Alvorlig ulykke ved Bryrup: Knallertfører død på stedet

En person har her til aften mistet livet i en ulykke ved Bryrup. Ulykken skete formentlig under en overhaling, mener Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete omkring kl. 19.30 torsdag aften på rute 453 ved Bryrup.
Ulykken skete omkring kl. 19.30 torsdag aften på rute 453 ved Bryrup.
Foto: Peter Erfurt, 24-7news

En knallert og en bil er her til aften kollideret på rute 453 ved Bryrup mellem Nørre Snede og Skanderborg. Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even, oplyser, at ulykken formentlig er sket under en overhaling. Knallertføreren omkom på stedet, mens personen i bilen er uskadt, men chokeret.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.30.

- Vi har i øjeblikket en bilinspektør på stedet, som skal undersøge de nærmere omstændigheder, siger Lars Even.

Politiet er netop nu i gang med oprydningen, og rute 453 vil nu være lukket til omkring klokken 22.30-23.00 torsdag aften, inden bilinspektøren er færdig med sine undersøgelser, lyder melding fra Midt- og Vestjyllands Politi.