Kort nyt
Lokal politileder hjemsendt efter julefrokost
En politileder i Midt- og Vestjyllands Politi er blevet hjemsendt på grund af sin adfærd ved en julefrokost.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad onsdag.
Lederen skal indtil videre ikke møde på arbejde "på grund af interne forhold i politiet", skriver politikredsen i en mail til mediet.
Angiveligt skal lederen have udsat en eller flere medarbejdere for seksuel krænkelse, beretter Viborg Stifts Folkeblad, der henviser til flere anonyme kilder.
Julefrokosten fandt sted i weekenden, og mandag tog den øverste ledelse affære.
De interne forhold undersøges nu nærmere, oplyser politikredsen, som ikke ønsker at gå yderligere i detaljer.
TV MIDTVEST har været i kontakt med den hjemsendte politileder, der ikke ønsker at kommentere på sagen.
Hjemmelavet kran skulle til for at samle gammelt værk
En hjemmelavet kran skulle til for at samle et 85-årigt gammelt værk. Se, hvordan det foregik på Holstebro Kunstmuseum.
Storsejr til de regerende mestre
Silkeborgs regerende pokalmestre undgik at falde i samme fælde som flere andre Superligahold på pokalopgave mod en undertippet modstander fra de lavere divisioner.
Tirsdag aften vandt Kent Nielsens tropper stensikkert med 6-0 over Holbæk B&I, der til daglig spiller i 3. division.
Younes Bakiz åbnede scoringen for Silkeborg efter 18 minutter, og Callum McCowatt sørgede for midtjysk 2-0-føring inden pausen.
Efter sidebyttet lukkede Silkeborg hurtigt den sidste luft ud af Holbæks pokalhåb. I løbet af anden halvlegs første 12 minutter scorede Pelle Mattsson, Mads Larsen og Jens Martin Gammelby og gav gæsterne en komfortabel 5-0-føring.
Mod slutningen var Gammelby på pletten igen og lavede sit holds sjette og sidste mål.
Håndboldklub fik tiltrængt storsejr
Skjern Håndbold har indtil nu ikke haft en prangende sæson i mændenes liga, men tirsdag aften fik holdet en tiltrængt sejr. På hjemmebane vandt de grønblusede med hele 38-22 over gæsterne fra KIF Kolding.
Skjern Håndbold er på 10. pladsen i ligaen, som rummer 14 hold.
Skadet spiller tager to priser
Viborg FF's korsbåndsskadede forsvarsspiller, Zan Zaletel, blev på aftenens generalforsamling hædret med to priser. Spillernes pris som "Bedste holdkammerat" og derefter titlen som "Årets Spiller" i Viborg FF.
Den 25-årige slovener har været i Viborg FF siden sommeren 2022.
Vaccination: Ældre strømmer til
Over halvdelen af Region Midtjyllands borgere på 65 år og derover er allerede nu blevet vaccineret mod influenza og Covid-19. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.
Det er kun knap en måned siden, at regionens vaccinationscentre slog dørene op. Det skete den 1. oktober. Siden er den ældre del af befolkningen altså strømmet til for at tage imod tilbuddet om gratis vaccination.
Efter ballade: Nu siger fodboldfans stop
Balladen i forbindelse med superligakampen i fredags mellem Silkeborg IF og AaB får nu konsekvenser for nogle af Silkeborgs inkarnerede fans.
Fanenheden Silkeborg, som er en paraplyforening for de etablerede fangrupper, siger nu fra, skriver de i et opslag på Facebook.
Beslutningen er truffet på grund af utilfredshed med flere af fredagens hændelser.
- Vi er ufrivilligt sat i en situation, hvor vi føler, at vi som forening skal forklare og stå til ansvar for beslutninger, som vi ikke har haft indflydelse på, skriver Fanenheden Silkeborg blandt andet.
Silkeborg IF's mest ekstreme fangruppering, Ultras Drewsen, meldte kort før fredagens kamp ud, at de er utilfredse med kropsvisiteringen på Jysk Park. Under opgøret kvitterede fangrupperingen så med tomme tribuner, et banner og pyroteknik, der blandt andet ramte banen. Og den beslutning er ikke faldet i god jord hos klubbens øvrige fangrupper.
Forsidefoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Han afviser "alle gode gange tre"
Det bliver ikke til alle gode gange tre for Svend Hansen. Det fortæller han til TV MIDTVEST nu, hvor den aktuelle sæson af TV 2’s ”Landmand søger kærlighed” går på hæld.
Den 45-årige landmand fra Flynder ved Bækmarksbro var med første gang i 2020, og han er også med i den nyeste sæson, som er i gang lige nu på TV2.
Flot hjemmesejr over spansk hold
Håndboldmændene fra Bjerringbro-Silkeborg (BSH) snuppede en vigtig sejr i European League, da det tirsdag aften blev til en hjemmesejr på 35-32 over det spanske hold Fraikin BM Granollers.
