Opdateret: Brand i millionkutter er nu endelig slukket

Brandfolkene fik natten til torsdag slukket for ilden i millionkutteren i Thyborøn.

1:47
En måned før den skulle til søs brød en kutter til 44 millioner i brand i Thyborøn.
Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST

Branden i kæmpekutteren til 44 millioner, der onsdag dækkede dele af Thyborøn i røg, er nu slukket.  

Det fortæller Allan Olesen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST. 

- Brandfolkene vær færdige med at slukke klokken to i nat, forklarer han. 

Branden opstod onsdag formiddag og undervejs var røgsøjlen så kraftig, at politiet opfordrede personer i området til at holde sig inden døre. 

Men allerede onsdag aften var brandvæsnet langt med slukningsarbejdet. 

0:28
Sådan så det ud tidligere på dagen, da branden var godt i gang på skibet "Linette".
Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST

Selvantændeligt isolering 

Branden startede omkring klokken 10 onsdag, hvor der gik ild i noget isolation i skibets lastrum.

Siden 2020 har båden været under renovering, og det var noget af den nye isolering, som uheldigvis antændte.

- Der er ild i en form for tætningsskum, der bruges som isolering. Det er selvantændeligt, og fordi temperaturen er så høj i lastrummet stadig, så tænder det hele tiden igen, siger Lars Even.

Det er formanden for Thyborøn Havns Fiskeriforening, Alfred Fisker Hansen, der ejer fiskekutteren. Nybygningen af skibet har kostet ham cirka 44 millioner kroner, og det var kun en måned fra at være færdigt.

- Det kan vist ikke blive meget værre. Jeg kan hverken gøre fra eller til. Der er mange følelser, der går igennem en. Det er drengedrømmen, der er gået ild i, sagde en bevæget formand, da TV MIDTVEST talte med ham tidlige på dagen.

Billede fra tidligere på dagen.
Billede fra tidligere på dagen.
Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST