Cheflæge: Livet efter en hjerneskade er sjældent det samme som før
Hvordan er livet efter at have fået en hjerneskade? Hvornår er man hjerneskadet? Og gør det en forskel at være i god form, hvis ulykken rammer?
Regionshospitalet Hammel Neurocenter behandler de patienter, som er hårdest ramt efter erhvervede hjerneskader.
Det er også her, FC Midtjylland spilleren Kristoffer Olsson har været indlagt, efter han tilbage i februar blev ramt af flere små blodpropper i hjernen.
- Vi modtager generelt kun dem med de sværeste hjerneskader. De fem til ti procent hårdest ramte. Det er dem, der har så komplekse behandlingsbehov, at kun vi kan løse opgaven, forklarer Kåre Eg Severinsen, som er cheflæge på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Han kommenterer ikke specifikt på Kristoffer Olssons forløb af hensyn til tavshedspligten.
- På trods af et succesfuldt indlæggelsesforløb, vil langt de fleste af de patienter, der forlader Regionshospitalet Hammel Neurocenter, dog stadig have udfordringer efter udskrivelsen. Det skyldes, at formålet med rehabiliteringen ikke er at helbrede den skade, der findes på hjernen, men derimod at patienten opnår færdigheder til at klare sig meningsfuldt i livet med den skade, der er, fortsætter cheflægen.
Er man så hjerneskadet, når man har været hos jer?
- Nej, vores patienter er ikke 'hjerneskadede'. De er personer, der har en hjerneskade. Forskellen synes måske ikke så stor, men i den første eksempel brug af ordet er personen defineret af sin hjerneskade, hvorimod personen i det andet tilfælde blandt mange andre vilkår i sit liv har en erhvervet hjerneskade. Rehabilitering går ikke ud på at reparere skaden på hjernevævet, men at understøtte personen i at leve med konsekvensen af skaden, forklarer Cheflæge Kåre Eg Severinsen.
Alle er forskellige, så der skal tages mange forbehold, hvis man skal forsøge at drage en generel konklusion over, hvordan livet ser ud, efter et behandlingsforløb. Flere kommer hjem og lever et meningsfuldt liv, men rigtigt mange af dem har også usynlige symptomer med hjem.
- Nogle af de hyppigste langtidsfølger efter en hjerneskade de 'usynlige symptomer' som eksempelvis nedsat overblik, koncentrationsbesvær og træthed, som man ikke kan se med det blotte øje. De kaldes kognitive funktioner. Når vi taler om hjerneskader, og konsekvenserne af dem, bør vi tale om at tage hensyn til de personer, som for eksempel kan have behov for pauser og støtte, frem for at tale om personerne, som om de mangler evnen til at tænke fornuftigt, uddyber Kåre Eg Severinsen.
Er livet forandret?
De fleste patienter på neurocentret har det samme spørgsmål, når de begynder i behandling.
Kommer mit liv til at være det samme igen?
- Det er formentlig drømmen for de fleste af vores patienter. At komme tilbage til det liv de havde før. Men med en alvorlig hjerneskade tror jeg, det er meget få, det lykkedes for, og det er faktisk heller ikke succeskriteriet for vores indsats, Vores faglige mål med behandlingen er, at patienten efter endt neurorehabilitering opnår et meningsfuldt liv med bedst tænkelige funktionsevne i hverdagslivet, forklarer Kåre Eg Severinsen.
Den fysiske form betyder noget
Når en professionel fodboldspiller eller en anden person med et godt fysisk udgangspunkt får en erhvervet hjerneskade, så har de umiddelbart lidt bedre kort på hånden en gennemsnittet.
- Ja statistisk set. Har du et godt fysik udgangspunkt og en sund livsstil, så er forudsætningerne for fysisk at komme sig simpelthen bare bedre. Derfor kan eksempelvis elitesportsudøverne måske også komme sig en smule bedre, fordi de er på et andet fysisk niveau, men det gælder nok overvejende for det, vi kalder de fysiske, eller senso-motoriske funktioner, forklarer Kåre Eg Severinsen.
Udover fysikken kan mentaliteten hos sportsfolk på øverste niveau måske også betyde noget for fremtidsudsigterne.
- Når vi taler om at komme sig over- eller kompensere for kognitive symptomer som eksempelvis problemløsning, overblik eller hukommelse, er det formentlig andre mekanismer end det fysiske, der er vigtige, og hvorvidt elitesportsudøvere har nogle særlige karaktertræk, der stiller gør dem bedre til dette, eksempelvis determination og vedholdenhed, kan man da bestemt ikke udelukke, afslutter Kåre Eg Severinsen.
FC Midtjylland spilleren Kristoffer Olsson har givet et stort interview til TV MIDTVEST og TV2, det er blevet til en dokumentar, som du kan se herunder:
