Nationalpark Skjern Å med nye benspænd: Nu vil kommunen have naturnationalpark

Skjern Å bliver heller ikke i dene omgang nationalpark. Lodsejerne vil ikke være med, så nu satser Ringkøbing-Skjern Kommune på at få en naturnationalpark.

Naturen omkring Skjern Å bliver ikke hædret med titlen som nationalpark i denne omgang.
Naturen omkring Skjern Å bliver ikke hædret med titlen som nationalpark i denne omgang.
Foto: Arkiv

I Ringkøbing-Skjern Kommune har de i sidste 16 år gerne ville have, at Skjern Å skulle danne rammen for i nationalpark. I 2019 var der fremskridt i arbejdet for en nationalpark til den vestjyske kommune, men nu er ideen atter skudt til hjørne. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. 

Lodsejerdialogen er gået i stå, og de vil ikke være med til at arbejde for nationalparken. Ifølge Dagbladet har to miljøministre efter hinanden lovet en ændring af loven om kun fem nationalparker, som der er i dag, men den lader stadig vente på sig.

I stedet har Miljøministeriet lanceret idéen om naturnationalparker, og det stempel går de efter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det betyder ikke, at tanken om at blive nationalpark er droppet, men det er naturnationalparken, der har det politiske fokus.

- Skulle det ikke lykkes, så laver vi vores egen naturpark, men jeg tror, at vi har et godt vindue til naturnationalpark, siger borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Hans Østergaard (V), til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Nationalpark Skjern Å skulle have strukket sig helt ind i Herning Kommune også.
Nationalpark Skjern Å skulle have strukket sig helt ind i Herning Kommune også.
Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune

- Arbejdet er ikke spildt 

Nationalparkene har været en stor branding-mæssig succes i de kommuner, hvor de har en. Blandt andet i Thisted Kommune, hvor Nationalpark Thy flittigt bliver besøgt.

Derfor ærgrer det især viceborgmester i den vestjyske kommune, Søren Elbæk (S), at nationalparken ikke kom til Skjern Å i denne omgang. Brandingværdien havde nemlig været langt større med en nationalpark i forhold til en naturnationalpark, skriver Ringkøbing Skjern Dagblad.

For borgmester, Hans Østergaard, er det store arbejde ikke spildt, selvom det har været ude af deres hænder. Kommunen havde nemlig brug for en lovrevision for muligvis at kunne åbne Danmarks sjette nationalpark.

- Arbejdet er ikke spildt. Jeg forventer, at vi kommer i mål med en naturnationalpark, fastslår Hans Østergaard til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Da Miljøministeret lancerede naturnationalparkerne sidste år, var det med Fussing Sø ved Randers og Gribskov i Nordsjælland som de første officielle naturnationalparker.