Forskere får millioner til at eliminere skadeligt PFOS
Nyt forskningsprojekt vil uskadeliggøre farligt stof, der menes at være sivet fra brandskum og ud i naturen.
Forskere fra Aarhus Universitet vil med en millionbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i ryggen udvikle en metode, der kan neutralisere skadelige stoffer som PFOS.
Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.
- PFAS (gruppe af stoffer, red.) er nogle af de værste miljøforurenende stoffer, vi har i dag, og desværre findes der ikke bæredygtige metoder til at nedbryde disse stoffer. Det vil vi ændre med dette projekt, siger adjunkt Zongsu Wei, ekspert i PFAS og leder af forskningsprojektet.
PFOS har været anvendt i blandt andet brandskum. Det blev forbudt i 2006, men restlagre kunne bruges frem til 2011.
Det har vist sig, at stoffet flere steder i landet er sivet ud i naturen. Blandt andet på flere af Forsvarets arealer og på tidligere brandøvelsespladser.
I Korsør har 118 borgere fået målt forhøjede niveauer af PFOS i blodet, efter at de har indtaget kød fra køer, som græssede på en eng nær en tidligere brandskole.
Stoffer fra PFAS-gruppen er næsten umulige at opløse og kaldes også for "evighedskemikalier".
De regnes for at være både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.
Fotokatalyse er nøglen
Forskerne i Aarhus vil uskadeliggøre stoffet ved hjælp af en avanceret kemisk proces kaldet fotokatalyse.
Det er en proces, der benytter solens energi til at fremskynde en kemisk nedbrydning af PFAS, som ellers ikke ville forekomme.
- Der eksisterer i dag en række forskellige teknikker, der benyttes til at afhjælpe problemet med PFAS, men metoderne kræver enten meget energi, andre typer af kemikalier eller fjerner ikke PFAS helt.
- Det, vi foreslår med dette projekt, er ekstraordinært, og det er på høje tid, at der bliver gjort noget ekstraordinært inden for dette felt, siger Zongsu Wei.
Projektet støttes med 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
- Det skal ske hurtigst muligt
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, kalder projektet spændende.
- Det er rigtig godt, at der bliver investeret i at finde løsninger. Men min største bekymring er, at man så læner sig tilbage og venter år på, hvad forskningen finder frem til.
- Der er brug for handling nu og her. De her stoffer bliver ved at sive, og vi skal have kortlagt, hvor forureningen er, og hvor slem den er.
- Det skal ske hurtigst muligt, for ellers skaber vi store problemer for fremtidige generationer, siger Philippe Grandjean til Ritzau.
/ritzau/
