Hedebølge i september: Skal sommerferien rykkes?

Mange har formentlig nydt fredagens varme vejr, som fortsætter ind i weekenden. Men en varm september kan måske blive en fast del af fremtidens sommer.

Politikere er åbne for debat om ændring af skolernes sommerferie, som måske kan tænkes at rykkes til senere på året. Dog ikke helt til jul, som julemændene fra Bellevue Strand her fra 'Julemændenes Verdenskongres' i juli 2019 måske kunne tænke sig.
Politikere er åbne for debat om ændring af skolernes sommerferie, som måske kan tænkes at rykkes til senere på året. Dog ikke helt til jul, som julemændene fra Bellevue Strand her fra 'Julemændenes Verdenskongres' i juli 2019 måske kunne tænke sig.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

30 grader, sol og hedebølge har for andet år i træk forlænget sommeren til september. 

I Midt- og Vestjylland har de seneste dage budt på høje temperaturer på op til 27 grader. De sommerlige temperaturer fortsætter over weekenden. Nogle steder i landet varsle DMI fortsat om risiko for hedebølge. 

Sidste år endte september med at blive varmere end august og juli, og i år er det heller ikke ligefrem sol og strand, vejret har lagt op til. Faktisk blev juli usædvanligt våd. 

Men er det dermed en god idé at flytte sommerferien? 

Dét spørgsmål har TV 2 Vejrets meteorolog, Jonas Damsbo, stillet, og svarer selv, at én ting bliver problematisk. 

Det vender vi tilbage til. 

Imidlertid er spørgsmålet om at ændre skolernes sommerferie ud fra vejret noget, som flere politikere er åbne for. Det skriver TV 2. 

Politiker: Vi bør se på effekt, før beslutning tages

Data fra TV 2 Vejret viser nemlig, at temperaturen de sidste 12 somre har været varmest i de sidste fire uger af skolernes sommerferie, ligesom at temperaturen i uge 33, når skolerne åbner igen, er steget knap én grad til i gennemsnit 24,1 grader.

Det får blandt andre undervisningsordfører for De Radikale Lotte Rod, til at kalde en ændring af sommerferien for "en god idé":

- Det vil vi gerne være med til at se på – men som det skoleparti, vi er, vil jeg foreslå, at vi tager det op med parterne i skolen, fordi det også kan røre ved nogle traditioner i skolen, siger hun til TV 2.

Gennemsnits temperatur
Foto: Grafik: Andreas Nyholm Kilde: dmi.dk

SF's ordfører på området, Sofie Lippert, og Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen istemmer synspunktet, men siger dog: 

- Vi har dog ikke fra Venstres side planer om at bringe et forslag om at rykke sommerferien yderligere ind til forhandlingsbordet, siger hun til TV 2 og understreger desuden, at man skal kigge på, hvad det har af effekt, inden beslutningen tages.

Mister én ting, hvis sommerferien rykkes

Selvom de senere år har budt på markant varme i det tidlige efterår, betyder det nødvendigvis ikke, at ugerne fortsætter med at være varme.

Det skriver meteorlog TV 2 Vejret, Jonas Damsbo.

Det er da stadig også ugerne i den nuværende sommerferie-højsæson, som byder på det varmeste vejr. Og dertil kommer, at én ting formentlig kommer til at mangle for danskerne, hvis sommerferien rykkes til senere. 

- For mange danskere går sommeren hånd i hånd med de lyse nætter, og lige netop disse slutter i begyndelsen af august, skriver meteorlog Jonas Damsbo.