Regeringen vil have fire gange så meget energi fra vindmøller og solceller: Vestjyske kommuner har nået grænsen

Der skal produceres fire gange mere vedvarende energi inden 2030 på land, mener regeringen. Men de midt- og vestjyske kommuner har taget deres tørn, lyder det.

I Ringkøbing-Skjern og Morsø kommuner har man sagt nej til at opføre nye vindmøller de seneste år.
I Ringkøbing-Skjern og Morsø kommuner har man sagt nej til at opføre nye vindmøller de seneste år.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der skal produceres fire gange så meget solenergi og energi fra landvindmøller i løbet af de næste otte år. Det foreslår regeringen i reformudspillet ”Danmark kan mere II”, som blev præsenteret tirsdag.

Men i flere midt- og vestjyske kommuner bliver forslaget modtaget med skepsis.

- Vi har løftet en kæmpe broderpart, og der er ikke nogen nemme steder tilbage til at opføre vindmøller, siger Steffen Damsgaard (V), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig Kommune, hvor der i øjeblikket er 100 vindmøller.

Målet om en firedobling af grøn strøm fra solceller og vindmøller inden 2030 skal gøre Danmark i stand til at indfri ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

I Thisted Kommune er der 164 vindmøller, og heller ikke her er der særlig stor interesse i at opføre flere af dem.

Jens Kristian Yde (K) er formand for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, og han anerkender, at der skal ske noget, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, men han mener, at Thisted Kommune allerede løfter sin del af ansvaret.

- Vi skal ikke overplastre vores områder med møller og i hvert fald ikke uden respekt for de borgere i vores kommune. Vi i Thisted Kommune skal altså ikke redde hele verden, bare fordi det blæser meget her, siger han.

Her kan du se, hvor mange vindmøller der er i de midt- og vestjyske kommuner, og hvor mange det svarer til i forhold til antal indbyggere.

To kommuner har sagt ’stop’

Ringkøbing-Skjern Kommune er hjemsted for hele 240 vindmøller. Og Ole Nyholm Knudsen (V), der er formand i Teknik- og Miljøudvalget, fortæller, at byrådet siden 2018 har sagt nej til at opføre nye produktionsvindmøller.

Når regeringens planer bliver mere konkrete, vil udvalgsformanden vende med byrådet, om standpunktet skal ændres, fortæller han.

- Jeg synes, at vi har taget vores tørn, og jeg synes også, der er nogle af vores nabokommuner, der ikke er lige så langt. Jeg tror egentlig, der er plads nok, men spørgsmålet er, om man får dem, det involverer tilstrækkeligt med i det, siger Ole Nyholm Knudsen.

I 2017 indførte Morsø Kommune også vindmøllestop. Men Meiner Nørgaard (DF), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget, fortæller, at da det nye byråd indgik konstitueringsaftale ved det seneste kommunalvalg, aftalte de at genoverveje planerne.

- Jeg regner med, at vi til efteråret skal aftale en køreplan for den nye energiforsyningsplan, men der kan gå et år eller to, før vi ved, hvor det lander, og om vi igen skal sige ja til vindmøller på Mors, siger udvalgsformanden.

Holstebro er åben for flere vindmøller

Regeringen har ikke lagt konkrete planer for, hvordan udvidelsen skal fordele sig mellem solenergi og vindenergi.

I flere af de midt- og vestjyske kommuner, som TV MIDTVEST har været i kontakt med tirsdag, er der som udgangspunkt åbenhed over for flere solcelleanlæg. Og i både Ikast-Brande og Holstebro kommuner modtager de også ønsket om flere vindmøller med lidt mere åbne arme.

- Vi har mange landbaserede vindmøller allerede, men vi er åbne over for nye projekter. Vi har en ret høj ambition om, at 150 procent af den el, der bruges, skal komme fra vedvarende kilder, siger planchef i Holstebro Kommune Thomas Leerberg og understreger, at det bliver afgjort af politiske beslutninger.

Regeringens ambition er, at Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi i 2030 og dermed levere strøm til resten af Europa.