Madpakken skal stadig smøres - gratis skolemad kun for de få

Hvis du er forælder og tror, at den sure pligt at smøre dine børns madpakke nu er forbi, så skal du tro om igen.

Godt nok er det nyheden om gratis skolemad, der i forbindelse med lanceringen af næste års finanslov, trækker de største overskrifter.

Men det, der for SF og Radikale var et krav for at gå med i aftalen, er endt med kun at blive et forsøg. Et forsøg, som langt fra alle 500.000 danske folkeskoleelever kommer til at blive en del af.

Dertil er de afsatte midler alt, alt for få.

Ifølge TV2 vil en udrulning af en gratis skolemadsordning på samtlige folkeskoler i Danmark koste 5,6 milliarder kroner over en femårig periode.

Partierne bag næste års finanslov – som ud over regeringen er SF og Radikale – er blevet enige om at øremærke 850 millioner kroner frem mod 2028 til en national forsøgsordning med skolemad.

Forskellen på SF og Radikales krav og det, som endte med at komme til at stå i aftalen, er markant. Både økonomisk og politisk.

SF’erne undskylder sig med, at de allerede på forhånd og under finanslovsforhandlingerne sagde, at forslaget om gratis skolemad var et ”krav”, men ikke noget ”ultimativt krav”.

Dette bliver deres kattelem i dag.

Om folkeskoleelever – og deres forældre – i Midt- og Vestjylland oplever at vinde i lotteriet og blive udpeget, som forsøgskaniner i den gratis skolemadsordning, må tiden vise.

Helt sikkert bliver det, at alle danskere – og dermed også midt- og vestjyderne – fra årsskiftet kommer til at kunne nyde gavn af håndværkerfradraget.

Partierne bag finanslovsaftalen har besluttet at genindføre fradraget, som blev afskaffet i 2022.

Håndværkerfradragets comeback er især en fjer i hatten på Venstre.

Fradraget er en tydelig blå markør i næste års finanslov. Genindførelsen er politisk vigtig for Venstre. Men også symbolsk.

Håndværkerfradraget er et klart signal overfor partierne ’hjemme’ i blå blok om, at det giver mening, at Venstre i disse år en del af en regering hen over midten. Nøjagtig, som det gør overfor de venstrevælgere, som stadig måtte have det svært med at se deres parti arbejde sammen med Socialdemokratiet og Moderaterne.

For Socialdemokratiet har finanslovsaftalen en anden slags signalværdi.

At finansminister Nicolai Wammen har kunnet få især SF med i aftalen har været vigtig – ikke bare politisk – men også i forhold til Socialdemokratiets røde farve.

Med venstrefløjspartiet med ombord slår partiet en streg under, at det ikke er blevet semiblåt, som nogle S-vælgere påstår.

Sådan er en finanslovsaftale nemlig også. Nok handler den mestendels om penge. Men i høj grad også om politiske positioneringer og signaler.