Kort nyt
Indsamling gik over alle forventninger
Fire kvinder fra Thyborøn besluttede, at byens institution skulle have en ladcykel. Derfor startede de en indsamling.
Anders og Torben er "indbegrebet af den idealiserede danske folkesjæl"
Tvillingerne Anders og Torben Petersen fra Holstebro og deres medvirken i tiende sæson af tv-serien "Anders & Torben" er genstand for en klumme i Politiken, hvor anmelder Henrik Palle skriver, at de to er "indbegrebet af den idealiserede danske folkesjæl".
I ti år har TV 2-serien portrætteret de enæggede tvillinger, og i den sidste sæson, som nu bliver vist, fylder frivillighed meget.
Seerne er med, når Holstebro får besøg af kongeparret og PostNord Danmark Rundt, hvilket sende de to på arbejde.
- Og derved forvandler de sig til selve indbegrebet af den idealiserede danske folkesjæl: frivilligt arbejde, foreningskultur og ikke så meget pjat. De er venlige, imødekommende, beskedne og nøjsomme, skriver Henrik Palle.
DMI melder om rimtåge flere steder
Flere steder i det jyske er der søndag formiddag rimtåge.
Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på X.
Som følge af rimtåge er flere steder nedsat sigtbarhed på 200 til 500 meter.
- Så kør forsigtigt og hold god afstand i trafikken, lyder det fra DMI.
Varsel: Store mængder sne er på vej
De østlige dele af landsdelen kan se frem mod kraftigt snefald, når en ny front søndag aften rammer landet.
Der er sne til hele Midt- og Vestjylland, men i kommunerne Viborg, Vesthimmerlands og Favrskov ventes der at falde 15 cm sne fra søndag klokken 19 til mandag klokken 06.
I de øvrige dele af landsdelen forventer TV 2 Vejret mellem 5-10 cm sne.
Forsidefoto: Karen Mulbjerg / Privatfoto
Rolig nat trods glatte veje
Vejene har natten til søndag været spejlglatte, men heldigvis er landsdelen sluppet for alvorlige ulykker.
Det fortæller vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.
- Det har været stille og rolig, siger han.
I småtingsafdelingen er der siden lørdag eftermiddag sket seks mindre solouheld, hvor bilister er kommet på glatis - dog uden personskader til følge.
Vand fra alle sider: Klimaforsker slår alarm
Ligger Lemvig om 200 år, hvor Lemvig ligger i dag? Kan man blive nødt til at opgive at beskytte landområder eller byer – også her i landsdelen -, fordi de gang på gang bliver ramt af oversvømmelser?
Klimaforsker Sebastian Mernild mener vi skal til at se alvoren i øjnene og tale om den udfordring, vi allerede står i, og som bliver mere og mere påtrængende. Nemlig vand, der presser sig på fra alle sider.
Orange er også cool, mener cykelhold
Iført orange jakker drog cykelholdet Team Coloquick ud på glatte veje omkring Sallingsund.
Selvom de træder i pedalerne for at vinde cykelløb, håber de også, at de kan inspirere andre til øget sikkerhed på de danske veje.
Kulsyre slukker brand i transformerstation
Søndag morgen er der gået ild i en transformerstation hos en forsyningsvirksomhed på Ørneborgvej syd Herning.
Det oplyser indsatsleder Brand & Redning MidtVest Kasper Andersen.
- Man har taget strømmen. Derfor kunne vi ligeså stille nærme os transformerstationen og slukke branden med kulsyre, forklarer han.
Ifølge Netselskabet N1 har man søndag morgen oplevet en strømafbrydelse hos forsyningsvirksomheden Herning Bioenergi, der ligger på Ørneborgvej.
Selskabets formål er drift af biogasanlæg, fremgår det af CVR.
"Snestormslignende tilstande" på vej, melder TV 2 Vejret
Inden søndag aftens snevejr går over i regn, kan der lokalt falde op til ti centimeter sne.
Mest falder der nord for Limfjorden, hvor det også bliver ganske blæsende.
Dermed kan der bliver tale om "snestormslignende tilstande" i denne del af Danmark, skriver TV 2 Vejret.
