Danmark er ude af EM

Danmark kunne ikke svare igen, da Tyskland kom foran i anden halvleg. Herefter dominerede EM-værterne

Joachim Andersen fik både underkendt et mål ved VAR og fik dømt et straffe imod sig for hånd på bolden kort efter. igen var det efter et VAR-tjek.
Joachim Andersen fik både underkendt et mål ved VAR og fik dømt et straffe imod sig for hånd på bolden kort efter. igen var det efter et VAR-tjek.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark er ude af EM efter et 0-2 nederlag til Tyskland. Kai Havertz og Jamal Musiala scorede for EM-værterne.

De danske landsholdsspillere kan pakke kufferterne og tage på sommerferie efter at være blevet slået ud af EM.

Lørdag aften var de tyske værter en tand for stærke og havde samtidig alle de berømte marginaler på sin side i ottendedelsfinalen, som Danmark fortjent tabte 0-2 i Dortmund.

En snæver, snæver offside forhindrede et dansk føringsmål få minutter inde i anden halvleg, og kort efter tog tyskerne føringen på Kai Havertz' straffespark. Siden øgede Jamal Musiala til 2-0 midt i halvlegen og fjernede spændingen.

Undervejs i første halvleg var kampen afbrudt på grund af lyn og torden.

For anden slutrunde i træk må landsholdet rejse hjem uden at have vundet en kamp, men i modsætning til VM i Qatar nåede Danmark trods alt frem til knockoutfasen og spillede sin chance.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.