76 år efter 2. Verdenskrig: Torsted-gruppen har fået en mindesten
Torsted-gruppens medlemmer tog imod våben, som englænderne kastede ned fra deres fly.
De fleste kender Hvidstensgruppen, Churchill-klubben og Holger Danske. Danske modstandsgrupper, der modigt kæmpede i Danmark under 2. Verdenskrig.
Men det er ikke nær så mange, der kender Torsted-gruppen. Modstandsfolkene i den gruppe er gået lidt under radaren – indtil nu.
Midt i Torsted, der ligger mellem Holstebro og Ringkøbing, blev der tirsdag indviet en 12 tons tung sten til ære for modstandsgruppen.
- De satte livet på spil, for at vi kunne have vores frihed i dag. Det, mener jeg, er vigtigt at mindes. Det kan vi ikke tage for givet, siger Jan Harpøth, der står bag mindestenen.
Torsted-gruppen bestod af 29 lokale mænd, som tog imod våben, der kastet ned fra englændernes fly over den vestjyske hede.
Gruppen gjorde en forskel
Det var især i slutningen af krigen fra 1944 til 1945, at gruppen var aktiv. I den periode blev der smidt mellem seks og ti tons våben og sprængstof omkring Torsted.
- Den sidste nat faldt der 24 containere ned, og det skal vi regne med blev spredt over et rigtig stort område. De havde ingen biler til at få det transporteret, så de måtte genne det i træer rundt omkring, fortæller Finn Tarpgaard, der sammen med Jan Harpøth har været initiativtager til mindestenen.
Når våbnene var landet sørgede gruppen for at få dem videre til sabotørgrupper i især Holstebro. Her brugt sabotørerne det til at sprænge tyskernes forsyningsveje i luften.
- Vi må regne med, at det man gjorde her i Torsted og i modstandsgrupper i resten af Danmark, var med til at afslutte krigen lidt hurtigere og spare menneskeliv, siger Finn Tarpgaard.
F-16 fly fløj over stenen
Onsdag er det 76 år siden, at Danmark blev befriet. Lige så mange år tog det, før Torsted-gruppen fik anerkendelse for deres bedrift. Det er en skam, mener Europaparlamentsmedlem Søren Gade (V), der gjorde honnør ved indvielsen af mindestenen, mens F-16 fly cirkulerede i luften.
- Det er måske en lille smule trist, at mindestenen først kommer efter, at alle de involverede er døde af alderdom. Omvendt synes jeg, det er vigtigt, at vi i eftertiden mindes dem, der gjorde en forskel og risikerede deres liv for at gøre Danmark frit igen, siger Søren Gade.
Det samme mener manden bag mindestenen, Jan Harpøth.
- Jeg håber, at man hvert år den 4. eller 5. maj lægger en blomst eller en krans ved stenen og tænker tilbage på den tid, der var, og håber, at den aldrig kommer igen, fortæller han.