Fra Viborg til Viborg: Her taler få om politik. Det kan koste den gode stemning
TV MIDTVEST er rejst til byen Viborg i South Dakota i USA. Her er der stor stolthed over de danske rødder, men også skam over noget helt andet.
Vi bliver budt velkommen af et grønt byskilt med "Viborg" skrevet på.
"Population 782", står der nedenunder.
Langs verandaerne på begge side af den brede gade, der viser os ind i byen, vejer amerikanske flag i vinden. Skilte med "Trump" hænger på et hegn. Et dansk flag blander sig i mængden.
Byen Viborg i South Dakota er opkaldt efter en dansk mand ved navn Ole Sørensen. Han kom til byen i 1879 og hans fødeby, Viborg, har siden lagt navn til den amerikanske by. Og de danske rødder er de amerikanske indbyggere stolte af.
Vi stopper en mand for at spørge, hvor vi kan købe frokost. Det er et svært spørgsmål, han ser forvirret ud.
Han peger over på den anden side af gaden, hvor der står "Daneville In" på døren. Et klistermærke af et dansk og et amerikansk flag krydser hinanden på ruden.
Vi fortæller manden, at vi allerede forgæves har taget i døren.
Men ja, det giver mening, forklarer han. Det er svært at få arbejdskraft. Byens restauranter er én efter én lukket. Viborg er en lille by langt ude, lyder hans forklaring på det. Men netop det har tiltrukket andre.
Cherri Hansen Odell er én af dem. I en alder af 65 år har hun boet i byen i 55 af dem.
Visit fra Viborg
Byen Viborg i hjørnet af South Dakota har knap 800 indbyggere. En weekend hvert år fejrer de "danish days", hvor der er parade i forening med tusindevis af æbleskiver. For ni år siden var den daværende borgmester i danske Viborg, Søren Pape Poulsen, en af gæsterne.
En ære, fortæller Cherri Hansen Odell. Mellemnavnet afslører, at hendes forfædre var danskere.
Dylan Gordon er 22 år og repræsenterer byens yngre generation. Hans hænder er så mørke af snavs, at det ligner, han har arbejdet en livstid. Han er landmand - det er mange i området. Præcis som i det midt-veste derhjemme.
Da jeg spørger ham, hvad byen er kendt for, tøver han ikke.
- Danmark, lyder det korte svar.
Men da jeg spørger, om han har hørt om den danske by Viborg, er svaret nej. Hvad han associerer med Danmark, har han heller ikke svar på. Til gengæld tøver han ikke med at fortælle, hvem han stemmer på til præsidentvalget.
- Trump.
Hans smil er skævt. Grundene er mange, lyder det. Men han er landmand. Det er grund nok, og så er benzinpriserne høje. En ting, han stoler på, at Trump kan ændre. Og det er han ikke alene om.
Ikke stolt af sit kryds
På byens museum viser Cheri Hansen Odell rundt. Hun er stolt af det danske kongehus og sine danske rødder.
Men stoltheden bliver til skam, da det handler om det kryds, hun skal sætte på tirsdag til præsidentvalget.
- Jeg stemmer Trump. Og det er jeg ikke stolt af, siger hun.
Men han er det bedste valg, der er, lyder det, og hun er trods alt konservativ. Det er de fleste i den lille by midt i det store land.
Snakken om politik fylder dog ikke meget. For flere har erfaret, at præsidentvalg kan koste relationer til både venner og familie. Det fortæller Cheri Hansen Odell, som selv stemmer anderledes end sin søster.
Også hos mekanikeren "Mick's Station" fortæller ejeren, at han holder snakken om forretning og politik adskilt. Han vil ikke risikere at miste kunder, fordi de er uenige om, hvem der skal være præsident.
Ikke desto mindre er Trump-skiltene flest i byen. På vej ud af Viborg møder jeg dog én af dem, der bryder statistikken. Heller ikke med stolthed.
- Folk vil hade mig, når jeg fortæller, at jeg stemmer Harris, fortæller den unge kvinde.