Peter Balling blev BSH's topscorer i kampen med otte mål.
Årets fighter for 10. år i træk
Viborg FF's anfører Jeppe Grønning er på aftenens generalforsamling i fodboldklubben for 10. år i træk blevet kåret til "Årets Fighter." Grønning kom til Viborg i 2012.
Han har dermed fået det lille trofæ til ejendom. Og Jeppe Grønning meddelte på generalforsamlingen, at han nu trækker sig fra konkurrencen, da en ny spiller næste år skal have lov til at vinde prisen som "Årets Fighter."
Genbrugsfund kan være en formue værd
Lone Sørensen fik sig et gevaldigt chok, da hun fjernede et grønt stykke filt fra bunden af en vase, som hun havde købt på Facebook Marketplace.
Pludselig stod navnet "Salto" frem på bunden af vasen.
- Jeg var ved at falde bagover, fortæller Lone Sørensen.
Pakker bliver forsinkede
Det får konsekvenser, at der tirsdag formiddag gik hul på en pakke hos Postnords pakketerminal mellem Herning og Ikast.
Postnords pressechef Isabella Beck Jørgensen oplyser til TV MIDTVEST, at en del pakker nu vil blive forsinkede.
Superligaklub i millioninvestering
Det er snart to et halvt år siden, at planerne kom til offentlighedens kendskab. Men det er først nu, at der er grønt lys til de nye og forbedrede træningsfaciliteter for Viborg FF. På klubbens generalforsamling i aften er sløret blevet løftet for fremtidsplanerne.
Allerede i 2026 forventes det, at de nye faciliteter kan tages i brug.
Togproblemer fortsætter
Tirsdag aften vil en stribe tog være aflyst mellem Viborg og Langå, oplyser Go Collective.
Det drejer sig om de planmæssige afgange klokken 22.09 og 23.09 fra Viborg og klokken 22.30 og 00.07 fra Langå.
Aflysningerne skyldes fejl på sporet. Der er i stedet indsat busser.
Købere af gammel rockerborg har fået klækkelig rabat
Køberne af Søndergade 13 i Struer har fået en klækkelig rabat.
Det kan TV MIDTVEST fortælle på baggrund af oplysninger i tingbogen.
Ejendommen har i årenes løb blandt andet huset barlokaler men blev i 2022 kendt for at være et tilholdssted for den hollandske rockerklub Satudarah, der begyndte at samle sig i lokalerne.
Utryghed efter Silkeborg-kamp
En udebanetur til Silkeborg endte med at blive utryg for Flemming Skall og resten af Aab's fans. Forholdende var ikke en Superliga-klub værdig, mener han.
Mor er ikke tilfreds, selvom center har fået ansvar for hendes søns død
I fire år har Marlene Nielsen kæmpet for at få ansvaret for hendes søns død placeret et sted, og nu er det endelig sket.
Behandlingscenter Tjele erkendte mandag i retten, at der blev begået en fatal fejl, da den dengang 25-årige Malik Mads Rohdemejer døde på Tjele Søgården efter at have fået noget forkert medicin.
Men selvom Tjele Søgården nu er dømt for uagtsomt manddrab og har fået en stor bøde, kan Marlene Nielsen ikke finde ro i det punktum, der nu er sat.
- Der er noget uforløst, som nager mig efter retssagen, siger Marlene Nielsen til TV MIDTVEST.
Private bådebroer skal diskuteres i byråd
Det kan blive næsten umuligt at få lov til at lave en privat bådebro i fremtiden, hvis byrådet i Silkeborg Kommunen tirsdag aften vedtager nogle nye retningslinjer, skriver TV 2 Østjylland.
Årsagen til ændringen er tre sager i Skanderborg og Holstebro, hvor kommunernes godkendelse af bådebroer er blevet underkendt i Planklagenævnet.
Det har nu fået forvaltningen i Silkeborg til at foreslå en ændring af deres praksis.
- Hvis der er noget, jeg har lært, er det, at hvis der er en myndighed over os, der har vurderet noget andet, så er det sådan. Så kan vi hoppe og danse alt det, vi vil, siger Rune Kristensen til TV2 Østjylland.
Se horrorhuset fra Silkeborg
Halloween er ved at være over os, og det er en tradition, der i den grad får folk til at pynte op. Se hele den vilde udsmykning her:
Ekspert: Sådan passer tour-rute til Vingegaard
Ruten til næste års Tour de France er på plads, og her kan du læse, hvordan TV MIDTVESTs cykelekspert Trine Schmidt vurderer, at ruten passer til Jonas Vingegaard.
Mangler løsning på spøgelseshus
I 2020 købte Hedeselskabet en gammel landejendom ved Idomlund, vest for Holstebro, til en pris på 13 millioner kroner.
Siden har stuehuset stået tomt, mens Hedeselskabet i samarbejde med Coop har etableret en "folkeskov" på grunden.