Kort nyt
Uheld på Rute 15 fra Silkeborg mod Herning
Vejdirektoratet meldte her til morgen om et uheld på Rute 15 Herningmotorvejen fra Silkeborg mod Herning.
Vagtchefen oplyser, at der var tale om et mindre uheld.
En bil kørte op bag en anden. Der var ikke voldsom materielskade, så begge biler kunne fortsætte kørslen uden problemer.
- Det kan have forsaget en smule trafikale problemer, men det skulle for længst være løst, siger vagtchef Simon Skelkjær til TV MIDTVEST.
Indbrud på stribe: 15 skure gennemrodet
Det var nogle effektive tyve, der var på spil, da der var indbrud i 15 skure på Toften i Tarm, oplyser lokalpolitiet i Ringkøbing.
De 15 skure tilhører 15 forskellige rækkehuse, og indbruddene skete natten til tirsdag.
Tyvene slap blandt andet afsted med en Weber-grill, nogle gasflasker og en plæneklipper.
- Det er noget tid siden, at vi har set indbrud i denne mængde. Jeg har ikke set i nyere tid, at man tager en hel stribe, siger Martin Bjerg fra lokalpolitiet i Ringkøbing.
Politiet har ikke så mange spor at gå efter og betragter sagen som usædvanlig.
Tyveri i Rema 1000: Tyv blev standset med fire flæskestege
Det var en julesulten tyv, der i går tirsdag var på færde i Rema 1000 i Nørreportcenteret i Holstebro.
Den 41-årige mand gemte fire flæskestege, som han forsøgte at snige forbi kassen.
- Personalet i butikken opdagede ham, og vi blev kontaktet klokken 13.09, oplyser Knud Lauridsen fra lokalpolitiet i Holstebro.
Selvom det kun var flæskesteg, han gik efter, så er det ikke unormalt, at der forsvinder madvarer op til jul, fortæller Knud Lauridsen.
Manden blev taget med til afhøring af politiet. Politiet oplyser, at der var behov for tolk, da manden var udlænding. Derfor foregik afhøringen på politistationen.
Efter afhøringen blev den 41-årige løsladt.
Forsidebilledet er taget af Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Opfordrer til stop for fiskeri af stenbidere
Målrettet fiskeri efter stenbidere i Danmark skal stoppes.
Sådan lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.
Anbefalingen kommer efter, at DTU Aqua har sendt et nyt notat til Fødevareministeriet, hvor de anbefaler et stop.
Flere butikker siger nej tak til Black Friday tilbud
Black Friday rammer fredag. Mange butikker nyder godt af det ekstra kundeflow. Men i Ringkøbing skaber den amerikaniserede trend splid i handelslivet.
- At skulle sætte ting ned, bare fordi alle andre gør det, for så dagen efter at tage vejledende udsalgspris for varen, synes jeg gør det svært at se mine kunder i øjnene, siger Renè Sonne Hansen, der er indehaver af Hinges Hus.
Vingegaard nomineret til sportspris
Jonas Vingegaard er blandt de sidste fem navne, der er nomineret til Årets Sportsnavn 2024. Han vandt prisen tilbage i 2022.
Der er i alt nomineret 15 atleter spredt udover hele landet.
Prisen hylder årets sportsatleter, der har præsteret stort det seneste år. De 15 navne er nu offentliggjort, hvorefter der vil blive udvalgt tre finalister. Vinderen bliver afsløret 4. januar til Sportsgalla i Herning.
Kriterierne Årets Sportsnavn bliver udvalgt efter er blandt andet global konkurrence, medaljens karat og folkelighed.
Jonas Vingegaard er nomineret med en anden midt- og vestjyde. Turpal Bisultanov var blandt første rundes nominerede.
I komiteen, der skal udvælge Årets Sportsnavn, sidder blandt andet H.M Kongen og andre danske sportspersonligheder, som Michael Laudrup og Camilla Martin.
Danske læger anbefaler stop for salg af alkohol efter klokken 22
Især unge påvirkes af dansk alkoholkultur, og der mangler tiltag til at dæmpe den, mener Lægeforeningen.
Der er brug for et opgør med den danske drukkultur, og der bør indføres et forbud mod salg af alkohol mellem klokken 22 og 08.
Det siger Camilla Ratchke, som er formand for Lægeforeningen, til Berlingske.
- Når vi blandt andet ønsker et stop for salg til alle i aften- og nattetimerne, er det også for at forhindre, at en igangværende rus udvikler sig til en endnu større rus, som potentielt kan føre til ulykker og voldsepisoder, siger hun.
Blandt anbefalingerne er også, at grænsen for salg af alle typer alkohol hæves til 18 år.
Som begrundelse for dette forslag henviser Lægeforeningen til, at antallet af 15-årige, der købte alkohol i butikker, næsten blev halveret, da aldersgrænsen for salg af alkohol i 2004 blev hævet fra 15 til 16 år.
Tabt gods på Rute 15
Der er her til morgen tabt plastik i venstre spor på Rute 15 mellem Funder og Bording.
Vejdirektoratet opfordrer til at være varsom.
Vejhjælpen er på vej.
Stjerne bekræfter forhandlinger
Der var intense og fortrolige forhandlinger i sommer imellem FC Midtjylland-ledelsen og den danske landsholdsspille, Rasmus Nissen Kristensen. Og forhandlingerne var så langt fremme, at FCM-toppen var parat til at gøre deres tidligere akademispiller til én af Superligaens højestlønnede spillere.
