Inge-Dorte blev fyret efter 30 år som laborant – nu syr hun kostumer i eget værksted
Inge-Dorte Graakjær har altid været kreativ, men der skulle en fyringsrunde til, før den tidligere laborant sammen med sin symaskine fandt vej til teaterverdenen.
Mellem sjove hatte, flotte kjoler, garn og stof sidder Inge-Dorte Graakjær fordybet ved strikkemaskinen.
Det lille værksted lidt uden for Lemvig er hendes frirum.
- Det har gjort, at jeg har overlevet, når det hele ramlede. Det betyder alt - det er mit sted, fortæller Inge-Dorte Graakjær.
Hun har altid haft en kreativ åre og syet, men ikke professionelt.
- Jeg har som fornuftigt, ungt menneske tænkt: "Det kunne man ikke tjene penge på", fortæller hun.
Men efter 30 år på Cheminova i Harboøre satte en massefyring en stopper for arbejdet som laborant.
Nye tanker begyndte at spire.
- Efter den første chokbølge havde lagt sig, så begyndte jeg at tænke: “Hvad har jeg af kort på hånden? Hvad kan jeg spille ud med?”, husker hun.
Inge-Dorte Graakjær vidste godt, hun havde sin kreativitet, og hun vidste hun kunne sy.
- Men skrædder? Dem så man ikke sådan lige på hvert gadehjørne, lyder det fra den kreative kvinde.
Et helt nyt univers med teaterkostumer
Hun opdagede en uddannelse i Herning, hvor man kunne blive tekstilformidler på Via University College i Herning. Uddannelsen krævede en studentereksamen eller en anden relevant faguddannelse.
- Jeg havde hverken eller, men kontaktede dem og kom til en optagelsesprøve og kom ind, fortæller Inge-Dorte Graakjær.
Uddannelsen satte for alvor gang i hendes kreative side, og selvom hun i mange år havde syet mange dansekostumer til hele familien, så åbnede der sig her et helt nyt univers med teaterkostumer.
- Det med udklædning har forfulgt mig. Det er altid noget, jeg er vendt tilbage til.
Inge-Dorte Graakjær har syet kostumer til flere teaterforestillinger. Blandt andet musicalen “Askepot” i 2014.
Den slags opgaver stiller store krav til skrædderen.
- Skal man sy kostumer, skal det kunne holde til mange sceneskift. Derfor skal det have en grovere konstruktion.
- Nogle gange skal det også kunne skifte størrelse, hvis der er to, der har den samme rolle, påpeger kostumieren fra Lemvig.
- Der er aldrig for lidt
Og så er der noget helt andet, man skal kunne med kostumer og tilbehør, når det gælder de store scener.
- Jeg kan få det til at se stort ud. Jeg kan lave en fin krave, som er meget nydelig. Men når man laver teater, så skal den kunne ses nede fra tiende række. Det er åbenbart sådan noget, jeg kan.
Og det udsagn er der en scenograf, som tidligere har bekræftet med følgende ord:
- Uhh, det er det, der er så dejligt ved at arbejde med dig: Der er aldrig for lidt, citerer Inge-Dorte Graakjær ham for.
Hun lever for det kreative, men drømmer ikke om at leve af det.
- Nej, det kan jeg da ikke, he, he.
- Det skal jeg heller ikke lige nu, fastslår Inge-Dorte Graakjær.
Hun har haft mange forskellige jobs.
Lige nu arbejder Inge-Dorte som pædagogmedhjælper i Boddum-Ydby Friskole og Børnehus, hvor hun selvfølgelig har påtaget sig rollen som den kreative.