Kuttersagen: Sidste tiltalte forklarede, hvordan Alf mistede livet

Efter flere af forsvarerne har stillet opfølgende spørgsmål, er den 40-årige færdig med sin forklaring. Dagens retsmøde bliver afsluttet i samme forbindelse, og retssal A i Holstebro er kort efter tømt for mennesker.

Dermed lukker vi også ned for dagens liveblog.

Retssagen fortsætter næste fredag 31. maj, hvor vidneafhøringerne begynder. Blandt de første vidner, der skal afhøres, er den 40-åriges far - ejeren af kutteren L1 Inger Katrine. Derudover er det familiemedlemmer og personale, der ventes at give forklaring til næste retsmøde.

Nu er det forsvarer Tobias Engby, der stiller spørgsmål til den 40-årige.

En af de juridiske dommer må endnu engang indskærpe over for den 40-årige, at det er svært at høre hans svar.

Forsvarsadvokaten Tobias Engby forsøger at få helt styr på nogle detaljer omkring hændelsesforløbet.

Han spørger blandt andet, om det er rigtigt forstået, at der godt kan ske ting nede i beboelsesafdelingen på skibet, som ikke kan høres oppe i styrhuset.

- Nej, det kan vi ikke høre, der er larm fra motor og alt muligt, forklarer den 40-årige.

Dommeren må afbryde den 40-årige midt i et svar, fordi der er forstyrrelser fra nogle tilhørere bagerst i salen, som åbenbart sidder uroligt.

- Jeg skal bede jer om at forholde jer helt i ro, hvis I gerne vil blive herinde, lyder det fra dommer og retsformand Lasse K. Svensson.

De personer, han taler til, bliver siddende i salen.

Nu overtager Jan Schneider ordet. Han er forsvarer for den 29-årige mand, der tidligere har fortalt, at han havde armen rundt om Alf Villum Jensens hoved, da de ville passivisere ham.

- Du taler med din far om delirium. Kendte du til det, inden I sejlede ud?, spørger Jan Schneider.

- Nej. Det er efter det, der sker den 27. januar. Så ringer jeg til min far, som fortæller om episoden på det andet skib, og så taler vi om det, siger den 40-årige

- Da I tog Alf Villum Jensen med ombord, vidste du da, at han havde haft en mangeårigt alkoholmisbrug?

- Nej, så havde vi aldrig taget ham med.

- I de lægeundersøgelser, man skal have med, når man skal ud og sejle, bliver man der spurgt ind til misbrug?

- Ja, der bliver spurgt, om man har nogen form for misbrug.

- Ved du, om svarene bliver kontrolleret på nogen måde?

- Det tror jeg ikke.

Jan Schneider vil også vide, om hans titel som skipper betyder, at det er ham, der tager beslutningerne i sidste ende. Det bekræfter den 40-årige. Også om det er ham, der besluttede, at hans klient, den 29-årige, der skulle gå først ind i værelset, hvor Alf Villum Jensen truede med ild og havde en lighter og en fluespray.

Den 40-årige giver relativt korfattede svar på spørgsmålene fra sin forsvarer.

- Er du tryg nok ved situationen til, at du ikke mener, det er nødvendigt at tage kontakt til Radio Medical?, spørger Jens Erik Pedersen.

- Ja, svarer den 40-årige.

- I tænker, det er alkoholabstinenser, der er grunden til det her?, spørger forsvareren.

- Ja.

Forsvareren spørger også, om den 40-årige havde regnet med, at de ville sidde her i dag.

- Nej, det havde jeg ikke. Jeg havde ikke regnet med, vi ville være tilbageholdt så lang tid, svarer skipperen.

Den 40-åriges forsvarer har ikke flere spørgsmål til sin klient.

Pia Koudahl har ikke flere spørgsmål til den 40-årige.

Hans forsvarer, Jens Erik Pedersen, begynder at stille spørgsmål til sin klient.

Han spørger blandt andet, hvor meget søgang der var på skibet og spørger, om skaderne på Alf Villum Jensen kan skyldes, at han 'rullede rundt nede i lukaf'et'.

- Ja, det kan det godt, siger den 40-årige.

Den 40-årig taler stadig lidt lavt og utydeligt, og en af forsvarerne bryder ind og beder ham om at tale højere. I løbet af hans forklaring har også både dommer og anklager bedt om gentagelse af svar.

I opkaldet spurgte den 40-åriges far ind til, hvordan en af de andre tiltalte havde det - den 29-årige, der havde haft armen rundt om hovedet på Alf Villum Jensen. Anklageren spørger, hvorfor faderen specifikt spurgte ind til lige netop ham. Det ved den 40-årige ikke, siger han i retten.

