Kort nyt
Mand dømt for at gribe ud efter pistol
Onsdag blev en 58-årig mand idømt to års ubetinget fængsel for at forsøge at tage pistolen fra en politibetjent.
Fodboldfans giver ekstra bemanding
FC Midtjylland får i aften besøg af den tyrkiske storklub Fenerbahçe SK i Europa League, og det giver travlhed hos både klubben, politiet og beværtningerne i midtbyen.
Massevis af tyrkiske fodboldfans møder nemlig op til kampen. Hos værtshuset Fox And Hounds har man indkaldt ekstra mandskab, fortæller bestyrer Victor Taulbjerg.
- Vi er fem bartendere og tre dørmænd på arbejde i aften, fortæller han.
"Tyveri" opklaret på rekordtid
Kræftpatienten Thilde Støt Thomsen blev for et år siden hædret som "Årets Mønsterbryder" i Ringkøbing-Skjern Kommune. Prisen fik teenageren fordi hun trods sin egen sygdom formåede at samle næsten 750.000 kroner ind til Knæk Cancer. Det synlige bevis på hæderen - et fodaftryk i bronze - er nu blevet meldt stjålet. Men nu er mysteriet opklaret på rekordtid.
Læs hele historien her:
Ledningsarbejde giver kolde fødder
Gentagne afbrydelser af fjernvarmen er lige nu realiteten for flere borgere i Silkeborg, hvor der midt i vinterkulden bliver udført ledningsarbejde af Silkeborg Forsyning.
I forbindelse med ledningsarbejdet er det nødvendigt, at der af og til bliver lukket for fjernvarmen. Men afbrydelserne skaber frustrationer.
Minkmand skal vente på sin straf
En 59-årig mand fra Vejle skal vente på at få sin straf, efter han torsdag har erkendt en stribe forhold.
Minkmand tilstår hvidvask
En 59-årig mand fra Vejle har torsdag erkendt, at han har spillet en rolle i en sag om hvidvask.
Det er kommet frem ved et retsmøde, der er i gang.
Den 59-årige har erkendt alle forhold.
Den 59-årige erkendte, at han har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Samlet set mener NSK, at han har været med til at facilitere hvidvask for knap 6,8 millioner kroner.
Dommeren oplyser, at man forventer, der kan afsiges dom i løbet af torsdag.
Legende kaster stjernestøv over landsdelen i dag
Onsdag kommer José Mourinho også kaldet the Special One til Herning. Godt nok må han på grund af en karantæne ikke sidde på sin faste plads på Fenerbahces udskiftningsbænk.
Men for fodboldekspert Morten Bruun er det nok, at han befinder sig på stadion. Måske sætter han sig op på pressepladserne. Med Mourinho ved man aldrig.
Død kvinde på mark: Politiet udvider område
Politiet vil nu række ud til flere lande for at høre, om nogen savner en kvinde, som svarer til beskrivelsen af den kvinde, som i sidste uge blev fundet på en mark i Thy.
- Vi tænker mere og mere, at det må være en turist, der har boet i området, siger politikommissæren.
Tidligere på ugen tog politiet kontakt til myndighederne i Tyskland, og Niels Kristensen siger, at man nu også er i gang med at kontakte flere lande.
22-årig midtbanespiller har brækket foden
Viborg FFs midtbanespiller Mads Søndergaard brækkede onsdag foden i en træningskamp mod Hobro.
Det fremgår af et Facebook-opslag fra Superligaklubben.
Den 22-årige midtbanespiller kan nu se frem til en længere pause.
I dag ventes 59-årig at erkende rolle i Operation Bianco
En 59-årig mand fra Jylland ventes torsdag eftermiddag at tilstå sin rolle i omfattende sag om hvidvask med minkskind.
Det bekræfter mandens forsvarsadvokat, Bjarne Frøberg, over for TV MIDTVEST.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er den 59-årige en del af Operation Bianco, hvor en 43-årig mand fra Aarhus skulle have fået hvidvasket over 30 millioner kroner gennem minkskind.
Ifølge en retsmødebegæring har den 59-årige sat den 43-årige i forbindelse med personer, der har rådet over adskillige minkskind.
Samlet set skulle han har været med til at facilitere hvidvask for knap 6,8 millioner kroner.
Den 43-årige nægter sig skyldig og sidder pt. varetægtsfængslet.
Forsidefoto: Colourbox/Daniel Winther-John, TV MIDTVEST
Norlys får kritik: Hverken mail eller telefon virker
- Nummeret, De har kaldt, eksisterer ikke.
Sådan lyder en stemme i telefonen, når Bent Laursen forsøger at ringe til sin egen fastnettelefon, og sådan har det lydt siden midten af november. Det er milliardfirmaet Norlys fra Silkeborg, der står bag fejlen.