DMI varsler risiko for spejlglatte veje og cykelstier
Fra søndag aften til mandag formiddag er der risiko for let isslag.
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i et risikovarsel.
Meteorolog ved DMI Mette Zhang fortæller til Rtizau, at det er en varmefront, der har fået DMI til at advare om risikoen for de potentielt lumske forhold
- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet, siger hun.
Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.
Frustrerede butiksejere undlader at anmelde tyverier til politiet
Butikstyverier er blevet en stigende plage i detailhandlen landet over.
Alene i de tre første kvartaler af 2024 blev der ifølge Dansk Erhverv anmeldt flere end 20.000 butikstyverier.
Men antallet af butikstyverier er ifølge erhvervsorganisationen i virkeligheden langt højere.
Det er nemlig ikke alle tyverier, der bliver anmeldt, fremgår det af en analyse blandt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder.
Hver anden virksomhed - 49 procent - begrunder de manglende anmeldelser med utilstrækkelige ressourcer hos politiet til at følge op på sagerne.
- Det er meget nedslående og udtryk for, at tilliden til politiet kan ligge på et meget lille sted ude i butikkerne, siger chef for detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv Henrik Sedenmark.
Ritzau arbejder på en kommentar fra Rigspolitiet.
Forsidefoto: Peter Erfurt, 24-7news (arkiv)
Glatte veje i store dele af landsdelen
Store dele af Midt- og Vestjylland er søndag stået op til glatte veje.
Det viser oplysninger fra Vejdirektoratets Trafikinfo.dk.
Ifølge tjenesten er der rapporteret sne- og isglatte veje i kommunerne Thisted, Morsø, Struer, Levmig, Holstebro, Skive, Silkeborg, Viborg, Vesthimmerlands og Ikast-Brande.
Vejdirektoratet advarer om risiko for glatte veje i hele landet.
Kystsikring betalt af egen lomme - nu tør folk bygge på stedet
På Sunddraget på Thyholm har den lokale grundejerforening selv betalt 5,5 millioner kroner for en sikring mod vandmasserne fra Limfjorden. Det har givet fornyet optimisme i området. Nu er mindst 10 grundejere i gang med at bygge nyt, bygge om eller renovere deres huse.
En af dem er Anders Frederiksen fra Sunds ved Herning, der har bygget et nyt sommerhus, fordi det nu er sikret mod oversvømmelse.
Vingegaard hædret for følelsesladet øjeblik
Jonas Vingegaard har vundet 'Årets magiske øjeblik' ved awardshowet Sport 2024 i Boxen i Herning.
Øjeblikket, Jonas Vingegaard vandt for, var hans etapesejr i sidste års Tour de France. Her vandt han foran Tadej Pogacar, selvom Jonas Vingegaard tre måneder forinden var involveret i meget alvorligt styrt, hvor han efterfølgende frygtede, at han skulle dø.
En tydelig følelsesladet Jonas Vingegaard var efter etapesejren i tårer, hvorefter han takkede sin familie for at have støttet ham.
Den dobbelte Tour de France-vinder fra Thy vandt efter en SMS-afstemning, hvor danskerne selv kunne afgøre, hvem der skulle løbe med sejren.
Jonas Vingegaard var ikke selv til stede i Boxen, men han havde på forhånd indtalt en tale.
- Tusind tak til alle dem, der har stemt på mig. Jeg er glad for, at I synes, det er et magisk øjeblik. Jeg synes selv, 2024 var et magisk og specielt år, siger han til DR.
Billedet på forsiden er taget af Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.
Harder hædret igen igen
Pernille Harder er årets kvindelige fodboldspiller.
Den danske landsholdsstjerne, der kommer fra Ikast, modtager prisen for ottende gang.
- Jeg er utrolig stolt, for jeg har de seneste år været ramt af skader. Jeg synes den her pris viser, at jeg er der, hvor jeg skal være igen, siger hun DR på en liveforbindelse fra sin ferie.
Frederikke Thøgersen fra Thisted, som til dagligt spiller i AS Roma var også nomineret.
OL-helt brød sammen på tv: Se hele hans vilde historie
En tydeligt berørtTurpal Bisultanov modtog prisen "Intet er umuligt" til awardshowet Sport 2024.
