Tekstiler går op i røg: Rikke arbejder for det modsatte
I over et år har danskerne skullet sortere tekstilaffald særskilt ud fra en formodning om, at deres hullede jeans og udtjente underbukser ville blive genanvendt. Desværre er virkeligheden en anden.
To robotarme pisker rundt i et glasbur.
Sweatshirts med huller på albuerne og slidte bukser flyver op på et transportbånd og videre ind i en scanner, som ved hjælp af kunstig intelligens kan se forskel på stoffets farve og sammensætning.
Kun ved at opdele tøjaffaldet fuldstændig præcist kan det blive genanvendt som nye fibre, tråde og stoffer. Teknologien er ny, økonomien i projektet skrøbelig, og selvom NewRetex i Bjerringbro håndterer 100 tons tekstilaffald om måneden, så er det langt fra nok.
Omkring halvdelen af alt det tøj og tekstil, vi danskere igennem mere end et år har indsamlet er nemlig gået op i røg, det skriver JP.
- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt. Vi står jo med en reel ressource, som kan blive til tøj igen, siger Rikke Bech, der er stifter og direktør i NewRetex.
Det var da heller ikke meningen med den aftale, som de danske politikere lavede på genanvendelsesområdet med virkning fra juli 2023 - og dermed tog forskud på et krav fra EU om at udskille tekstiler fra husstandsaffaldet senest i 2025.
Men lige nu er der flere problemer i processen med at genanvende tekstilaffald. Dels bliver det nemt for vådt i indsamlingsfasen, dels mangler der virksomheder som NewRetex til at sortere tøjet. Den er faktisk landets eneste og stadig under udvikling.
Den største udfordring er dog den europæiske tøjindustri selv, som er under økonomisk pres fra kinesiske konkurrenter og derfor ikke har bæredygtighed øverst på dagsordenen lige nu.
- Vi mangler, at de store spillere kommer med på rejsen, siger Rikke Bech.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) fastslår i et skriftligt svar til JP, at selvom industrien befinder sig i et hønen-eller-ægget først scenarie, så er det vigtigt, at vi i Danmark går forrest i kampen for at forbedre EU's fjerdemest miljø- og klimabelastende industris aftryk.
- Det er forventningen, at markedet for genanvendelse vil vokse, blandt andet i takt med at vi alle sammen bliver endnu bedre til at sortere. Samtidig efterspørger industrien en stabil forsyningsstrøm af genanvendeligt tekstilaffald for at kunne udvikle nye løsninger.
Ifølge professor ved Institut for Grøn Teknologi på SDU Henrik Wenzel er hele ordningen indført fejlagtigt og dumstædigt af politikerne, fordi tekstiler i dag er meget avancerede og består af flere forskellige materialer, som er svære at skille ad.
- Det, der er for vanskeligt at genanvende, er bedre bare at brænde og så fange CO2’en, for så kan man lave nyt tekstiler af CO2’en. Over halvdelen af vores tekstiler i hele verden er syntetiske, og det er det samme som plastik, så kan man genanvende det på den måde. Vores analyser viser, at det er faktisk billigere og bedre for klima og miljø at gøre det på den måde, siger han til TV 2.
I Bjerringbro er stifteren af NewRetex dog mere fortrøstningsfuld, men det kræver, at både industrien og forbrugerne er villige til at ændre vaner.
- Teknologien findes, løsningen er på markedet, men det kræver en kæmpestor investering, siger Rikke Bech.