Kort nyt

Kl. 05.34

Mælkepriser nærmer sig historisk niveau

For de landmænd, der producerer danskernes mælk, ost og yoghurt, bliver det en rigtig god jul i år.

Prisen for råmælk er steget kraftigt gennem hele 2024 og er oppe på over fire kroner literen og nærmer sig historiske niveauer fra 2022.

Så selv om forbrugerne stadig kan finde slagtilbud på fløde og smør, så skal de så småt indstille sig på højere priser på mælkeprodukter fremover.

Forsidefoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

37 minutter siden

Ny prognose for hvid jul

Mange af os drømmer nok om hvid jul. 

Og ifølge TV 2 Vejret så er det heller ikke usandsynligt, at man nogle steder vil få sneen at se den 24. december.

Denne prognose fra TV 2 Vejret viser snedækket klokken 16 juleaften.

Lillejuleaften, den 23. december, vil der nemlig kommer byger fra nord. De fleste byger vil være regn og slud, men lokalt vil der også falde snebyger, som nogle steder vil blive liggende.

Prognose af sne på overfladen 24. december klokken 16.
Prognose af sne på overfladen 24. december klokken 16.
Foto: TV 2 Vejret / Grafik: wxcharts.com
Kl. 09.59

Store oplevelser derude i ferietiden

Der er flere muligheder for gode oplevelser i naturen i juletiden. Vi kommer i denne artikel med flere bud.

Kl. 09.38

Politiet øger fokus på julemarkeder efter formodet angreb i Tyskland

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag aften, hvor fire mistede livet, har politiet fokus på julemarkeder.

Det skriver Rigspolitiets kommunikationschef René Gyldensten i en mail til TV MIDTVEST.

- Vurderingen af terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og dansk politi har en skærpet opmærksomhed på julemarkeder og lignende steder, hvor mange mennesker samles. Vi opretholder den skærpede opmærksomhed og fortsætter det tætte samarbejde med PET.

Ifølge Midt- og Vestjylland Politis vagtchef er der flere julemarkeder rundt i landsdelen. Blandt andet på torvet i Viborg.

Politiet har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Forsidefoto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Kl. 08.32

VVS-firma får strakspåbud

En VVS-virksomhed har fået strakspåbud fra Arbejdstilsynet efter en medarbejder i sidste uge faldt ned fra et tag i Viborg.

 

Kl. 08.31

Politiet ændrer åbningstider

I et opslag på Facebook gør Midt- og Vestjyllands Politi opmærksom på, at der kan være ændrede åbningstider i forbindelse med julen.

På politiets hjemmeside kan du se, hvordan din lokale politistation holder åbent.

I opslaget skriver de, at de naturligvis tager telefonen døgnet rundt, hvis du kontakter dem på 114.

Kl. 07.53

Mand faldt i søvn under madlavning: Så kom naboer til undsætning

Natten til lørdag opdagede naboer til en villa på Jyllandsgade i Aulum, at der stod røg ud af huset, fortæller indsatsleder ved Brand & Redning Midtvest Anders Gjørret.

- Naboerne skyndte sig over til huset og bankede på vinduerne for at vække beboeren i huset, siger Anders Gjørret og tilføjer:

- Han havde været i gang med at lave mad, med så var han faldet i søvn undervejs, og det havde givet meget os.

Ifølge indsatslederen fik naboerne ham ud, og da brandfolkene kom frem, begyndte de at udlufte hele huset, som var fyldt med mados.

- Beboeren blev tilset af en ambulance, og han kunne derefter gå i seng igen, siger indsatlederen.

Brand & Redning Midtvest modtog anmeldelsen klokken 03.23.

Forsidefoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix (Arkivfoto).

Kl. 07.21

Flammer stod op af container

En nedgravet container i Vestergade i Herning brød i brand natten til lørdag.

Det oplyser indsatsleder ved Brand & Redning Midtvest Anders Gjørret.

- Der stod flammer op af den, så der blev hældt en masse vand ned i containeren, fortæller han.

