Låneordning til Udkantsdanmark er ingen hjælp: Efter otte år kæmper Birgitte stadig med at sælge sit hus

Birgitte Hansen sidder i sit hus i Struer. 

Her har hun siddet i otte år, og forsøgt at få huset solgt - men uden held. 

-  Det er jo en meget fastlåst situation, og det er en fuldstændig urimelig situation, siger hun. 

Sidste år blev der ellers tændt nyt håb for Birgitte Hansen. En ny låneordning, som gav statsgaranti for boliglån til landdistrikterne. 

- Så tænkte jeg: så, at nu sker der noget. Det er det helt rigtige, husker Birgitte Hansen. 

Men det gik slet ikke som Birgitte Hansen havde håbet. 

- Men der er ikke sket en pind. Det virker ikke. Altså, der er et eller andet galt med det. 

Spået stor succes

1. juli sidste år trådte en ny låneordning i kraft. 

Med den påtager staten sig en del af risikoen ved boliglån i landdistrikterne, hvis ikke et lån på almindelige vilkår er muligt. 

Ambitionen var, at det skulle få endnu flere til at købe hus i Udkantsdanmark.

- En statsgaranti på realkreditlån kan være med til at få løsnet op for boligmarkedet og få mange flere bolighandler i gang. og på den måde vende den negative spiral for boligområderne til en positiv spiral, sagde daværende beskæftigelsesminister, Simon Kollerup, om forventningerne til ordningen. 

Også formanden for landdistrikternes fællesråd havde store forhåbninger, og mente sidste år, at det var "en ordning, der vil batte."

Men i løbet af et år har kun én enkelt benyttet sig af ordningen.

Køberne kender ikke til ordning

Spørger man en ejendomsmægler  - nærmere bestemt ejendomsmægleren Lars Lyng fra EDC i Lemvig - så ligger én af problemerne ved manglende kendskab til ordningen. 

- Det kræver jo, at de købere, der er i marken ved, at der er den mulighed, hvis de ellers får et nej fra deres bank, siger Lars Lyng. 

- Men det kræver også, at banken synes, det er en god idé. Det kan være der, noget af problemet ligger, for hvis banken først har sagt nej, så er de måske stadig ikke villige til at låne, selvom noget af risikoen bliver lagt på andre hænder, end deres egne, siger han og peger på, at 12 millioner kroner til projektet ikke er en stor pulje penge, mener han. 

Han har ikke talt med en eneste kunde om muligheden for statsgaranteret realkreditlån, for det er som oftest ikke belåningen, der er problemer med, når boliger i eksempelvis Lemvig vælges fra, vurderer han.

Regeringens fejl

Steffen Damgaard, som er formand for Landdistrikternes Fællesråd, mener stadig, der er brug for ordningen, selvom den ikke er så benyttet, som håbet. 

- Der var rigtig mange, der henvendte sig, inden ordningen blev etableret. Det var folk med orden i økonomien, som havde svært ved at låne til deres drømmebolig i landdistrikterne. Så behovet er vi sikre på, at der er, i et eller andet omfang, siger han. 

Der er også stort behov for at udbrede kendskabet, erkender han. Men ifølge ham, bør det være regeringens ansvar: 

- Når der står en regering bag, så har vi også en forventning om, at de løfter deres store ansvar i, at få informeret om det, siger Steffen Damsgaard. 

Sidder fast i dejlige Struer

Birgitte Hansen - hende med huset i Struer - er enig i, at der mangler kendskab.

Ikke bare til statens nye lånemulighed, men til provinsen i det hele taget. Her mener hun både politikere, Landdistrikternes Fællesråd og pressen har en opgave i at fortælle positive historier om provinsen. 

- Struer er jo en virkelig dejlig by med god handelsgade, godt kulturliv, gode skoler, badestrand, havn. Jeg synes, vi har rigtig mange gode ting. Det er der bare ingen, der ved. Vi går alt for stille med dørene, siger hun. 

Nu har hun taget til-salg-skiltet ned og givet op for en stund. 

- Jeg kan ikke sælge det. Havde huset ligget i Sorø eller Sengløse eller Ishøj eller noget, så var det jo røget, og så havde jeg haft mulighed for at komme videre. Men hvis jeg sælger det her, så er det væk til en pris, som gør, at jeg kommer herfra med en stor gæld. Det dur jo ikke, siger hun. 

- Så derfor er jeg nødt til at blive her, holde ud og være her, indtil vinden vender, og indtil det bliver bedre tider, siger Birgitte Hansen.