Hvor køber man Midt- og Vestjyllands bedste fastelavnsbolle?

Stem med nederst i artiklen.

Fem bagerier er med i konkurrencen.
Fem bagerier er med i konkurrencen.
Foto: Esben Kock Jensen, TV MIDTVEST

Fem midt- og vestjyske bagerier er med i opløbet om at vinde prisen Midt- og Vestjyllands Bedste Fastelavnsbolle.

Det står klart efter TV MIDTVEST har gennemgået tæt på 400 indstillinger fra hele landsdelen.

Oprindeligt var det planen, at fire bagerier skulle nomineres, men på grund af de mange indstillinger er i alt fem bagerier nu blevet nomineret ud fra antallet af indstillinger.

Du kan læse mere om bagerierne nedenfor, inden du afgiver din stemme nederst i artiklen.

Det er muligt at stemme frem til 7. februar klokken 10.00.

Simpel Surdej, Viborg

Pris: 40 kroner (flere varianter)

Begrundelse: - Den har den her perfekte størrelse, perfekt mængde fyld, smager fantastisk. En lille bid af himlen, lyder en begrundelse på Facebook.

Simpel Surdej fremhæver denne yuzu-fastelavnsbolle. Den består af en croissantdej, vanilje- og hvid chokolade-cremeux. Bollen er fyldt med yuzu-creme og toppet med yuzu-glasur. Yuzu er en japansk citrusfrugt.
Simpel Surdej fremhæver denne yuzu-fastelavnsbolle. Den består af en croissantdej, vanilje- og hvid chokolade-cremeux. Bollen er fyldt med yuzu-creme og toppet med yuzu-glasur. Yuzu er en japansk citrusfrugt.
Foto: Simpel Surdej

Sjørring Bageri, Thy

Pris: 10 kroner for en gammeldags fastelavnsbolle, 20 kroner for en med flødeskum og mousse.

Begrundelse: - Ægte råvarer, lyder en indstilling.

Fastelavnsbolle fra Sjørring Bageri
Foto: Sjørring Bageri

Bageriet, Nykøbing

Pris: 15 kroner for gammeldags, 25 kroner for flødefastelavnsboller

Begrundelse: - Flere med forskellig fyld og de smager alle fantastisk, lyder en indstilling.

En såkaldt flødefastelavnsbolle fra Bageriet. Der findes en stribe varianter.
En såkaldt flødefastelavnsbolle fra Bageriet. Der findes en stribe varianter.
Foto: Bageriet

Harboøre Bageri

Pris: Omkring 25 kroner for flødeudgaven. Sælger ikke direkte til forbrugerne, men til dagligvarebutikker. Derfor varierer prisen.

Begrundelse: - Gammel, magisk opskrift, hedder det i en indstilling.

Flødefastelavnsbollen fra Harboøre Bageri sælges i en række dagligvarebutikker i Lemvig Kommune.
Flødefastelavnsbollen fra Harboøre Bageri sælges i en række dagligvarebutikker i Lemvig Kommune.
Foto: Harboøre Bageri

Bageriet Max, Holstebro

Pris: 20 kr for en gammeldags, 30 kroner for flødeudgaven (flere varianter).

Begrundelse: - God og smagfuld creme. Flot pynt, står der i en begrundelse.

Bageriet Max har flere fastelavnsboller. Her ses en fastelavnsbolle, der er baseret på en kiksebund.
Bageriet Max har flere fastelavnsboller. Her ses en fastelavnsbolle, der er baseret på en kiksebund.
Foto: Bageriet Max

Du stemmer via formularen nedenfor. Hvis du ikke kan se den, så tryk her.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er også muligt at stemme via Instagram og Facebook.

Vinderen findes ved, at resultaterne af afstemningerne på Facebook, Instagram og tvmidtvest.dk lægges sammen.

TV MIDTVEST offentliggør vinderen 9. februar.