Ifølge indsatslederen oplever de hvert år at blive sendt ud til sådanne brande i slutningen af december.

- Der bliver ofte sat ild til dem i forbindelse med nytåret, hvor nogle smider fyrværkeri i dem, lyder det indsatslederen.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede branden natten til lørdag, men indsatslederen nævner, det kan være aske fra askebæger eller fyrværkeri.

Kl. 06.17

Blæst sørger for lave elpriser på årets korteste dag

Lørdag bliver en blæsende fornøjelse med vindretning omkring vest.

Det skriver TV 2 Vejret.

- Vindmøllerne genererer meget grøn strøm, det sørger for elpriser under 30 øre i dag, skriver mediet.

Temperaturer vil være mellem 5 og 8 grader.

Radar og observationer lørdag morgen klokken 6.15.
Radar og observationer lørdag morgen klokken 6.15.
Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Kl. 05.28

Familiefar gennem sin anden store operation

31-årige Anders Grinderslev Olesen er i gang med at gøre op med fortidens syndere. Som ung brugte han paraffinolie som ekstremdoping, og det har indhentet ham. 

Nu betaler han selv for at få den ødelæggende olie ud af sine smerteplagede arme. Men det går ikke helt snorlige. 

20. dec 2024 kl. 22:25

Ekspert roser pris for kongebesøg

Det kostede Holstebro Kommune 590.000 kroner at have Kong Frederik og Dronning Mary på besøg. Men de penge er godt givet ud.

Det mener Flemming Dalby, der er direktør i Vestjysk Marketing Holstebro i hvert fald.

- Vi taler om, at det er måske Danmarks to bedste influencere, der har været på besøg, siger han.

20. dec 2024 kl. 22:16

Herning sejrer over sønderjydere

Efter sin syvende sejr i streg holder Herning Blue Fox jul som komfortabel førerhold i Metal Ligaen.

Fredag blev det således 5-2 hjemme mod det forsvarende mesterhold fra Sønderjyske efter en koncentreret og skarp indsats.

En herningensisk scoring i undertal i midten af tredje periode tog endegyldigt pusten fra et ellers fint fightende og spillende udehold.

Med sejren topper Herning tabellen med 58 point for 26 kampe.

20. dec 2024 kl. 22:16

Herning sejrer over sønderjydere

Efter sin syvende sejr i streg holder Herning Blue Fox jul som komfortabel førerhold i Metal Ligaen.

Fredag blev det således 5-2 hjemme mod det forsvarende mesterhold fra Sønderjyske efter en koncentreret og skarp indsats.

En herningensisk scoring i undertal i midten af tredje periode tog endegyldigt pusten fra et ellers fint fightende og spillende udehold.

Med sejren topper Herning tabellen med 58 point for 26 kampe.

20. dec 2024 kl. 22:00

Truede med skydevåben og vold: Politiet hastede til alvorlig anmeldelse

Midt- og Vestjyllands Politi sendte flere patruljer til en adresse i Trandum, syd for Skive, fredag aften. 

- Vi fik en anmeldelse om en mand, som var aggressiv, voldelig og truede med, at han havde et skydevåben, fortæller politiets vagtchef, Viggo Rækby. 

Tre personer var blevet truet af en mand i 30'erne, som politiet fandt beruset og aggressiv på adressen. 

Her ransagede politiet stedet, men fandt ingen våben. Manden modstod sig anholdelsen, men endte med at blive ført til detentionen på politistationen i Holstebro. 

- Han er sigtet for vold, trusler og for at modsætte sig anholdelse. Men han vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, oplyser vagtchefen. 

20. dec 2024 kl. 21:40

Dansende overlæge er med til at skabe juleglæde

Selvom man godt kunne blive snydt, så er hans speciale faktisk ikke hofter, men derimod hjerter.

Alligevel så får hofterne et vrid i en video som Hjertesygdomme, Regionshospitalet Gødstrup har lagt op på deres Facebook som en del af hospitalets daglige julekalender.

