Mercantec-direktør vil have 11 års tvungen skolegang
Erhvervsuddannelserne mangler stadig elever. I et opråb til politikerne foreslår en erhvervsskole-direktør nu at lave hele uddannelsessystemet om.
Erhvervsuddannelserne lider. Unge gider ikke en praktisk uddannelse. Trods politisk bevågenhed er det svært at få udviklingen vendt. Nu foreslår en erhvervsskole-direktør, at uddannelsessystemet, som vi kender det i dag, bliver lavet om.
- Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi gentænker hele systemet. Ikke i morgen. Og det skal være grundigt gjort. Men der skal gentænkes, siger Kirsten Holmgaard, direktør på Mercantec i Viborg.
Mercantec i Viborg er et erhvervsgymnasium, som udbyder HHX og HTX, men er også en erhvervsskole, som tilbyder en pallette af faglige uddannelser. Og her er eleverne for få.
- Jeg tænker, at hvis man nu lavede en fælles ungdomsuddannelse på to år, og man lod den køre i folkeskoleregi, og man så først der efter gik ud og valgte spor, så ville det gøre, at man var mere klar til at vælge. Og at især forældrene var mere klar til at rådgive de unge mennesker, mener Kirsten Holmgaard.
Så det bliver hvor mange års tvungen skolegang? Hvad er det, du forestiller dig?
- Det bliver ni plus to, det er så 11. Ni år i grundskolen, to år på en ungdomsuddannelse og så en specialisering på to år ovenpå, forklarer Mercantec-direktøren.
Venstre bekymret for kvaliteten
Folketingets regeringsbærende parti glæder sig over faglige input, men er skeptisk over for at tvinge unge mennesker til at gå flere år i skole. Og så tvivler Venstre på, at erhvervsskoleelever med bare to års specialisering vil få lært nok.
- Problemet er, at mange af de her erhvervsuddannelser er højt specialiserede uddannelser. Man skal rent faktisk igennem et ret stort pensum. Det er ikke noget, man bare lige gør. Jeg kan blive bekymret for kvaliteten, hvis man korter skoleforløbet ned. Man skal jo også ud i lære og så videre, siger Venstres Thomas Danielsen, medlem af Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Socialdemokratiet: Vi har ikke råd
Socialdemokratiet har som udgangspunkt ingenting imod at lade unge gå i skole i flere år, men minder om økonomien og sætter spørgsmålstegn ved, om Danmark har råd.
- Det koster rigtig, rigtig mange penge det her. Hvis vi havde mange penge, så synes jeg, det ville være en rigtig god idé. Det er bestemt en diskussion værd - og også en diskussion, vi kommer til tage. Men sådan som det ser ud nu med meget stram økonomi, så er der i hvert fald ikke penge til den slags, vurderer Socialdemokratiets uddannelsesordfører Annette Lind.
Erhvervsuddannelserne er udfordret i disse år, hvor unge stadig fravælger at gå den faglige vej for i stedet at vælge en gymnasial ungdomsuddannelse.
Ifølge en opgørelse lavet af Dansk Byggeri er mange af landets kommuner fortsat langt fra den nationale målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse.
