Kort nyt
Købmand hyldes for sin indsats
En nu forhenværende købmand i Viborg bliver hyldet for sin indsats. Hele sit voksenliv har han arbejdet i Meny i Sct. Mathias Centret. Tidligere ansatte, kunder og kollegaer overraskede ham derfor med klapsalver. Læs hele historien lige her:
Storsejr til topholdet
Der begynder at tegne sig et mønster i toppen af Metal Ligaen.
Her har fire ishockeyhold nu skilt sig ud, efter at de alle fire vandt deres kampe fredag aften.
Herning Blue Fox er stadig i en klasse for sig som førerhold med 79 point efter en sejr på 5-1 hjemme over Herlev Eagles.
Men også Odense Bulldogs, Aalborg Pirates og Rungsted Seier Capitals har kurs mod en grundspilsplacering i den bedste halvdel.
Svøm en tur med lydbog i ørerne
Svømmehallen i Vinderup fik selskab af otte bogorme, der alle skulle svømme sig en tur med lydbog i ørerne. Det er første gang svømmeklubben og det lokale bibliotek afholdte 'Svøm en bog', som er på forsøgsordning.
Det kan virke lige til at svømme sig en tur med en lydbog i ørerne, men det er ikke altid lige let. Hør, hvad to deltagere havde at sige til oplevelsen.
Kalven er kommet hjem
Den kalv, som tidligere fredag aften var løs i en rundkørsel ved Thisted, er blevet hentet af sin ejer, fortæller Midt- og Vestjyllands Politi.
- Ved hjælp af nummeret i kalvens øre fik vi fat på ejeren, som så sagde, at han havde solgt den til en anden, beretter vagtchef Ole Vanghøj.
Til sidst lykkedes det at få fat på den nuværende ejer, som har hentet kalven.
Virksomhed byder tidligere ansatte velkommen hver måned
- Vi er jo ikke døde, bare fordi vi er gået på pension.
Sådan siger Jens Kristian Vester, der gik på pension for tre måneder siden. Inden da arbejdede han 40 år på samme virksomhed - Outrup Vinduer & Døre på Mors.
Den første fredag i hver måned er han tilbage på sin gamle arbejdsplads. Her er der nemlig et helt særligt fællesskab, som han nødigt vil undvære.
Klubikon siger stop
Efter denne sæson må Silkeborg-Voels tilhængere kigge langt efter Mathilde Kristensen inde på håndboldbanen.
Efter seks sæsoner i klubben siger spilleren, som Silkeborg-Voel selv omtaler som et klubikon, farvel og tak. Hun stopper sin aktive karriere.
- Det er aldrig en let beslutning at stoppe, men jeg føler, at tiden er inde. Jeg elsker jo stadig håndbolden men har samtidig lyst til at kunne prioritere andre ting i mit liv, udtaler Mathilde Kristensen.
Risikerer udvisning: Grebet af frygt
18-årige Audrey Morris er meget påvirket af, at hun risikerer at miste sin midlertidige opholdstilladelse i Danmark.
Det fortalte gymnasieeleven fra Viborg, da hun fredag aften var gæst i tv-studiet hos TV MIDTVEST.
- Det har været en kæmpe omvæltning, og man bliver jo grebet af frygt for, at det liv, man har bygget op her i Danmark, bliver taget fra én, siger hun.
Kalv på afveje i rundkørsel
Fredag aften var en kalv på afveje i en rundkørsel lige uden for Thisted.
Flere forbipasserende greb ind. Blandt andre Christian Mortensen, der fik fat på kalven og kunne holde den fast, indtil politiet kom.
- Nu ligger vi lige her og hygger os lidt og slapper af, så den ikke render nogen steder, smiler han.
Flere positive henvendelser om ny købmand
I Staby har der længe spirret tanker om en ny købmand i byen. Fredag åbnede styregruppen bag dørene for at vise deres ideer til en ny butik for lokalsamfundet. Ifølge Kathrine Juelsgaard, der er en del af styregruppen, så var omkring 150 interesserede mødt op.
Kraftig vind giver begrænsninger på bro
På Sallingsundbroen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer fredag aften, oplyser Vejdirektoratet.
Det skyldes kraftig vind. Varslet ventes ophævet i løbet af natten.
Politiker reagerer på Audrey-sag
Det virker totalt skørt, at 18-årige Audrey Morris fra Viborg risikerer at skulle forlade Danmark, selvom hun har boet i landet halvdelen af sit liv.
Sådan lyder den klare melding fra Mads Olsen, der er integrations- og indfødsretsordfører for SF.
Strømsvigt aflyser alle tog på strækning
Trafikselskabet Go Collective oplyser fredag først på aftenen, at alle tog mellem Aarhus og Langå lige nu er aflyst. Det skyldes et strømsvigt i Aarhus, oplyser selskabet.
Dette påvirker også de tog her fra landsdelen, som skal til og fra Aarhus på strækningen.
Der er i stedet indsat togbusser.
Go Collective har ikke oplysninger om, hvor længe aflysningerne vil strække sig.
