Regioner vil have flere pensionister i sundhedsvæsenet: - Det er et skridt på vejen, men det løser ikke problemet

På Gødstrup Sygehus var der massive problemer med at få vagtplanen til at hænge sammen. Løsningen blev pensioneret sundhedspersonale, der kom ind et par dage om ugen og hjalp til.

Det var så stor en succes, at sygehuset fortsatte ordningen, og i dag er 30 pensionerede sygeplejersker tilknyttet hospitalets covid-afsnit.

- Vi har så gode erfaringer med det her, at vi ønsker at udbrede det til flere afsnit her på hospitalet, fortæller Gødstrups chefsygeplejerske, Bodil Overgaard Akselsen.

Og hvis man har en god ide, skal man dele den. Det vil formand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) gøre. Politikeren er også formand i Danske Regioner, og han vil nu udbrede tiltaget med pensionister og efterlønnere til andre hospitaler.

- Jeg håber, at alle med erfaringer og kompetencer, som kan og vil bidrage, vil gøre det, for vi har brug for al den hjælp, vi kan få, fortæller formanden.

Og det er en hjælp, som den 71-årige folkepensionist Elin Lyngsø, der netop nu er tilknyttet Gødstrup, meget gerne bidrager med.

- Jeg synes jo, at det er sjovt og livsbekræftende at kunne hjælpe og se, at der er brug for min ekstra hånd, siger hun.

Danske Regioner har med udbredelsen lavet en ny ordning, hvor det pensionerede sundhedspersonale ikke skal modregnes i folkepensionen, når de hjælper til på sygehusene. De vil altså tjene en løn udover den pension, som de modtager.

Ordningen får ikke de yngre sygeplejersker tilbage

Det virker umiddelbart til, at den nye løsning er en win-win. 

Men spørger man Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, så er der lidt malurt i bægeret. 

Der mangler nemlig omtrent 5000 sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen, og selvom hjælpen fra pensionisterne lander på et tørt sted, så er der lang vej endnu.

- Det er et skridt på vejen, men det løser ikke problemet i sig selv. Der skal nogle andre redskaber til for at hente nogle af de sygeplejersker tilbage, som har forladt sygehusvæsenet. 

- Vi kan se, at der i de seneste år er cirka 2500 sygeplejersker, som har sagt farvel. Så vi håber, at arbejdsgiverne også finder nogle lønkroner til dem, som har forladt faget, fortæller Grete Christensen.

Rita Balle Kristensen fra Nørre Felding var sygeplejerske indtil sommeren 2020, hvor hun gik på efterløn. Hun kunne ikke finde på at vende tilbage på den nye ordning, da hun mener, at det er en lappeløsning.

- De skal tage fat i de generelle arbejdsvilkår og lønnen. Så længe de ikke rør ved det, så er jeg bange for, at de ikke får mange af de yngre tilbage, og det er jo dem, der skal tilbage. Det er jo ikke os gamle, der skal drive værket, mener hun.

Det er en forpligtelse

Men på Gødstrup sygehus, hvor Elin Lyngsø stadig huserer, handler det ikke om penge eller vilkår. Det handler om, at samfundet skal køre rundt.

- Jeg er sund og rask, og så har jeg nogle ressourcer, og på den måde kan jeg godt føle en samfundsmæssig forpligtelse, siger den 71-årige sygeplejerske.

I den bedste verden kunne Elin Lyngsø sidde derhjemme og nyde sit Otium. Det er ikke hendes problem, at der er mandefald i sundhedsvæsenet.

Men i sådan en presset situation mener Anders Kühnau, at det er fair, at efterlønnere og pensionister hjælper til.

Hvorfor er det rimeligt, at det er pensionister, der skal løse jeres problemer?

- Jeg tror, at mange i samfundet ønsker at bidrage til vores sundhedsvæsen i en situation, hvor vi er rigtig pressede, siger formanden for Danske Regioner.

Selvom Elin Lyngsø og de andre pensionister er en fast del af bemandingen, så kan de ikke lokke hende til at arbejde over, som man måske kunne med en "almindelig" fastansat.

- Jeg synes, at det er meget dejligt at arbejde her, men klokken 15.30 om eftermiddagen, så er jeg folkepensionist igen, siger hun med et grin.

De nye regler forventes at komme i begyndelsen af det nye år. Det skal først endeligt vedtages i Folketinget.