Skoler lukker på stribe: Derfor er landsdelen særlig hårdt ramt

Flere steder i landsdelen har kommunerne lavet skolesammenlægninger eller lukket skoler. Men hvorfor?

- Vi ser skolelukninger af to årsager. Den ene er, at kommunerne har fået færre penge fra staten. Den anden er, at man har faldende børnetal, fortæller Arne Ullum.
- Vi ser skolelukninger af to årsager. Den ene er, at kommunerne har fået færre penge fra staten. Den anden er, at man har faldende børnetal, fortæller Arne Ullum.
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

For mange folkeskolelever står de næste mange uger på ferie. Men flere steder i den midt- og vestjyske landsdel er det skolelukninger, der er på dagsorden.

Ifølge Arne Ullum, som er ansvarshavende chefredaktør hos mediet NB-Økonomi og NB-Kommune, er der en palette af ting, som presser kommunerne økonomisk, som betyder at lukningerne er aktuelle. 

- I (Midt- og Vestjylland, red.) er særlig hårdt ramt, fortæller Arne Ullum.

Derfor er der ifølge ham god grund til, at kommunerne skruer på de økonomiske håndtag.

- Vi ser skolelukninger af to årsager. Den ene er, at kommunerne har fået færre penge fra staten. Den anden er, at man har faldende børnetal, fortæller Arne Ullum. 

- Yderkommunerne er særligt præget af faldende børnetal. Arne Ullum, ansvarshavende chefredaktør hos mediet NB-Økonomi og NB-Kommune.
- Yderkommunerne er særligt præget af faldende børnetal. Arne Ullum, ansvarshavende chefredaktør hos mediet NB-Økonomi og NB-Kommune.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Faldende børnetal betyder mindre årgange, og det gør, at de små skoler er dyre at opretholde.

- Når man har små klasser, så stiger udgifterne pr. elev. Så det vi ser er, at man kan være nødt til at tilpasse sin skolestruktur, så man kan få nogle større klaser, så udgifterne pr. elev. holdes nede, siger Arne Ullum.

Flere steder i landsdelen

Tirsdag aften er der kommunalbestyrelsesmøde i Thisted, hvor kommunes forvaltning har præsenteret lukning af fem skoler eller skoleafdelinger samt lukning af overbygningen på yderligere to skoler.

I Thisted drejer det sig om skolerne Vestervig, Bedsted og Koldby, hvor Hurup vil være den eneste skole tilbage.

I Struer har lukninger også været på tale. Her skal Limfjordsskolen og Parkskolen fremover være én skole. Det besluttede et flertal i byrådet mandag aften. Det skriver Holstebro-Struer Dagblad.

Også i Vesthimmerlands Kommune har man vedtaget skolelukninger.

Skolelukning i Thisted Kommune.
Skolelukning i Thisted Kommune.
Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST

Andre spare-områder

Ifølge Arne Ullum er der fire store områder, hvor kommunerne kan svinge sparekniven, som kan mærkes markant på budget.

De store områder er daginstitutioner, specialsocialområdet, skole og ældrepleje.

- Specialsocialområdet vokser, og der bliver i forvejen skåret hårdt bare for at holde udgifterne uændrede. På ældreområdet har man i mange kommuner sparet længe, og derfor mener mange kommuner, at man ikke kan fortsætte med at skære på det område, siger Arne Ullum. 

Derudover er der mange andre områder, men det vil ikke give de store besparelser, som mange kommuner har behov for, vurderer redaktøren.

Ikke kun i Midt- og Vestjylland

Arne Ullum forklarer, at landsdelen er hårdt ramt, men at det ikke er alle steder, man ser skolelukninger.

For i de store byer er årgangene som regel større og derfor oplever man ikke, de samme problemer med at få fyldt klasselokalet op. 

Men det midt- og vestjyske står ikke alene. 

- Der er mange skolelukningerne lige nu. Man ser det samme i Vordingborg og på Bornholm.

I følge Arne Ullum er de kommuner ramt af samme problematikker som den midt- og vestjyske landsdel oplever.

Om der kommer sammenlægninger og skolelukninger i Thisted Kommune, bliver afgjort tirsdag aften.