Det kan TV MIDTVEST nu afsløre.
Stor kontrast i dagens vejr
Dagen vil starte ud solrig og med en svag til let vind. På grund af den klare himmel vil temperaturen fra morgenstunden ligge på omkring to til tre grader, lyder det fra DMI.
Nogle steder vil temperaturen nå frysepunktet, hvilket vil sige, at det kan give glatte veje.
- Det er godt nok saltet på vejene, men det har også regnet. Så bare man køre forsigtigt og passer på i morgentimerne, siger Mette Wagner, meteorolog hos DMI.
I løbet af eftermiddagen vil vejret tage en drastisk drejning. Regnvejret kommer og vil starte i den sydvestlige del af regionen.
- Der kommer en del regn. Omkring 18 til 20 timers regn nogle steder, siger Mette Wagner.
Regnen vil fortsætte op i den nordlige del, hvor det vil blæse op i takt med regnvejret.
Forslag om færre politikere stemt ned
Et flertal af politikerne i Morsø Kommune afviste tirsdag aften et forslag om at skære antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen ned fra 21 til 19.
Forslaget faldt med syv stemmer for og 14 imod.
Morsø er dog ikke alene om at have diskussionen. Onsdag mødes politikerne i Lemvig Kommune til en temadag, hvor blandt andet skal diskutere fremtidens kommunalbestyrelse.
Socialdemokraternes 1. viceborgmester Lone Pilgaard Sørensen erklærer sig på forhånd tilhænger af at skære i antallet af politikere og udvalg.
Brande har fået en ny verdensmester
Mikkel Thybo Bach Jensen fra Brande er en træt, men også overvældet, nybagt verdensmester.
Han er netop kåret som verdens bedste til at køre hundeslæde uden sne.
Beboere evakueret - luk døre og vinduer
Torsdag aften gik der ild i en ældrebolig i Ikast. Der stod flammer og røg op af bygningen, og politiet opfordrer beboere i området til at lukke døre og vinduer.
Bil med far og to børn endte på taget
En overtrådt vigepligt resulterede i, at en far med to børn i bilen kørte sammen med en kvinde og trillede om på taget. Det oplyser Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Det skete tirsdag eftermiddag omkring klokken 16 i krydset mellem Sdr Karstoftvej & Engebækvej i Brande.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at ingen er kommet alvorligt til skade, men at de involverede er kørt til et tjek hos hospitalet i Gødstrup.
Nyt i sagen om mistænkeligt dødsfald
Det er en 49-årig kvinde, der er fundet død på en adresse i Hvidbjerg i Thyholm. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Politiet fik i morges klokken 08.55 en anmeldelse om, at kvinden var afgået ved døden.
- Der er nogle omstændigheder omkring dødsfaldet, som gør, at politiet anser dødsfaldet som værende mistænkeligt, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.
Siden før middag har politiet være talstærkt til stede på adressen med hunde, og senere kom teknikere også til.
Politiet skriver videre, at der i løbet af dagen er blevet foretaget de nødvendige undersøgelser. Den afdøde kvinde vil obduceret onsdag, og først her efter kommer en ny udmelding fra politiet.
En person med relation til afdøde har været anholdt i sagen, men er nu løsladt.
Salg for en halv milliard
Selv om lommerne er dybe hos FC Midtjyllands ejer og Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen, er salg for rundt regnet en milliard danske kroner alligevel en vigtig del af forretningsmodellen i FC Midtjylland.
FC Midtjyllands akademi, som nu har 20 år på bagen, har solgt egenudviklede spillere for netop omkring en halv milliard kroner i alt.
Papes julepynt får nyt liv
Søren Pape Poulsens julepynt bliver brugt i forbindelse med aftenens julekoncert i Viborg Teater, hvor den afdøde politiker bliver mindet.
Vær opmærksom på hul i vejen
Der er skader på vejbelægningen og et hul i højre spor på rute 18 fra Vejle mod Holstebro.
Det er mellem Herning og Herning Ø, oplyser Vejdirektoratet.
Mug i mini muffins
Conaxess Trade Denmark A/S tilbagekalder 3 varianter af mini muffins, da der kan være mug i produkterne, som gør dem uegnet som fødevare. Har du produkterne, bør du kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.
Der er tale om Mrs. Muffin mini muffins classic, der er solgt i Bilka- og Nettobutikker over hele landet, samt online på Nemlig.dk, samt Mrs. Muffin mini muffins with white chocolate chips og Mrs. Muffins Mini Belgian Chocolate Chips, der er solgt i Bilka, Løvbjerg og Menu-butikker over hele landet og online på Nemlig.dk.
Indbrud i flere varebiler: Stjålet for 100.000 kroner
I weekenden gik det ud over mindst 18 forskellige varebiler i især Thisted og Nykøbing. Siden er tyverierne rykket lidt længere sydpå - det tyder meldinger fra politiet i hvert fald på.
Mandag morgen blev der stjålet værktøj til en samlet værdi af omkring 100.000 kroner fra en varebil hos et tømrerfirma i Holstebro. Det oplyser lokalpolitiet i Holstebro.
Også lokalpolitiet i Herning kan melde om varebiler med knuste ruder og forsvundet værktøj. Der har været indbrud i en varebil i Herning og én i Brande.
Stor politiaktion - talstærkt til stede
Politiet er mødt massivt op i Hvidbjerg nord for Struer. TV MIDTVEST opdaterer fra stedet. Læs mere i vores liveblog.