Klimaordfører hilser KL's grønne ideer velkommen

Anne Paulin (S) vil ikke forholde sig til KL's konkrete forslag for at sikre grøn omstilling, men siger, at der er brug for at få alle ideer på bordet.

- Det er godt, at kommunerne spiller ind og kommer med nogle ideer, for det er kommunerne, der er tætte på borgerne. Så de skal selvfølgelig tænkes med i den grønne omstilling, siger klimaordfører for Socialdemokratiet, Anne Paulin.
- Det er godt, at kommunerne spiller ind og kommer med nogle ideer, for det er kommunerne, der er tætte på borgerne. Så de skal selvfølgelig tænkes med i den grønne omstilling, siger klimaordfører for Socialdemokratiet, Anne Paulin.
Foto: TV MIDTVEST

Det er en måneds tid siden, at Danmark vedtog den første klimalov.

En lov, der skal skal reducere vores samlede Co2 udledning med 70 procent. 

2:32
Afgifter på biogas og biodiesel spænder ben for vognmænd, der gerne vil køre mere grønt
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

I dag bød Kommunernes Landsforening så ind på den grønne omstilling med en lang række forslag, der skal give landets kommuner videre rammer for at indføre bæredygtige tiltag. Faktisk 46 i alt.

Men er sådan et katalog fuld af gode ideer fra Kommunernes Landsforening så en gave for Christiansborg-politikerne eller ej?

- Vi er meget positive overfor de her forslag, for vi har brug for at få en masse gode ideer på bordet, fordi vi skal i gang med at lave en klimahandlingsplan, som jo skal sikre, at vi kan nå i mål med ambitionen på de 70 procent, lyder reaktionen her til aften fra Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin fra Skive. 

Lang ønskeseddel fra KL

Til sommer får de fire største byer lov til at indføre såkaldte miljøzoner for at begrænse udledningen af Co2.

Men det skal ikke kun være landets største byer, der skal have lov til at indføre den slags grønne tiltag. Sådan lyder det i dag fra Kommunernes Landsforening i et af deres mange forslag.

Flere kommuner skal nemlig have lov til at indføre miljøzoner, hvor der altså er fuld stop, hvis du kører i en lastbil, varebil eller en halvgammel bus og gerne vil helt ind til en by.

Udover muligheden for at få indført miljøzoner i flere byer, så skal kommunerne også have lov til at tvinge husejere til at få fjernvarme, så opvarmning af huse bliver grønnere.

For tidligt at lægge sig fast på konkrete forslag

Og så vil KL give kommunerne lov til at ekspropriere grundejere, så det bliver lettere at sætte vindmøller og solceller op - uden de store diskussioner og indsigelser fra borgerne, der i dag kan trække den type sager i langdrag.

- Jeg tænker, at det er for tidligt at sige præcis, hvad det er, der skal være med i klimaplanen. Det vigtige er, at vi får lavet en handlingsplan, som alt i alt sandsynliggør, at vi kan nå målet om 70 procents reduktion af Co2, lyder det fra Anne Paulin, der altså ikke vil forholde sig konkret til KL's mange forslag.

- Men jeg synes, det er godt, at kommunerne spiller ind og kommer med nogle ideer, for det er jo også kommunerne, der er tætte på borgerne. Så de skal selvfølgelig tænkes med i den grønne omstilling.

Ingen må tabe på den grønne omstilling

Men hvis vi skal i mål med klimaloven, så skal vi vel begynde og vænne os til, at vores hverdag, som vi kender den, bliver vendt på hovedet på en række områder?

3:46
Kommunernes Landsforening ser gerne, at landets kommuner tager større klimaansvar - eksempelvis med trafikale miljøzoner i byerne. Det er de åbne over for i Holstebro.

- Det er klart, at vi kommer til at skulle leve mere bæredygtigt, og det vil danskerne også gerne. Det har de jo vist med valgresultatet ved det seneste valg. Det er vigtigt for os at sikre, at det her ikke er noget, der deler danskerne op i et A- og B-hold, hvor nogen vinder, mens andre taber på den grønne omstilling, siger Anne Paulin og understreger, at det også er vigtigt for regeringen, at Danmark bevarer sin konkurrenceevne, så der bliver tale om reel omstilling og ikke afvikling. 

Skal det lykkes kommunerne at bidrage til den store klimaindsats, kræver det ifølge Kommunernes Landsforening en stor pose penge fra staten. Den vil Anne Paulin onsdag aften ikke love dem.

4:45
Kommunernes Landsforening vil træde på den grønne speeder og gå langt for at komme i mål med en grøn omstilling.