Flere af bryderens venner var med i overrækkelsen af prisen, hvorfor Turpal Bisultanov fældede en tåre.
På scenen takkede han Danmark for støtten.
- Det betyder alverden for mig. Intet er umuligt handler om at drømme stort. Det kræver hårdt arbejde, og så tror på, man kan overkomme selv de største udfordringer, sagde han på scenen.
Bryderen fra Herning modtager prisen, efter han vandt en bronzemedalje til De Olympiske Lege i Paris.
Turpal Bisultanov kæmpede op til de Olympiske Lege for at få dansk statsborgerskab. Det fik han i 2023.
Til legene i Paris var han undertippet, da han kom med på et wild card. Det stoppede ham dog ikke fra at hente metal til Danmark.
Du kan læse mere om Turpal Bisultanovs vilde rejse her.
Johannes elsker bøger
Johannes Hallberg elsker bøger. Så meget, at det kan være svært at skille sig af med dem, selvom han tjener penge på dem. I butikken har han over 100.000 bøger.
Kong Frederik dukkede pludseligt op i Herning
Hans Majestæt Kong Frederik dukkede op til det årlige awardshow Sport 2024 i Herning.
Det skriver B.T.
- Der var nogle rigtig stærke præstationer til OL, som vi skal hylde i aften. Og derudover var der et hav af dygtige folk, der har leveret i en masse andre sportsgrene, der måske ikke får så meget opmærksomhed, fordi de ikke er udprægede i vores land, siger kong Frederik til mediet.
Awardshowet hylder de mange sportspræstationer, der har været i løbet af 2024.
Kongen var ikke til stede ved showet sidste år. Men i år har kongen altså indfundet sig, og majestæten blev hyldet i begyndelsen af prisshowet, der bliver sendt på DR.
Under de store klapsalver, som tilfaldt kongen, kunne man desuden se, at den administrerende direktør i MCH, Georg Sørensen, har fået kongen som bordherre.
Besøget fremgik lørdag aften, da TV MIDTVEST tjekkede, også af kongehusets kalender over officielle programpunkter.
Billedet på forsiden er taget af Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Flere solouheld på de glatte veje
Midt- og Vestjyllands Politi har registreret en del soloulykker som følge af de glatte veje i landsdelene.
Det fortæller vagtchef Ander Bøje Hansen.
- Det har været flere små uheld i løbet af dagen, men der har heldigvis ikke været nogen, der er komme til skade, konstaterer han.
Med temperaturer under frysepunktet har vagtchefen derfor en opfodring til dem, der begiver sig ud.
- Pas nu på! Folk kører langsomt, men man kan altså blive overrasket alligevel, pointerer han.
Glatte veje er allerede på spil
Det er glat på de midt- og vestjyske veje.
Det fik en billist ved Højmosevej ved Spjald at føle, da han mistede herredømmet over sin bil i en kurve.
Brand og Redning MidtVest ankom til stedet, men foretog sig næsten ingenting.
- Det var relativt udramatisk. Han var selv kommet ud af bilen, da vi kom frem, fortæller indsatsleder Michael Nielsen.
Indsatslederen fortæller, at de har sat minestrimmel omkring bilen, og at billisten er uskadt. Vedkommende er blevet hentet og kørt hjem.
- Pas på derude, det er glat, slutter indsatslederen.
Frustration over brand i skolegård
Natten til lørdag stod et legetårn ved Nørre Boulevard Skolen i Holstebro i flammer.
Peter Hatting har i sine fire år som leder på skolen ikke oplevet noget lignende.
- Det er kategorien over drengestreger. Vi har tidligere haft unge mennesker i vores bålhytte, der har efterladt knuste flasker. Men det var i småtingsafdelingen. Jeg har ikke oplevet noget af den her karakter før, siger han.
Også forældrerepræsentant Birgitte Kloster Lykke er i dag frustreret over brandens skader og ærgrer sig over, at skolen nu skal finde penge til at reparere det ødelagte legetårn i et allerede presset budget.
- Fordi vi vil jo gerne bruge pengene på nogle gode undervisningsfaciliteter og god undervisning til børnene og ikke på at reparere noget, som nogen har ødelagt, siger Birgitte Kloster Lykke.