Kort nyt

Kl. 05.59

Togafgang aflyst

Hvis du er på vej imod Struer Station for at tage med toget klokken 08:16 mod Langå, er det en god idé at ændre kurs. Selskabet GoCollective har nemlig netop oplyst, at toget er aflyst grundet signalproblemer.

Udover Struer og Langå stopper toget i Vinderup, Skive, Højslev, Stoholm, Sparkær, Viborg, Rødkærsbro, Bjerringbro og Ulstrup.

GoCollective beklager de gener, det måtte medføre og henviser i stedet til næste afgang. Den går en time senere klokken 09:15.

57 minutter siden

Forkerte opkrævninger til bilejere

Motorstyrelsen har konstateret en fejl i Motorregistret, der har medført, at nogle bilejere har modtaget forkerte opkrævninger. Det oplyser Motorstyrelsens pressevagt til Ritzau.

Nogle bilejere har modtaget den samme opkrævning af den periodiske afgift to gange.

Andre har modtaget en rykker for den periodiske afgift på en bil, de ikke længere ejer.

Fejlen blev konstateret 1. oktober, men Motorstyrelsen har endnu ikke et overblik over, hvor mange der er ramt af de fejlagtige opkrævninger.

Fejlen er sket i forbindelse med opdatering af et bagvedliggende datasystem.

Opkrævningerne er udsendt af Skattestyrelsen, men bygger på data fra Motorregistret.

Hvis man har fået en forkert opkrævning og allerede har betalt den, vil man ifølge pressevagten få sine penge tilbagebetalt.

Kl. 12.11

Nybyggeri i Thisted ender i 50 millioner kroner

Et nybyggeri i Thisted ender i 50 millioner kroner. En pris, der er en fordobling af det oprindelige budget for projektet. 

Kl. 10.12

Ny bog gør op med udbredt myte

Bogen Vandretur for Livsnydere gør op med en udbredt myte om vestjyder.

Det fortæller bogens forfatter, Michael Valentin.

Kl. 09.39

Brud på gasledning i Brande

I forbindelse med gravearbejde på Brandlundvej i Brande kom der brud på en gasledning. Brand og Redning blev tilkaldt til stedet, hvorefter vejen blev spærret i begge retninger.

- Gasen driver væk fra byen, så det er under kontrol, oplyser indsatsleder Bjarne Gregersen.

Vejen er igen åben for trafik.

Kl. 09.35

Stor politiaktion: Politiet melder ud

Igennem hele tirsdag var politiet i aktion på en landejendom udenfor Thorning nordvest for Silkeborg. Det er sparsomme oplysninger, der er kommet fra politiet. Bortset fra, at aktionen handlede om en mistanke om besiddelse af ulovlige kemikalier.

Politiinspektør Hans Roost fra Midt- og Vestjyllands Politi understreger dagen derpå, at man i lokalområdet kan føle sig trygge. Politiaktionens omfang handlede netop om sikkerhed først og fremmest, forklarer han.

Kl. 08.58

Mand blev fanget i aparte natteaktivitet - så råbte han "pansersvin"

Omkring 02:30 natten til onsdag fik politiet en henvendelse om en 30-årig mand fra Viborg, der havde gang i en noget aparte natteaktivitet. Manden kravlede rundt i et stillads og skabte postyr.

Det betød, at politiet kørte til Danmarksvej i det centrale Viborg, og her fik ordensmagten ikke just nogen varm velkomst.

- Han råbte ”hvad så pansersvin, skal jeg hoppe”. Han var udadreagerende og råbte flere gange ”pansersvin” og ”panserkælling”, fortæller Peter Søndergaard, der er politikommissær hos Lokalpolitiet i Viborg.

Det lykkedes dog politiet at få talt den 30-årige til ro og til at komme ned fra stilladset. Efterfølgende blev han anholdt og kørt til arresten i Holstebro.

Manden er nu sigtet for at forstyrre den offentlige orden og for at råbe skældsord mod tjenestemænd i funktion.

Kl. 08.31

Århundredets komet er over landsdelen

Et fænomen ud over det sædvanlige kan i disse dage ses på den midt- og vestjyske nattehimmel.

Kometen C/2023 A3 (Tsuchinshan–Atlas) – også kaldet århundredets komet - er lige nu ved at passere forbi jorden, og det betyder, at man mange steder, kan få et glimt af et fænomen, som sidst kunne opleves for 80.000 år siden.

