Hvad er de hyppigste skader til OL? Thøger hjælper over 100 atleter

- Jeg fandt ud af, at talentet ikke rakte til at komme på fodboldlandsholdet. Så tænkte jeg, "hvad gør jeg så, hvis jeg nu gerne vil på det der fodboldlandshold? Hvordan er vejen så derind?" Så tænkte jeg, at jeg måtte blive læge. Det er ikke engang løgn.

Sådan fortæller Thøger Persson Krogh, der er leder på Sportsmedicinsk Center på Regionalhospital Nordjylland og som bor i Østervrå, om sin vej til at blive 'sportslæge' for både det danske fodboldlandshold og senere til OL i Rio de Janeiro.

Han skal også med til OL i Paris, der begynder om under seks dage, og det bliver som en del af det lægeteam, som Team Danmark har udtaget.

Rollen som læge for de danske sportsudøvere er også særligt vigtig, når OL for mange af atleterne er det største, man kan opnå.

- Det er en kæmpe stor ære at få lov at være så tæt på atleterne i den tid i hele deres karriere, hvor det hele står på spil. Alt det, de har knoklet for og drømt om, lige pludselig kulminerer det, og det er nu, de skal præstere. Du er tæt på dem, og det er tit nogle atleter, man har kæmpet med gennem lang tid og ved, hvor hårdt de har knoklet, fortæller Thøger Persson Krogh.

Hvilke skader sker hyppigst?

Men det er dog ikke de helt store skader som et overrevet korsbånd, brud eller andet, som han oftest tager sig af, fortæller han.

- Det hyppigste - det er sådan lidt sommerforkølelse, ondt i maven, lidt snot eller en stoppet næse. Faktisk nogle små ting, men når atleterne ligger helt oppe i tændingsniveau, så skal der ikke så meget til for, at bekymringen opstår, og så er det faktisk sådan nogle praktiserende lægeting, man står med fortæller han og fortsætter:

- Og så kan der jo være, at der i andre situationer er en øm akillessene eller et baglår, man mærker lidt i atletik eller håndbold, og så kigger man på det.

Men selvom der er over 100 atleter med for Danmark, render han ikke rundt og har travlt hele tiden i OL-byen.

- Heldigvis har jeg sjældent så travlt, fordi atleterne skal helst ikke være skadet. De er lige der, hvor de skal være og være på toppen til OL. Så det handler mest om at være tilstede, og så tage de små ting, som der kommer. Dagene kan være lange, man er jo afsted fra klokken 7 om morgenen, til man går i seng.

- Men det er jo ikke sådan, hvor jeg bare løber rundt fra det ene problem til det andet, som man gør normalt. Der er heldigvis mere ro på, siger han.

Kræver en del logistik

Når man er læge og arbejder med atleter på højt niveau, kræver det meget tid væk fra hjemmet i Østervrå, og det kræver en del af familien.

- Det kræver en del logistik, en del planlægning og en hel del hjælp fra forældre og svigerforældre. Det er også noget for, at børnelogistikken hænger sammen. De betaler en del af prisen for, at jeg kan få så stor en oplevelse, fortæller sportslægen.