Finansloven: Det betyder den for Midt- og Vestjylland
Bredbåndspuljen overlever og anklagemyndigheden kan ansætte flere hænder. Få her et indblik i, hvad finansloven kommer til at betyde for landsdelen.
Mandag aften nåede regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet til enighed om finansloven for 2020. Efter langstrakte forhandlinger kunne finansminister Nicolai Wammen (S) fremlægge hovedpunkterne i loven, der blandt andet byder på minimumsnormeringer og en styrkelse af det grønne område og psykiatrien.
Dykker vi ned i den knapt 40 sider lange aftale, er der også flere punkter, der løfter det midt- og vestjyske.
Blandt andet styrkes anklagemyndigheden med 50 millioner kroner i 2020 – pengene skal blandt andet være med til at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager. TV MIDTVEST satte i september og oktober fokus på et presset retssystem i det midt- og vestjyske, da en stramning af reglerne om melde- og opholdspligten for udviste kriminelle og beboere på tålt ophold på Kærshovedgård, satte systemet på overarbejde.
Derfor falder de 50 millioner kroner på et tørt sted, hvis man spørger chefanklager hos Midt- og Vestjyllands Politi, Kåre Skjæveland.
- Jeg er meget, meget glad for, at der bliver tilført midler til anklagemyndigheden. Den har i de senere år været rigtig presset i forhold til ressourcer. Vores medarbejdere har haft rigtig travlt.
De 50 millioner kroner betyder, at anklagemyndigheden vil kunne ansætte yderligere 60 anklager på landsplan.
- De kommer ikke alle herud, men der kommer også ekstra ressourcer til os, og det er vi glade og tilfredse med, siger Kåre Skjæveland.
Bredbåndspuljen overlever
I oktober kom det frem, at regeringen ingen planer havde om at forlænge bredbåndspuljen. Det fremgik af dens finanslovsudspil. Puljen styrker internettet i landdistrikterne og i tyndt befolkede områder, hvor teleselskaberne ikke er begejstrede for at rulle hurtigt bredbånd ud på kommerciel basis. Planen om at sløjfe bredbåndspuljen lykkedes dog ikke for regeringen i denne omgang.
- Havde vi ikke fået de her midler igen, var der områder, der ikke kunne vide, hvornår de vil få en hurtig bredbåndsforbindelse. Det ville blive besværligt at bo på landet – for folk der arbejder hjemmefra og unge mennesker, der skal aflevere ting til skolen på nettet. Det betyder noget for bosætningen, for hvis der ikke er god forbindelse, slår hverken private eller erhvervslivet sig ned i de områder, lyder det fra Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Mellem 12.000 og 13.000 adresser har indtil videre fået tildelt midler fra bredbåndspuljen siden den blev indført i 2016.
Landbruget får flere penge til grøn omstilling
Også landbruget får med finansloven tilført ekstra midler. Frem til 2030 bliver der afsat i alt 2 milliarder kroner, der skal understøtte blandt andet natur-, vandmiljø- og klimaformål. Tilskuddet skal blandt andet være med til at omlægge en mere bæredygtig landbrugsproduktion med henblik på at nedbringe landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.
Det løft glæder formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, der allerede i februar fremlagde et fælles udgangspunkt med Danmarks Naturfredningsforening med det formål at øge fokusset på klimareduktioner.
- Nu kan vi sætte gang i processen og få landmændene til at melde sig, siger Martin Merrild.
- Og så har jeg det håb, at hvis det kommer til at gå så godt, at vi hurtigt får brugt pengene – at vi så kan bede om flere, for så har vi i hvert fald et godt argument for det.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy får også en pose penge. Centret får tilført 2 millioner kroner - det er 1 million mere, end det normalt får.
Finansloven er først endelig, når den er blevet vedtaget af Folketinget. Herefter træder den i kraft den 1. januar 2020.
