Søster til tidligere misbruger og voldsdømt: Hans øjne var kolde – der var slet ingen følelser

Denne artikel er en del af serien ”Fik du læst?”. Vi har fundet de bedste historier frem fra gemmerne til din sommer.

- Det var en lettelse, da han kom i fængsel.

Så enkelt kan det siges, når ens lillebror ender bag tremmer i Nr. Snede efter et fyldigt anklageskrift i en retssag, som endte med dom blandt andet rå vold og narkohandel.

Susan Høyer Holgersen, der bor i Hee ved Ringkøbing, elsker sin lillebror. Men hun hader alt det, han gjorde.

- Hvis telefonen ringede sent om aftenen, blev vi så bange. Var han mon kørt galt eller blevet slået ned og lå på sygehuset eller værre: Var han død? Min mor og jeg var altid bekymrede, fortæller Susan og tilføjer:

- Da han endelig blev dømt, kunne vi trække vejret lidt roligere. Nu vidste vi, hvor han var. Han kunne ikke begå mere kriminalitet, mens han sad i fængsel.

Inden det kom så vidt, var Susan vidne til, at hendes lillebror, Brian Høyer Holgersen, forsvandt mere og mere for øjnene af hende. Hans verden handlede næsten kun om stoffer og om at være kriminel på fuld tid.

- Brians øjne blev mere og mere kolde, og han viste ingen følelser. Lige meget hvad vi sagde og gjorde, så havde det ingen effekt. Vi kunne ikke nå ind til ham, selvom vi så gerne ville hjælpe ham. Han var super egoistisk og umulig at banke fornuft ind i hovedet på.

Blev smidt ud af skolen

Historien om Brian er en fortælling om en dreng, hvis far døde af kræft, da han var seks år. Det blev et uforløst tab og en sorg, han aldrig fik bearbejdet rigtigt. Brian blev smidt ud af skolen i 8. klasse, da han var ved at overfalde en lærer, og herefter begyndte nedturen for alvor med en ungdom, han totalt fuckede op.

- Det startede med drengestreger, hærværk og lidt rapserier i kiosken på den anden side af vejen. Så sniffede jeg lightergas, og snart var jeg også på hash, amfetamin, kokain og piller. Jeg fandt hurtigt ud af, at det med at være påvirket dæmpede de svære følelser og tanker, forklarer Brian Høyer Holgersen.

Brian blev mere og mere skæv. Det var en måde at dulme den dårlige samvittighed over alle de dumme ting, han gik og lavede. Han solgte stoffer og var ret god til at slås. Det skabte respekt i det rå miljø, der var hans hjemmebane. Helt galt gik det, da han valgte at flytte til Holstebro fra barndomsbyen Hee, hvor sladderen om byens fortabte søn stortrivedes.

- På det tidspunkt besluttede jeg, at jeg ville være kriminel på fuld tid og virkelig gøre det ordentligt. Man kan sige, det var mit job, og jeg var meget ambitiøs inden for mit felt. Det at være voldelig var en del af jobbet. Jeg gjorde sådan set, hvad der passede mig, når det passede mig, og i det omfang, det passede mig, uddyber han.

Når han sidder og kigger tilbage i dag, kan han ikke genkende sig selv eller forstå det, han gjorde.

Smadrede ølflaske i hovedet på en anden

Med flytningen til Holstebro vidste familien, at nu ville det kun blive værre.

- Jeg tænkte, at nu går det helt galt. Nu må jeg bare gribe ham, når han falder, for det gør han, fortæller Susan Høyer Holgersen.

Livet som kriminel kulminerede en lørdag aften på et værtshus. Omtåget af stoffer smadrede Brin en ølflaske i hovedet på en anden og begik vold af særlig rå og farlig karakter.

Det fik ham til at tage en stor beslutning.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: Nu gider jeg ikke mere forsøge at flygte og skjule mig. Nu siger jeg op fra mit job som kriminel. Så jeg satte mig uden for værtshuset og ventede på, at politiet kom og anholdt mig.

Brian fik en dom på et år for ti forskellige kriminelle forhold og sad i Nr. Snede Fængsel. Han kom ud dagen efter sin 22 års fødselsdag. Det er 15 år siden i dag.

- Mens jeg sad i fængsel, indså jeg, at det ikke kun var mig, der blev straffet. Det gjorde alle dem udenfor, der godt kunne lide mig, også. Det var virkelig hårdt for min familie, og især på min mor har det gjort rigtigt ondt.

Også Brians søster har været gennem mange svære følelser.

- Det har været virkeligt hårdt, og hele familien bliver jo ramt. Jeg har både været ked af det og vred. Jeg kommer aldrig til at forstå, at han kunne gøre det, og jeg kommer heller aldrig til at tilgive, at han gjorde det. Men han er min lillebror, og det ligger i mit hjerte, at jeg altid vil hjælpe og beskytte ham.

Tilbage til Hee

Brian er flyttet tilbage til Hee, hvor både hans mor og søster bor. De ses ofte og har et nært og kærligt forhold til hinanden igen.

- Brian er en fantastisk fyr. Det er faktisk svært at forestille sig, at han kunne slå nogen, fortsætter søsteren.

Brian arbejder i dag i Center for Social Indsats i Holstebro Kommune, hvor han hjælper misbrugere og andre, der har det svært i livet med at finde fodfæste igen.

- I dag ved jeg godt med mig selv, at det kriminelle liv for længst er overstået, men det har sat dybe spor hos nogle af mine nærmeste, som det stadig væk gør ondt at røre ved i dag.

- Jeg har den bedste mor, og det er på ingen måde hendes skyld, at jeg fik en kriminel løbebane. Uanset hvad hun havde gjort, var jeg endt på den forkerte side af tremmerne, understreger Brian, og hans søster tilføjer:

- Vi har altid været åbne om det skidt, Brian har været ude i. Det er jo sådan, det er, og vi er nødt til at acceptere vores families fortid. Man kan sige, at den der grundlæggende kærlighed, som man har i en familie, blev sat på en hård prøve, men den overlevede heldigvis og er om muligt blevet endnu stærkere.