Varsel om kraftig regn: DMI nedgraderer nu markant

Hør landmand Peter Jeppesen fortælle om frygten for regnvejret nede i livebloggen.

Kraftig regn, skybrud og lokale oversvømmelser lød DMIs varsel for fredag aften og weekenden.

I Midt- og Vestjylland skulle det blive så slemt, at man forventer op til 80 mm regn. Men det varsel er nu markant nedgraderet. 

Læs om det i seneste opslag i livebloggen. Livebloggen opdateres ikke længere. 

13. jul kl. 06:52

Ingen kraftig regn alligevel

DMI har hen over natten nedgraderet deres varsel. 

I Midt- og Vestjylland kan man ifølge DMI nu forvente mellem 25 og 35 mm lokalt frem til lørdag aften.

Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 minutter i Thisted, Morsø, Skive, Viborg og Silkeborg.

Ringkøbing-Skjern ser ud til at gå helt fri. 

Derfor fortsætter livebloggen heller ikke. God dag!

12. jul kl. 21:37

Tørt lige nu - rammer i nat

Lige nu er der endnu tørt i Midt- og Vestjylland, men det forbliver nok desværre ikke sådan. 

Det ser ud til, at vi får en del vand i løbet af natten, det meste af lørdag og store dele af søndag. 

For nu lukker livebloggen, men lørdag morgen vil vi igen give jer seneste nyt om det voldsomme vejr. 

12. jul kl. 21:28

Frygter at være i 'orkanens øje'

Foderbrættet Handbjerg, hvor man almindeligvis kan komme forbi og få pølser og grillmad i Vinderup, har valgt at lukke butikken lørdag og søndag.

De frygter at være i 'orkanens øje'. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
12. jul kl. 21:15

Gudrun har gummistøvlerne klar

Gudrun Noesgaard fra Viborg har forberedt sig på, at der godt kan være lidt vådt i morgen, når hun skal hente avisen. 

Derfor har hun allerede nu sat sine gummistøvler klar. 

Gudruns gummistøvler
12. jul kl. 21:09

Natten til lørdag bliver slem

Det ser ud til, at Midt- og Vestjylland i første omgang bliver værst ramt omkring klokken 02 i nat.

Sådan ser DMIs vejrkort klokken 02: 

Skærmbillede 2024-07-12 210524
12. jul kl. 20:59

Frygter for sine afgrøder

Peter Jeppesen er landmand og driftsleder på Øster Skovlund ved Sevel med hele 600 hektar. 

Der er faldet så meget regn allerede, at han frygter for konsekvenserne ved endnu et regnskyl. 

Hør ham sætte ord på bekymringen her: 

0:43
Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST
12. jul kl. 20:52

Fodklinik udnytter vejret

Hos Fodplejeklinikken i Ringkøbing har de besluttet at holde åbent lidt ekstra lørdag. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
12. jul kl. 20:27

- Det er svært at forberede sig

- Når der er tale om et skybrud, kan det være svært at forberede sig meget, for det kan være meget lokalt, at der falder meget vand, siger Jarl Vagn Hansen, direktør i Beredskabet.

Han har dog nogle bud på, hvilke problemer der kan opstå.

- Der kan stå vand uhensigtsmæssige steder, og det kan give skader.

Det kan eksempelvis være i trafikken, der skal holdes særligt øje.

- Man skal være påpasselig, når man er ude at køre, for der kan stå vand i lavninger og viadukter, så man skal kunne afpasse farten til det.

12. jul kl. 20:24

Våd sommerferie: - Det er ikke så behageligt

Johan Uitdewilligen fra Holland er taget til Bamsebo Camping i Ulstrup for at holde sommerferie. 

- Vi kan ikke lave om på vejret. Lad os se og være tålmodige. Der er altid en næste dag, siger han om udsigterne til en meget våd weekend. 

- Det ikke så behageligt, siger han om regnen. 

Men han har allerede en plan for, hvad han skal bruge sin tid på, nu når han ikke kan nyde solen. 

Jeg læser en bog mens det regner. Man kan sagtens sidde i forteltet. 

Johan fra holland på camping
Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST
12. jul kl. 20:17

Beredskabet: Vær opmærksom på vandskader

Weekendens skybrud bliver formentlig ikke så alvorligt, at menneskers liv og lemmer er på spil.

Det vurderer formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, der til daglig er direktør for Beredskabet i Trekantsområdet.

- Med beredskabsbriller på taler vi ikke om liv og død. Men det er selvfølgelig noget, man skal være opmærksom på, for det er meget vand, der falder på kort tid, så det kan give vandskader, siger han.

/ritzau/