op til aftenens pressemøde på MCH Arena. Dog er han rejst med sit tyrkiske mandskab til Herning.
Nu skal minister tage stilling til udsmidningssag
Nu er sagen om 18-årige Audrey Morris kommet helt til folketingssalen.
Audrey, der oprindeligt er fra Los Angeles i USA, risikerer at blive smidt ud af Danmark, fordi hun skiftede adresse væk fra sin mor.
Nu er en DF-politiker gået ind i sagen og har stillet et spørgsmål til Udlændinge- og Integrationsministeren.
Her er de nye deltagere i populært tv-program
Om kort tid ruller en ny sæson af programmet Nybyggerne over skærmen.
Denne gang foregår det i Holstebro, og her er et af parrene lidt mere på hjemmebane end de andre.
Mand på flugt fra politiet
Midt- og Vestjyllands Politi jagter lige nu en mand omkring Bjerrevej mellem Rødkærsbro og Bjerringbro.
Manden forsøgte først at køre fra politiet i sin bil og dernæst har han fortsat flugten til fods.
Ketchup tilbagekaldes – solgt over hele landet
Supermarkedskæden Lidl tilbagekalder en light-ketchup, der er solgt i deres butikker over hele landet. Ketchuppen tilbagekaldes, da der er risiko for gæring i produktet, der bør kasseres.
Mand kom hjem til raseret hus
En mand kom tirsdag aften hjem til et raseret hus. Glasset i seks vinduer og to yderdøre var blevet knust.
Det oplyser politiassistent ved lokalepolitiet i Skive Niels Bach.
- Man har sparket sig igennem to indvendige døre, siger han.
Men ikke nok med at både ruder og døre fik sig en tur. Så blev der fra stedet stjålet en printer til værdi af 2.200 kroner.
- Det var meget ødelæggelse for en printer, lyder det fra Niels Bach.