Kl. 07.45

17-årig pige udsat for bedrageri

En 17-årig pige blev i går eftermiddags udsat for bedrageri i Tarm. To gerningsmænd overtalte pigen til at hæve 4000 kroner med løfte om at få pengene igen. 

Det gjorde hun bare ikke.

- Man ser tit denne slags kriminalitet forbundet med hvidvaskning af penge, fortæller Peter Ackermann, Ringkøbing Lokalpoliti.

Sagen er overdraget til afdelingen for økonomisk kriminalitet hos politiet i Holstebro.

Kl. 07.44

Rumæner fyldte kuffert - så blev han fanget

En 46-årig rumæner blev i går fanget klokken 14.45 i at forsøge at stjæle for 11.000 kroner i Kvickly på Viborgvej i Silkeborg. Rumæneren blev spottet af personalet, da han fyldte en kuffert med diverse varer. 

- Manden er anholdt og bliver formentlig udvist, lyder det fra Morten Bujakewitz, Silkeborg lokalpoliti.

Kl. 05.47

Antallet af kongeørne stiger

Den danske bestand af kongeørne er vokset i år efter flere års stilstand.

Der har været i alt otte besatte territorier, hvoraf seks har været beboet af etablerede ynglepar. De har til sammen sendt syv unger på vingerne. De sidste to territorier er besat af to enlige kongeørne-hanner.

Det fremgår af data fra Projekt Ørn, som er en indsats under Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Projekt Ørn holder øje med og samler data om de danske ørne og udviklingen i bestanden. En af redekoordinatorerne i Projekt Ørn er ornitolog Hans Christophersen.

- I fem-seks år har den danske bestand af kongeørne stået i stampe, men i år har ørnene så at sige taget det store spring fremad både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson. På den baggrund har vi et begrundet håb om flere succesfulde ynglepar de kommende år, siger han i en pressemeddelelse.

Kongeørnen etablerede sig som dansk ynglefugl i 1998. Fra det første ynglepar etablerede sig og frem til 2011, var der de fleste år to ynglepar i landet. Frem til 2016 var bestanden på tre par, og siden har der været 4-5 ynglepar. Den danske ynglebestand var i 2021 på fem par, der tilsammen fik fem unger på vingerne.

Kl. 05.21

Advarsel til bilister: Nu begynder højsæsonen

Hvis du er én af dem, der tager bilen til og fra arbejde, så er det en god idé at være ekstra opmærksom den kommende tid. 

Oktober og november er nemlig traditionelt højsæson for påkørsler af hjorte, og det får derfor Dyrenes Beskyttelse til at udsende sit årlige opråb til danske bilister.

- I efteråret er den store udfordring, at dagene bliver kortere og kortere. Det betyder, at vi transporterer os til og fra arbejde i skumring og dæmring, hvilket falder sammen med de tidspunkter på døgnet, hvor hjortene bevæger sig mest. Og det giver et øget antal påkørsler, fortæller Michael Carlsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

Kl. 05.11

Din afføring bliver til gødning og overskudsvarme på nyt anlæg

Lemvig Vand har investeret 25 millioner kroner i et nye anlæg, som snart står klar i Harboøre.

Anlægget bruger pyrolyse til at omdanne spildevandsslam af menneskers efterladenskaber til gødning og varme, som kan ende ude i forbrugernes radiatorer.

- Det bliver sværere og sværere at deponere slammet, blandt andet fordi det indeholder en større mængde PFAS. Der kan også være andre miljøskadelige stoffer i slammet, som for eksempel medicinrester og mikroplast. Med pyrolyseteknikken kan vi frigøre mange af de stoffer og samtidig få en gevinst i den anden ende, siger bestyrelsesformanden for Lemvig Vand, Steffen Damsgaard.

Kl. 04.34

Vær med til international hjertestarterdag i efterårsferien

Onsdag bliver genoplivning ved hjertestop markeret over hele verden ved den internationale hjertestarterdagen. Hvert år den 16. oktober klæder hjertestarterdagen børn og voksne på til at redde liv ved hjertestop over hele landet. 

Hjertestarterdagen skal være med til at øge bevidstheden om hjertestop og håndteringen af hjertestop hos den brede offentlighed, læger og andre sundhedsprofessionelle.

