Flere lægestuderende får job i almen praksis – men ikke i de små byer

I et konsultationsrum hos Familielægerne i Viborg tager Anne-Sofie Yde Døssing imod sin formiddagspatient, som skal have lavet en årskontrol. Det indebærer blandt andet blodprøvetagning og hjertekardiogram.

Hun studerer medicin på 10. semester og er altså ikke er uddannet læge. Alligevel er konsultationer som denne efterhånden blevet vante for hende.

- Det giver mig noget selvsikkerhed i patientkontakt, som, jeg synes, jeg har gavn af også i mine hospitalspraktikker, som er obligatoriske på studiet. Og så får jeg et indblik i, hvordan det er at være patient i Danmark, siger Anne-Sofie Yde Døssing.

Hun er en af de fire medicinstuderende, der er ansat i klinikken som praksisassistenter. Og de er blevet en vigtig del af den daglige arbejdsgang, forklarer Thomas Mosgaard, der er praktiserende læge og medindehaver af Familielægerne i Viborg.

- Vi kan se, at det er til gavn for vores patienter. Når praksisassistenterne hjælper os med at løfte nogle opgaver, gør det, at vi får lidt ekstra tid på hænderne, siger han.

- Det er et frisk pust fra universitetet at få dem ud i vores praksis. Det giver os rigtig meget.

Nødvendigt med lettere rekruttering af praktiserende læger

De seneste år har mange valgt at gøre ligesom Anne-Sofie Yde Døssing. Ifølge de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er der 1.938 medicinstuderende, der har et studiejob i en almen praksis. Det er en tidobling i forhold til 2014, hvor antallet var 190.

- Det er selvfølgelig glædeligt, at de unge mennesker kommer ud og ser, hvordan det er at arbejde i almen praksis. Og vi har også undersøgelser, der viser, at det er nemmere at rekruttere, når vi har haft dem indenfor i vores klinikker, siger Allan Høg Poulsen, som er næstformand i PLO Midtjylland.

Og nemmere rekruttering er da også tiltrængt. I årevis har vi hørt om, at der mangler praktiserende læger, og i foråret stod det klart, at Region Midtjylland havde den største stigning i landet af lægepraksisser, der havde lukket for tilgangen af patienter.

Sidste år blev det som en del af sundhedsreformen aftalt, at der i 2035 skal være 5000 praktiserende læger, hvis det står til politikerne.

- Den her udvikling er et skridt på vejen, for jo tidligere vi vækker interessen for almen praksis hos de medicinstuderende og viser, hvor fedt det er at være praktiserende læge, vil det, tror jeg, helt klart have en afsmittende effekt på de unges valg af speciale, siger Allan Høg Poulsen fra PLO.

Sundhedsordfører: Kalder på politisk handling

Indtil videre viser udviklingen sig dog ikke i de mindre byer, anerkender Allan Høg Poulsen.

- På nuværende tidspunkt er den udvikling svær at måle, siger han.

Blandt andet har Tommy Stoltz fra Struer Lægecenter ikke nogen studerende ansat, selvom han gerne ville. Dels fordi de ifølge ham ville kunne bidrage med inspiration og idéer – og dels ville det være en mulig fremtidssikring.

- Det er vigtigt, at de får en eller anden form for tilknytning til området, som i hvert fald gør, at de ikke er lige så fremmede for området, når de bliver færdiguddannede, siger Tommy Stoltz.

Hos PLO tror man dog på, at stigningen af studerende med studiejob i almen praksis – omend de holder sig til de større byer – med tiden vil betyde bedre lægedækning i yderområderne.

- Håbet er, at vi får uddannet praktiserende læger nok, så demografien lægger linjerne for, hvor man skal slå sig ned som læge. Så hvis vi får uddannet praktiserende læger nok, så forventer vi også, at de stille og roligt vil fordele sig over hele landet, siger Allan Høg Poulsen.

Men den metode vil Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, nødig sætte al sin lid til. Han tror ikke på, at lægerne vil rykke til yderområderne af nød.

- Ingen bryder sig om, at der bliver tvang over det. Jeg synes, man politisk bliver nødt til at kigge ind i, om man kan lave en form for normeringer eller fordelingsnøgle. Ellers er jeg af den opfattelse, at det understøtter ulighed.

- Det er rigtig godt, at de studerende får kendskab til almen praksis, det er godt for klinikkerne og patienterne, men det skal også være godt for Danmark, siger han.