Fem midt- og vestjyder er "bedst over 60"
Fagforeningen Djøf hædrer 60 personer over 60 år - som "bedst over 60". Det oplyser fagforeningen i en pressemeddelelse.
Heriblandt er fem midt- og vestjyder. Det er Dorthe Bertelsen, stabschef i Morsø Kommune, Kirstine Amby fra Herning Kræftrådgivning, buschauffør Torben Alstrup-Nielsen fra Viborg, teknisk projektleder Torben Mortensen fra Aalestrup og produktionsdirektør Mette Toft fra Roslev.
Populær vært siger stop
Lene Beier har netop sagt sit job op som vært på ’Landmand søger kærlighed’ for i stedet at fokusere på det nye program 'Beier på alpehotellet'. Det skriver TV 2.
- I princippet kunne jeg jo godt rejse hjem og lave ’Landmand søger kærlighed’. Men jeg kan mærke, at det ville føles forkert, siger hun.
Optagelserne til programmet, hvor folk på landet forsøger at finde en kæreste, tager to måneder ud i én køre at optage. Og det er for lang tid at være væk fra Østrig, synes hun. At rejse frem og tilbage er heller ikke en løsning.
- Jeg ville føle, at jeg kun ville være halvt til stede i programmet, fortæller hun.
Gidsel er træt af det
Schweiz gjorde det i ekstrem grad i mellemrunden. Og i onsdagens VM-kvartfinale forsøgte også Brasilien sig med håndboldens ældste trick: mandsopdækning af modstandernes bedste spiller. Mathias Gidsel bliver igen og igen forsøgt taget ud af kampene ved VM. Nogen udpræget succes kan man ikke kalde det, for Danmark har vundet stort alligevel.
Men det er trods alt lykkedes at gøre Gidsels indflydelse mindre, og det lægger han ikke skjul på, at han er træt af.
Mette har kæmpet sig tilbage
Mette Poulsen var på vej til arbejde, da et harmonikasammenstød efterlod hende med en hjerneskade og vendte op og ned på hele hendes tilværelse.
- Jeg kunne ingenting. Jeg blev sygemeldt fra mit job og gik fra at have en aktiv hverdag til at skulle leve med blandt andet kroniske smerter, træthed og svigtende motorik, siger hun.
Men Mette Poulsen er ikke typen, der lader sig slå ud.
Morgentog aflyst
Toget mellem Thisted og Struer, med planmæssig afgang fra Thisted klokken 7.42 torsdag morgen, er aflyst, oplyser trafikselskabet Go Collective.
Der indsættes bus i stedet.
Chance for at se solen
Torsdag morgen byder på vådt og gråt vejr, men det bliver mere lyst og tørt, som dagen skrider frem. Det oplyser DMI i regionaludsigten.
Dagen begynder skyet og med regn hist og her, men i løbet af eftermiddagen bliver det mest tørt, og der kan også komme lidt sol. Temperaturen lander omkring seks grader, og vinden bliver svag til jævn fra sydøst og sydvest. Vinden tiltager i løbet af dagen og bliver let til frisk - ved kysterne op til hård vind.
Det er blevet billigere at købe og eje en elbil
Det har aldrig været billigere at købe, eje og køre i en elbil, end det var i 2024.
Ifølge en analyse fra Bilbasen og Spar Nord er totalomkostningerne ved at købe og eje en elbil faldet 13 procent i 2024.
Nu ligger de samlede omkostninger på 2,44 kroner per kilometer, mens de lå på 2,81 kroner per kilometer året før.
Samtidig er omkostningerne ved at købe og eje en bil i det hele taget faldet 10 procent til 2,70 kroner. Dermed er forskellen på omkostningerne ved at eje en fossilbil og en elbil blevet større - til elbilens fordel.
Energiselskab advarer om svindel
Energiselskabet Norlys advarer om, at der er falske sms'er i omløb, som ser ud til at komme fra selskabet. Det oplyser Norlys i en pressemeddelelse.
- I beskederne står der, at modtageren har en udestående regning, og at Norlys lukker for strømmen, hvis ikke regningen betales. I sms’en er der desuden et link, som modtageren opfordres til at trykke på for at betale regningen, skriver energiselskabet.
Kæmper for landsbys overlevelse
I stedet for at være en by i udvikling, er Junget nærmere en by i afvikling. Derfor arbejder Louise Markfoged Madsen og Peter Nyby også ekstra hårdt for den sidste bastion i byen.
Herning Blue Fox cementerede førstepladsen
Onsdag aften gik Herning Blue Fox på banen ude mod Herlev Eagles som nummer et i Metalligaen.
Da spillerne igen forlod banen var det med en sejr på 4-1 samt et fortsat solidt tag i førstepladsen.
Dermed har de på stenstikker vis booket en plads i kvartfinalerne i landets bedste ishockey-række.