Medie: Ryanair lukker sin base i Billund
Ryanair har siden 2021 haft to basefly i Billund Lufthavn og flere ugentlige afgange, men fra april kan det være slut.
Mediet Check-in.dk skriver fredag, at Ryanair trækker sine basefly ud af Billund Lufthavn, når vinterflyvningerne er slut den 29. marts. Det skyldes angiveligt den nye passagerafgift, der trådte i kraft ved årsskiftet.
En politisk aftale fra 2023 indførte nemlig en afgift, der nu gør det dyrere at rejse ud fra en dansk lufthavn. I første omgang cirka 30 kroner per passager.
De to basefly i Billund har op imod 60 ansatte, der ifølge mediet er blevet spurgt indtil, hvor de i stedet kunne tænke sig at arbejde fra.
Der kan stadig være flyafgange ud af Billund Lufthavn, men trækker de baseflyene ud, vil der ikke længere være piloter, kabinepersonale eller teknikkere fra Billund tilknyttet flyene.
Ryanair har ikke selv bekræftet lukningen af basen til Check-in.dk, men TV Syd har selv modtaget samme anonyme henvendelse om lukningen.
Overfald kan koste hårde straffe
To nu 16-årige drenge fra henholdsvis Lem og Skjern er blevet tiltalt for vold mod en civil politiassistent under en sommerfest i No ved Ringkøbing 22. juni sidste år.
Det viser en aktindsigt i anklageskriften, TV MIDTVEST har fået.
Begge tiltales for vold eller trusler mod offentlig myndighed, med en strafferamme fra bøde til fængsel i otte år.
FCM-stjerne solgt til brasiliansk klub
FC Midtjylland har solgt midtbanespilleren Emiliano Martinez til den brasilianske klub SE Palmeiras. Det skriver FCM på klubbens hjemmeside.
Den 25-årige landsholdsspiller fra Uruguay er blevet købt fri af sin kontrakt.
Emiliano Martinez kom til FC Midtjylland i sommeren 2022. Han nåede 82 kampe og ét mål i FCM-trøjen.
- Der har hele tiden været en plan om, at Emiliano på et tidspunkt skulle videre. Skiftet til Palmeiras er en fantastisk mulighed for ham, og det bekræfter samtidig, at vi som klub lykkes med vores strategi om at udvikle spillere og sikre, at de får de rigtige muligheder på det rigtige tidspunkt, udtaler FC Midtjyllands fodbolddirektør, Peter Sand, til fcm.dk.
Eftermiddagstog aflyst
Toget fra Viborg mod Aarhus, med planmæssig afgang fredag klokken 17.35, er aflyst, oplyser trafikselskabet Go Collective.
Aflysningen skyldes signalproblemer.
Udrykning til skorstensbrand
Nordjyllands Brandvæsen er fredag eftermiddag ved 16-tiden rykket ud til en skorstensbrand på Refshammervej i Nykøbing.
Ifølge brandvæsenet er der tale om en mindre brand. Ét køretøj er sat på opgaven.
Oliven kaldes tilbage
Et parti grønne oliven tilbagekaldes nu fra butikkerne på grund af pesticider. Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er tale om produktet "Oro Verde Grønne Oliven med Ansjos" fra Nordlie Food A/S. Heri er der fundet et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos.
De grønne oliven er solgt i Kvickly, Superbrugsen, Meny, Letkøb og Min Købmand samt Sallings butikker, og derudover også i mindre specialbutikker i hele landet.
Ulve diskuteret på Christiansborg
Ulven er igen blevet et varmt emne, efter at en ulveflok i søndags løb rundt i et villakvarter i Oksbøl.
Også på Christiansborg er emnet blevet diskuteret heftigt. Det lokalvalgte folketingsmedlem Anders Kronborg (S) var blandt andet ude og sige, at ulve skulle sendes til Fyn og Sjælland.
Fredag formiddag har der været møde hos Ministeriet for Grøn Trepart, hvor regeringsordførere inden for miljø- og fødevareområdet blandt andre deltog, og emnet var definitionen af, hvornår en ulv er en "problemulv".
Topspiller på vej til ligaklub
Den svenske landsholdsspiller Jamina Roberts er på vej til Ikast Håndbold i den danske kvindeliga. Det erfarer TV 2.
Jamina Roberts skifter fra den norske klub Vipers Kristiansand, som gik konkurs tidligere på måneden. Hun har tidligere i karrieren spillet for blandt andet TTH Holstebro.
Hos Ikast skal 34-årige Jamina Roberts afløse en anden stor profil, tjekkiske Marketa Jerabkova, som sidder ude i resten af sæsonen på grund af graviditet.
FCM-spiller scorer rundens bedste mål
FC Midtjyllands Dario Osorio scorede rundens bedste mål i Europa League.
Det er arrangørerne af turneringen, der har kåret chilenerens følte langskud, som styrede direkte op i målhjørnet, til den bedste scoring overhovedet i alle torsdagens kampe.
Dario Osorio scorede til 1-0 i FCM's udekamp mod bulgarske Ludogorets. Opgøret sluttede 2-0 til FC Midtjylland, som dermed stadig har en chance for at gå videre i turneringen.
Målet kan ses via linket her.