Kampen mod landsbydøden skal stå i forsamlingshusene
Oplandsbyer vil ikke ædes af de større byer. Forsamlingshuset bliver et stærkt våben i den kamp, siger en kulturforsker.
En dagligstue for egnens beboere, en arbejdshule til logerende forfattere, fast fællesspisning og debatarrangementer om tidens vigtigste samfundsspørgsmål.
Mange af landets 1.000 forsamlingshuse er i fuld gang med at genopfinde sig selv som dansk kulturarv med det samme råstof – lokalt iværksætteri og frivillig arbejdskraft – som for 100 år siden, skriver Jyllands-Posten.
Ifølge kulturforsker Johs. Nørregaard Frandsen, Syddansk Universitet, er der ekstra kraft på bevægelsen netop nu, og det er især et resultat af kommunalreformens centralisering:
- Centraliseringen har skabt en kamp.
- Oplandsbyerne oplever, at de større byer æder dem. De vil ikke finde sig i, at deres landsbyer tømmes for liv, og her er forsamlingshusene et helt centralt symbol på lokal identitet, siger han.
Siden 1950’erne er 600-700 forsamlingshuse lukket, skønner Anders Sørensen, formand for landsforeningen Danske Forsamlingshuse. Han fastslår, at det gamle koncept med »suppe, steg og is« ikke slår til længere.