Anklageren begynder at spørge den 40-årige, om Alf Villum Jensen havde tape for munden. Det svarer han nej til.

- Grunden til jeg spørger er, at jeg mener, det kan ligne en maske, og fordi politiets teknikere har fundet hår på det tapestykke, siger anklageren.

- Tror du ikke, det er fra armen?, spørger den 40-årige.

- Jeg tror ikke noget, jeg var ikke med ude på jeres kutter, siger anklageren.

Den 40-årige fastholder, at tapens har været brugt til Alf Villum Jensens arme, og at han ikke har haft noget for munden.

- Kan du bekræfte, at det er dig, der snakker sammen med din far?, spørger anklageren?

Det bekræfter den 40-årige.

Anklageren spørger, hvorfor faderen i opkaldet siger: "Det ville være rart at snakke med jer andet end bare i telefonen".

- Hvorfor tror du, han spørger om det?, spørger anklageren.

- Det ved jeg ikke, det må du spørge ham om, siger den 40-årige og forklarer, at han ikke selv tænkte videre over det.

Anklageren spørger nu til den del af opkaldet, hvor den 40-årige ifølge anklageren sagde til sin far, at han hoppede op på ryggen af Alf Villum Jensen.

- Jeg må have sagt forkert (i telefonen, red.). Jeg satte mig bagpå hans ben, siger den 40-årige.

"Der står jo, at man kan få hjertestop af det delirium der, vi har været inde og læse om det. Hallucinationer, og man tror, at folk er efter en og sådan noget", siger den 40-årige i opkaldet, som stadig bliver afspillet i retssalen.

Den 40-årige siger også, at sveden 'haglede af ham' (Alf Villum Jensen, red.).

Faderen til den 40-årige siger også, at der stort set ikke er nogen, der ved det - "det er der ingen grund til," lyder det i telefonen.

Man hører også kutterejeren sige, at han "drak gravøl hele lørdag nat".

De to tager afsked efter det 32 minutter lange opkald.

"Det er mere alt det papir ombord, det skal vi have styr på, inden I kommer ind", siger faderen til den 40-årige og taler om en blå bog (et sundhedsbevis, som søfarende skal have, hvis de arbejder ombord på et skib), han lyder til at være bekymret omkring. De to lader til at være lidt uenige om ansvaret omkring den blå bog.

"Vi skal i hvert fald have det i orden, vi får en ordentlig bøde ellers"

I opkaldet hører man også den 40-årige sige, at "han (Alf Villum Jensen, red.) var psykotisk og kaldte folk andre navne".

Den 40-årige siger også noget om, at de stadig har 20 garn tilbage i havdet.

"Det var meningen vi skulle op og hente dem, inden det begyndte at blæse. Der var satme meget vind i går", lyder det fra den 40-årige i opkaldet.

Faderen - kutterens ejer - taler også om noget med nogle nye regler om, at man skal melde, hvem der er ombord, inden et skib sejler ud.

"Men det ved jeg sgu ikke noget om", lyder det i opkaldet.

"Det er for at de ved, hvem der er ombord, hvis folk nu er eftersøgt eller sådan noget" siger den 40-årige.

De to taler lidt igen om situationen med Alf Villum Jensen og siger, at de 'ikke havde set den komme'.

"Jeg ved sgu ikke, om vi bare skulle have sejlet ind med ham der for tre dage siden, men det er nemt at være bagklog", siger den 40-årige til sin far i opkaldet.

Der er helt stille i retssalen, mens opkaldet bliver afspillet, og de tiltalte, deres forsvarere, nævninge og dommere følger med i en udskrift af opkaldet på skærmene foran dem.

"Da jeg var nede at få aftensmad, kiggede jeg ind til ham, og der lå han jo og prøvede at komme fri af det der tape", siger den 40-årige.

"Det er sgu da klart, at folk har været nervøse, når han har sprit og vil sætte ild til lukaf'et. Vi kunne da ikke have ham til at gå løs", kan man også høre den 40-årige sige i opkaldet.

"Han skulle ikke have været med", konstaterer den 40-årige også.

"Hvordan har de andre det?", spørger faderen.

"De er noget chokerede. Og folk har været vågne i mere end 30 timer", siger den 40-årige til sin far i telefonen. Faren vil vide, om han fortalte det til politiet, og til det er svaret nej.

"Jeg ved ikke, hvad vi ellers skulle have gjort. Hvis han havde fået sat ild til lukaf'et og til dyner og det hele, så er det sgu ikke sikkert at..." siger den 40-årige i opkaldet uden at afslutte sætningen.