Uønsket plante: Den er giftig og kvæler alt

Lemvig Kommune får lige nu mange henvendelser fra borgere, som har spottet bjørneklo i landskabet.

Bjørnekloen kan blive op til fire meter høj.
Bjørnekloen kan blive op til fire meter høj.
Foto: Kristian Pedersen, Lemvig Kommune

En meget høj plante med store hvide blomsterskærme ses flere steder i Midt- og Vestjylland. 

- Lige nu får vi mange henvendelser fra borgere, der har spottet en bjørneklo. De er meget tydelige lige nu, hvor de står i blomst, siger Kristina Pedersen, skov- og landskabsingeniør, Lemvig Kommune, om de mange henvendelser.

Kæmpebjørnekloen er en invasiv plante, der har en utrolig evne til at brede sig. 

Bladene fra bjørneklo har overtaget et stort område.
Bladene fra bjørneklo har overtaget et stort område.
Foto: Kristian Pedersen, Lemvig Kommune

- De kan danne en hel skov, og de kan overtage store områder, hvor de fortrænger al anden vegetation. Bare en enkelt plante giver flere tusinde frø, siger Kristina Pedersen.

Bjørnekloen kan gro alle steder og har en særdeles god tilpasning til den danske natur.
Bjørnekloen kan gro alle steder og har en særdeles god tilpasning til den danske natur.
Foto: Kristian Pedersen, Lemvig Kommune

Bjørnekloen er giftig. Kommer man i kontakt med plantesaften, kan det give en voldsom reaktion.

I mange år har vi i Danmark haft en lov om pligten til at bekæmpe bjørneklo. Derfor har Lemvig Kommune en indsatsplan for bekæmpelse af den invasive plante. 

- Får jeg en henvendelse fra en borger, kigger jeg på et kort. Er det på kommunens arealer, sender jeg mine folk ud. Er det på privat grund, tager jeg fat i lodsejeren, siger Kristina Pedersen fra Lemvig Kommune.

Bjørnekloen breder sig ofte langs vandløb, fordi de mange tusind frø er lette og flyder på vandet.
Bjørnekloen breder sig ofte langs vandløb, fordi de mange tusind frø er lette og flyder på vandet.
Foto: Kristian Pedersen, Lemvig Kommune

Der er ikke nogen nemme metoder til at bekæmpe en bjørneklo. Den kan i det tidlige forår graves op eller rodstikkes med en spade. Er det et større område, kan bjørnekloen endvidere slås med le eller maskinelt, hvilket dog kræver en tilbagevendende indsats, da frø i jorden producerer nye planter i op mod en halv snes år. 

I Lemvig Kommune har de også eksperimenteret med afgræsning i kampen mod den invasive plante.

Uanset hvilken metode, der anvendes, er det noget, der skal gøre flere gange. 

- Det er umuligt at bekæmpe bjørnekloen 100 procent, men vi må prøve at bekæmpe dem, så de ikke breder sig for meget, siger Kristina Pedersen.