Minister reagerer på kritik fra 22 elevråd: Her er det vigtigt med uddannelser

- Uanset hvad så kommer vi til at skulle styrke små gymnasier i landdistrikter - også fremover.

Løftet kommer fra undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Baggrunden er at 22 elevrådsforpersoner har sendt et åbent brev til regeringen. De skriver blandt andet, at politikerne ikke kan være bekendt ikke at forlænge tilskuddet til skoler i landdistrikterne.

Nu trygler de regeringen om penge.

22 bekymrede elevrådsforpersoner. Kan du forstå deres bekymringer?

- Når jeg kigger på det samlede uddannelsessystems økonomi, så er det ikke gymnasierne, der er mest pressede økonomisk.

- Men det er rigtigt, der er nogle enkelte gymnasier - særligt nogle af dem uden for de større byer - der er pressede økonomisk, og det er også derfor, jeg siger, vi skal lave en økonomimodel, der tager mere hensyn til, at der er flere udgifter ved at drive små gymnasier end ved at drive store, lyder det fra ministeren.

Mattias Tesfaye understreger, at det er vigtigt med uddannelser udenfor de store byer.

- Derfor har vi også et tilskud på tre millioner til små gymnasier. Mange af dem ligger jo i landdistrikter.

- De seneste år har der så oveni beløbet været givet en midlertidig pulje på en halv million. Den udløber her til nytår, medgiver Tesfaye.

Og det er netop den halve million 22 forpersoner for gymnasiernes elevråd kæmper for at bevare.

Færre linjefag, dårligere klasselokaler eller en studietur, som må sløjfes. Det er nogle af de konsekvenser, som gymnasielever fra Struer, Ringkøbing, Bjerringbro, Thisted, Mors, Ikast-Brande og Tarm frygter, når tilskuddet til udkantsgymnasierne på 0,5 millioner kroner til hvert gymnasium udløber, når året er slut.

- Det har alle gymnasier vidst, siden det blev indført. Så det er der ikke nogen overraskelse i. Men det er rigtigt, at vi har et ønske, om at lave en større omlægning af gymnasiernes økonomi for at understøtte gymnasier i landdistrikter, fordi det er dyrere at drive et gymnasium, hvor der kun starter tre 1.g klasser, end ét hvor der starter 14. Der er nogle stordriftsfordele, som vi ikke synes, den nuværende økonomimodel tager hensyn til, påpeger ministeren.

Kunne man ikke vente med at skotte det tillæg, til den ordning var på plads som en mere fast ordning?

- Det er i hvert fald det, nogle partier har argumenteret for, og det er jo nogle af de partier, regeringen sidder og forhandler med. Det er lidt svært for mig at kommentere på, mens vi forhandler, men det jeg kan sige, det er, at uanset hvordan de forhandlinger ender, så kommer regeringen til at understøtte gymnasier i landdistrikter, fordi vi mener, det er vigtigt, at der ikke er alt for langt hen til nærmeste gymnasium.

Kan du garantere at udkantsgymnasierne ikke vil miste noget i forhold til det, de har i dag?

- Allerede i dag bruger vi flere penge på en elev på et landdistriktsgymnasium end en elev inde i byen, og vi er i en situation, hvor ungdomsårgangene generelt i Danmark er faldende.

- Vi har nogle ambitioner om, at der måske skal gå lidt færre i det almene gymnasium og flere på nogle andre gymnasieretninger og på erhvervsuddannelserne, og derfor kan jeg ikke garantere for situationen i danske gymnasier i al fremtid, slutter ministeren.