Hun var træt af danske forhold – nu tjener hun 94.000 kroner mere i løn

96.000 danske kroner.

Så mange ekstra penge kommer der hvert år til at tikke ind på silkeborgenseren Cecillie Haunstrup Andersens lønkonto, efter hun har byttet Danmark ud med Norge.

Og så arbejder hun endda færre timer, er under mindre arbejdspres, har flere friweekender og nul nattevagter, fortæller den 26-årige danske sygeplejerske.

- Det er da tankevækkende, at jeg kan rejse fire timer væk hjemmefra og opleve en så markant forskel i lønnen heroppe, siger Cecillie Haunstrup Andersen, der blev uddannet sygeplejerske i juni 2023.

Med "heroppe" henviser hun til de sneklædte fjelde og norske plejehjemsgange. Her har hun de seneste fem måneder plejet patienter på det lokale plejehjem i Bø, der ligger et par timer fra den norske hovedstad, Oslo.

Men det er ikke kun pengene, der har drevet hende.

Selvom hun på en norsk fuldtidsstilling på 35,5 timer uden nattearbejde tjener det, der svarer til 38.000 danske kroner om måneden. I Norge får hun altså i gennemsnit udbetalt 8.000 danske kroner mere, end hun gjorde i Danmark.

- Lønnen betyder da noget, men for mig er det især muligheden for at kunne tage mine tissepauser, spise frokost og trække vejret, der har gjort den største forskel for mig her i Norge, siger hun.

TV 2 Echo har både set lønsedler fra Cecillie Haunstrup Andersens sygeplejerskejobs i Danmark og Norge. Med til sammenligningen er det vigtigt at understrege, at lønnen begge steder varierer meget, afhængigt af hvilke tillæg der er på lønsedlen.

Sygemelding satte tanker i gang

I sommer faldt Cecillie Haunstrup Andersen ned ad en trappe og fik en hjernerystelse, der gjorde, at hun blev sygemeldt fra sit arbejde på en intensivafdeling på Aarhus Universitetshospital.

I ugevis var hun tvunget til at ligge i sengen derhjemme, slappe af og holde fri fra arbejdet.

Fra sygesengen begyndte hun at reflektere over, at de daglige, livsvigtige beslutninger, akutte patienter og for få kollegaer gjorde, at hun oplevede symptomer på stress.

Dagligt var hun "utroligt bange" for, at hun på grund af travlhed ville overse noget, der kunne få fatale konsekvenser for patienterne.

- Jeg kunne ikke fortsætte med at gå på arbejde med knude i maven, fordi jeg frygtede, hvad jeg mødte ind til.

- Min krop var i konstant uro, og til sidst kunne jeg bare ikke mere, siger hun.

Der var nødt til at ske noget drastisk, hvis hun ikke skulle gå ned. Flere af kollegaerne på hendes afdeling havde allerede taget turen til Norge og fortalte om kortere vagter, mindre arbejdspres og højere løn.

Det lød så godt, at Cecillie Haunstrup Andersen begyndte at lede efter arbejde i Norge.

Mulighederne var mange, og det var "ekstremt nemt" at finde et arbejde, siger hun. Det var bare at Google, hive fat i et par vikarbureauer, vælge et sted og tage kontakt.

Hun blev hurtigt tilbudt en fuldtidsstilling på plejehjemmet i den lille by Bø, hvor hendes kæreste alligevel også skulle studere. To måneder efter sygemeldingen var taskerne pakket.

Og selvom flytningen til Norge passede parret godt, understreger Cecilie Haunstrup Andersen, at kærestens studier ikke var hendes primære årsag til at tage til Norge for at arbejde.

DSR: Bedre start på arbejdslivet i Norge

Cecilie Haunstrup Andersen er langt fra den eneste sygeplejerske, der har haft tanker om eller har valgt at begynde et nyt arbejdsliv i Norge.

Ifølge tal fra det norske Helsedirektorat var der i begyndelsen af december registreret 11534 dansk uddannede sygeplejersker i Norge.I 2024 blev der udstedt 268 autorisationer til dansk uddannede sygeplejersker – de seneste tre år er antallet af autorisationer faldet.

Harun Demirtas, der er 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, mener ikke, at det er "alarmerende tal", da antallet af autorisationer ikke er ensbetydende med, at det er så mange sygeplejersker, der arbejder i Norge.