I Midt- og Vestjylland bliver der afholdt hjertestarterdag forskellige steder, hvor man blandt andet kan få opfrisket, hvordan man bruger en hjertestarter. Arrangementerne er hos Præhospitalet ved Sundhedshuset i Lemvig, i Thisted, Jesperhus Feriecenter, Herning og Ikast. Du kan læse mere om arrangementerne her

Kl. 04.00

DMI udsender varsel om fire meter høje bølger

Mens der denne efterårsmorgen ikke er noget særligt vejr-varsel at berette om i forhold til det midt- og vestjyske fastland, så forholder det sig anderledes til vands.

Ude i Nordsøen ud for den vestjyske kyst melder DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) om kuling fra sydøst med vindstyrke på mellem 13-18 meter i sekundet. Derudover bliver der varslet en signifikant bølgehøjde på op til fire meter.

Senere kan der også komme regn.

- En svag varmfront over den vestlige del af Nordsøen kan i aften- og nattetimerne give regn af og til først til de vestligste, og senere også til de nordligste, farvande, skriver DMI.

Kl. 03.53

Øbo frygter, at jord vil forurene lokalområde

Karina Laustsen fra Mors er bekymret for, om hendes Limfjordsø kommer til at lide under, at en stor mængde forurenet jord er landet på øen. 

Jorden er nemlig mere forurenet end først antaget.

- Jeg kan jo godt være bekymret for, hvad der skal ske med jorden nu. Om forureningen ender i miljøet her på Mors, siger Karina Laustsen.

15. okt 2024 kl. 22:24

Særlig legeplads er endelig klar - og flere kan være på vej

Vilsund har fået en legeplads, der er lavet af alt fra affaldstøj og gammelt træ til fiskenet og andre sager fra fjorden.

Formanden for Kultur og Fritid i Thisted Kommune forventer, at der vil komme endnu flere af den slags legepladser i kommunen.

15. okt 2024 kl. 21:56

Ældreklub vil ikke af med sit kulturhus

Iglsø Ældreklub er ikke tilfreds med udsigten til, at Viborg Kommune vil af med kulturhuset Fjandbo, hvor klubben holder mange af sine arrangementer.

80 mennesker fyldte tirsdag den gamle gymnastiksal til et foredrag, men ældreklubbens formand er bange for, om det kan fortsætte.

- De kan ikke bare smide alle de mennesker ud, siger Oda Thomsen.

15. okt 2024 kl. 21:15

Isaksen scorer sit første landsholdsmål

Den midt- og vestjyske Gustav Isaksen sparker Danmark tilbage i kampen mod Schweiz tirsdag aften. 

Knap en halv time inde i Nations League-kampen sender han bolden i netmaskerne og udligner til 1-1. 

Det er første gang, Gustav Isaksen scorer for det danske A-landshold. Kampen er samtidig også hans første landsholdskamp, hvor han er en del af startopstillingen.

Gustav Isaksen blev første gang udtaget til landsholdet i marts i år, og senere samme måned spillede han sine første minutter i den rød-hvide trøje, da Danmark mødte Færøerne i en venskabskamp.

Han spiller til daglig i den italienske klub Lazio. Se, hvordan livet som ung fodboldspiller i Italien ser ud i vores serie herunder.

Forsidebilledet er taget af Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

15. okt 2024 kl. 20:02

Usædvanligt, at krænkelser skal prøves ved domstol

Det er usædvanligt, at sager om seksuelle krænkelser på en arbejdsplads skal prøves ved en domstol.

Det fastslår direktør i Kvinfo Henriette Laursen, efter det tirsdag er kommet frem, at en leder i Midt- og Vestjyllands Politi kræves fængslet for at have krænket en eller flere ansatte ved en julefrokost i politiet.

15. okt 2024 kl. 20:01

Børn laver vilde kunster i uhyggelige kostumer

Cirkusfabrikken i Salling er i disse dage omgivet af uhygge.

- Vi har trænet og fundet de uhyggelige kostumer frem til et halloweenshow med flyvende skeletter og luftakrobatik, siger Line Krogh, der er mor til en af artisterne. 

To gange om unge mødes omkring 20 børn for at træne akrobatik og luftnumre i foreningen Salling Cirkus Klub.