Regeringen vil sløjfe hjælp til hurtigt internet på landet
S-regeringen har ikke inkluderet bredbåndspuljen i sit finanslovsforslag. Sidste år blev puljen bevaret.
Igen i år er bredbåndspuljen på omkring 100 millioner kroner i fare for at blive sløjfet på finansloven. Det fremgår af regeringens forslag til finansloven for næste år, som bliver præsenteret mandag.
Bredbåndspuljen har siden 2016 hjulpet borgere med at få hurtigere internet i tyndt befolkede områder. Der hvor teleselskaberne ikke har haft tilstrækkelig kommerciel interesse til at rykke ud.
Allerede sidste år var bredbåndspuljen på vippen. Den dengang nyligt tiltrådte S-regering havde ikke inkluderet puljen i sit forslag til finansloven for i år.
Efter forhandlingerne om finansloven endte bredbåndspuljen dog med at blive bevaret i aftalen om finansloven, som blev indgået mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.
Kritik fra Landdistrikternes Fællesråd
Hos Landdistrikternes Fællesråd møder det igen kritik, at regeringen tilsyneladende ikke planlægger at afsætte penge til at forbedre internethastigheden i landområderne.
- Det her handler om arbejdspladser og bosætning i landdistrikterne. Derfor vil det være katastrofalt, hvis puljen ikke videreføres. Det vil være et regulært svigt af landdistrikterne, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Ifølge Landdistrikternes Fællesråd har coronakrisen vist vigtigheden af et lynhurtigt internet i alle landets egne.
- Fra den ene dag til den anden blev tusindvis af danskere sendt hjem til hjemmearbejdspladser. Når arbejdspladserne rykker ind i hjemmet med blandt andet videomøder som daglig kommunikation, er et lynhurtigt bredbånd pludselig altafgørende.
- Det siger sig selv, at det kræver et hurtigt internet at imødekomme et nyt digitalt hjemmearbejdsliv. Ikke mindst dén erfaring bør tjene til at minde os om, at bredbånd anno 2020 er at betragte som kritisk infrastruktur, siger Steffen Damsgaard.
Bredbåndspulje har sikret hurtigere internet
Bredbåndspuljen blev etableret af den daværende V-regering sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Puljen var dengang på 200 millioner kroner.
Bredbåndspuljen har undervejs været kritiseret for ikke at komme mennesker i yderområderne til nok gavn.
Landdistrikternes Fællesråd kritiserede i de første par år med bredbåndspuljen, at for mange af pengene gik til projekter i hovedstadsområdet. Og imens fik nogle landområder ikke gavn af puljen til at etablere hurtigere internet.
Senere blev puljen mere målrettet de tyndt befolkede områder.
I februar sidste år viste Energistyrelsens kortlægning af udbredelsen af bredbånd for 2018, at der især var sket fremgang i yderkommunerne.
81 procent af yderkommunernes borgere og virksomheder havde på det tidspunkt adgang til hurtigt internet. Det var en stigning på 18 procent i forhold til 2015.