20. dec 2024 kl. 20:41

Forældre kæmper for vuggestue

Forældrene i Nr. Felding drømmer om en lokal vuggestue.

I sognet er der nemlig 48 børn mellem nul og to år, men kun tolv dagplejepladser.

Det betyder, at mange forældre må køre til andre byer i Holstebro Kommune for at få passet familiens mindste.

- Det er meget tid, man kunne bruge sammen med sine børn i stedet. Vi har også været tvunget til at gå ned i tid for at få det hele til at hænge sammen, siger Sara Axelsen Nørgaard til TV MIDTVEST.

 

20. dec 2024 kl. 19:30

Område omkring ulykke er stadig spærret

Et kryds i Bækmarksbro, hvor en mand fredag eftermiddag blev ramt af en bil, er fortsat afspærret. 

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Viggo Rækby. 

- Der er spærret snævert omkring krydset, hvor påkørslen er sket. Det er fordi, bilinspektøren skal måle op og have sikret spor og undersøgt bilen, fortæller vagtchefen.

Manden, der kørte på løbehjul og blev påkørt, blev fløjet til Aarhus Universitetshospital i kritisk tilstand. De pårørende er underrettet, oplyser vagtchefen. 

Derudover er han forsigtig med at udtale sig. 

- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt ikke sige så meget om, hvad der reelt set er sket med henhold til skyldsspørgsmålet. 

20. dec 2024 kl. 19:06

Særlige busser kører unge hjem til jul

Skive Kommune har sørget for busser fra de største studiebyer tilbage til Skive, så studerende kan komme hjem til jul. 

20. dec 2024 kl. 18:13

Transportminister vil have flere til at tage kollektiv transport: Så meget koster det staten

Thomas Danielsen (V), som er valgt i Vestjyllands Storkreds, vil have flere til at bruge den kollektive trafik.

Men nogle togstrækninger har så få passagerer med, at de koster en formue at holde på skinnerne.

- Vi kan jo få sat busser ind, hvor der bliver serveret champagne og kaviar til den samme pris, og hvor man kommer hurtigere frem, siger ministeren. 

Se et uddrag af debatten fra det politiske magasin  ”Så’ det sagt” i artiklen. 

 

20. dec 2024 kl. 17:24

Halvdelen af befolkningen vasker mere hænder efter corona

Hvis du vasker hænder og bruger håndsprit, mere end du plejede før corona, så er du ikke alene.

For knap halvdelen af borgerne i Danmark har holdt fast i deres ændrede hygiejnevaner i kølvandet på coronapandemien.

Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Sampension i oktober.

Her svarer 47 procent, at de oftere nyser og hoster i albuen i forhold til tiden før corona. Ligeledes svarer 52 procent, at de i højere grad spritter hænder, mens 44 procent oftere vasker hænder.

- Det viser, at der stadigvæk er opmærksomhed på infektionssygdomme i befolkningen efter corona, siger Tyra Krause, faglig direktør i SSI, Statens Serum Institut.

20. dec 2024 kl. 17:15

Alvorlig ulykke: Mand på løbehjul i kritisk tilstand efter påkørsel

En mand er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke syd for Lemvig. Manden, der er i 30'erne, kom kørende på løbehjul, da han blev påkørt af en bil.

Det oplyser vagtchef Viggo Rækby fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 16.24, og derfor har vagtchefen klokken 17 endnu ikke overblik over, hvad der nærmere skete.

Ulykken skete i krydset Fårevej/Ringkøbingvej, der ligger ved Bækmarksbro syd for Lemvig.

Manden på løbehjul er i meget kritisk tilstand, og han bliver fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

De pårørende er klokken 17 endnu ikke underrettet.

Politiet har afspærret området, hvor ulykken skete, for at give plads til redningsberedskabet, og en bilinspektør er blevet tilkaldt for at undersøge forholdene nærmere.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Forsidebillede: Niels Åge Skovbo, Region Midtjylland