Man kan altså godt have en autorisation uden at bruge den.

Når det er sagt, så holder han stadig et skarpt øje med udviklingen, og tallene skal bruges som en påmindelse om, at politikere og hospitaler skal kigge på, hvordan de danske hospitaler tager imod nyuddannet personale.

 - Nogle tager dertil for en oplevelse. Andre gør det, fordi lønforholdene kan være bedre i Norge, siger han.

Og så peger han på, at andre også gør det, fordi de oplever at kunne få en bedre start på arbejdslivet i Norge.

Derfor bør danske hospitaler forholde sig til, hvordan de kan give introduktionsforløb til nye sygeplejersker og sikre et godt socialt sammenhold, mener han.

Harun Demirtas har selv arbejdet som sygeplejerske i Norge og opholdet gav ham en fornyet indsigt i det danske sundhedsvæsen, som han ikke vil være foruden.

- Det gav mig et kritisk blik, som jeg har kunnet bruge som sygeplejerske i Danmark til, hvordan vi kan gøre det bedre herhjemme, siger han.

Hun lader ingen i stikken

Det er også først, efter Cecillie Haunstrup Andersen har trukket i arbejdstøjet i Norge, at det for alvor er gået op for hende, hvor hårde vilkår, hun mener, sygeplejerskerne har i Danmark.

I Bø blomstrer hun med ansvaret for fire plejehjemsafdelinger, når hun er eneste sygeplejerske på vagt, og hun har tid til at stoppe op og høre om de ældre patienters dag.

Det betyder også enormt meget for hendes mentale overskud, at hun kun har vagter hver fjerde weekend i Norge, siger hun. Under 12-timersvagterne er der skemalagt to pauser på 45 minutter, og de giver hende tid og ro til at gå en lang tur og nyde den norske natur.

- Heroppe har jeg fået en større balance mellem mit fritidsliv og arbejde, og det betyder rigtigt meget, siger hun.

Med til den fortælling hører dog også, at det er svært at sammenligne den intensive afdeling i Danmark med plejehjemmet i Norge én til én.

Cecillie Haunstrup Andersen kunne godt forestille sig, at et sygeplejerjob på et plejehjem i Danmark også kunne have givet hende lidt af den ro, hun havde brug for.

Men derhjemme ville lønnen ikke følge med den norske, forklarer hun.

Du har selv valgt at uddanne dig til sygeplejerske, der oftest er et job med et stort ansvar, skiftende, skæve vagter og en omdiskuteret løn. Er det ikke dig, som ikke har kunnet holde til det job?

- Nej, jeg vil ikke mene, at det er mig personligt, som ikke kan "holde til" den type job. Jeg uddannede mig ikke for at skulle yde omsorg så hurtigt som muligt, og hvor jeg skal gå på kompromis med min faglighed på grund af travlhed, siger hun.

Mange af de her overvejelser deler hun på sin TikTok-profil, hvor tusindvis følger med i hendes norske eventyr.

De fleste kommentarer fra følgerne, såvel som familie og venner, går på, om hun ikke burde være blevet hjemme, hvor hun har taget sin uddannelse, så hun kan hjælpe med at løfte den store opgave, der ligger hos sundhedsvæsnet.

Cecillie Haunstrup Andersen synes ikke, at hun lader sine danske sygeplejerskekollegaer i stikken ved at tage sine kompetencer med til udlandet. Tværtimod.

- Jeg ser det her som en investering i min egen fremtid, fordi jeg havde brug for det her for at kunne fortsætte i faget derhjemme, siger hun.

Cecillie Haunstrup Andersen ved, at hun skal hjem og hjælpe til igen, men hvornår det bliver, det er usikkert.

To faktorer, der dog ville kunne sætte gang i den beslutning er, hvis både antallet af sygeplejerskekollegaer og lønnen ryger i vejret i Danmark. To sider af samme sag, mener hun.

For selvom det langt fra er altafgørende, hvor mange penge, der står på den lønkonto, så mener hun, at hun selv og hendes danske kollegaer fortjener den norske løn.

TV 2 Echo har foreholdt Aarhus Universitetshospital Cecillie Haunstrup Andersens beskrivelser af arbejdsmiljøet, samt hendes årsager til at opsige sin stilling. De henviser til svaret fra Danske Regioner og har ikke yderligere kommentarer.