Forskere uenige om øko-honningbien: Bandit eller sød fyr?

Mere økologisk biavl betyder hårdere pres på Danmarks værdifulde natur, advarer forskere. Andre er uenige.

Flere økologiske honningavlere betyder hårdere pres på Danmarks værdifulde naturområder og arterne af vilde bier, advarer en gruppe forskere. Andre er uenige.
Flere økologiske honningavlere betyder hårdere pres på Danmarks værdifulde naturområder og arterne af vilde bier, advarer en gruppe forskere. Andre er uenige.
Foto: Morten Dueholm / Scanpix

Det kan skade statens naturområder og Danmarks vilde bier, hvis regeringen får mangedoblet produktionen af økologisk honning.

Det mener en gruppe danske forskere. De advarer mod at udsætte flere honningbier for at avle økohonning i landets Natura 2000-områder. Arealerne rummer særligt værdifuld natur, som EU forpligter os til at beskytte.

Kort over Natura 2000-områder
Kort over Natura 2000-områder
Foto: Grafik fra Miljøstyrelsen

Blandt de kritiske røster er Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet.

- Hvorfor skal vi sætte produktionsdyr ud i fredede områder, der i forvejen er under enormt stærkt pres på grund af pesticider og manglende plads? Det kan få negativ effekt for naturen, siger Carsten Rahbek.

Vilde bier fortrænges

Han frygter, at honningbierne i kampen om føde vil fortrænge de vilde bier, hvis antal i forvejen styrtdykker i naturen. Honningbier kan også videregive sygdomme og parasitter til vilde arter.

Over hele kloden spiller både honningbier og vilde bier en vigtig rolle som bestøvere af landbrugsafgrøder.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde-Larsen (V) lempede i marts 2017 reglerne for økologisk honningavl.

Med lempelsen blev det økologiske honningareal med ét 20 gange større end før - som at gå fra Rømøs areal til Lolland-Falsters.

Det ventes at forøge antallet af øko-biavlere fra 14 i dag til 300 avlere i 2020.

Biavlerne må nu placere deres gårde, så økologisk honning fremstilles med mindst 95 procent nektar og pollen, som bierne har indsamlet fra økologiske og miljøvenligt drevne arealer eller naturarealer inden for tre kilometer.

Det vil i praksis sige på statslige naturområder.

Ifølge Carsten Rahbek bør vi af forsigtighedshensyn undgå biavl i områder, der er særligt udlagt til natur.

Andre udfordringer

Seniorforsker Yoko Dupont fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet er ikke overbevist.

- Hvis man sætter vilde bier ud ved siden af en stor honningbigård, ser man selvfølgelig nogle effekter.

- Men kommer man 100 meter længere væk fra bistaderne, er der slet ikke samme tæthed af honningbier mere. Der sker en fortynding i landskabet, siger Yoko Dupont.

Hun peger på, at ukrudtsmidler samt mangel på blomster og redesteder er mindst lige så store problemer for de vilde bier.

I Danmarks Biavlerforening er man ked af diskussionen, siger konsulent Ole Kilpinen.

- Det kan være et problem ganske få steder. Men de allerstørste problemer for både honningbier og vilde bier er pesticider og manglende fødegrundlag, siger han.

 

/ritzau/