Tyskere betaler for at få slukket danske vindmøller, når det blæser

Der er mange vindmøller i Midt- og Vestjylland. Faktisk er vi den landsdel med allerflest vindmøller.

De skyder op i landskabet og på vandet, fordi de skal udnytte al den vind, der suser hen over det midt- og vestjyske, så vi alle kan få grøntproduceret strøm.

Derfor undrede det borgerne Jens Bollerup og Dan Broesch Jensen, at de flere gange kunne køre forbi vindmølleparker, der stod stille i blæsevejr.

- En dag, hvor jeg var ude at sejle, der undrede jeg mig over, at de her møller stod stille. Det var en dag, hvor der var 12 sekundmeter vind, fortæller Jens Bollerup, der er virksomhedsmægler i Hvide Sande.

Dan Broesch Jensen, der er sommerhusejer i Søndervig, har haft lignende oplevelser ved Nørhede Hjortmose, der er Danmarks største vindmøllepark på land. Den har 22 møller og kan producere strøm til 57.000 husstande.

- Når vi kører frem og tilbage til sommerhuset, undrer vi os over, at der står 22 fine møller, der står helt stille, selvom det blæser fra vest, siger han.

Tyskere betaler danskere for at slukke

TV MIDTVEST gik ind i sagen, og det viser sig, at de stillestående vindmøller ikke er nogen fejl.  

Energinet, der er ansvarlig for infrastrukturen af el i Danmark, oplyser, at det er dem, der slukker for møllerne i blæsevejr.

Energinet forklarer at: når det blæser meget i Vestjylland, blæser det også meget i Nordtyskland.

Det betyder, at vindmøllerne tilsammen nogle gange laver meget mere strøm, end vi har brug for.

Hvis man ikke får flyttet den overflødige strøm andre steder hen - eksempelvis til store industriområder i Sydtyskland - vil der opstå en overophedning i kablerne i Danmark.

Problemet er bare, at Tyskland ikke har et elnet, som kan transportere de store mængder strøm fra Nordtyskland til industrien i Sydtyskland, hvor strømmen kunne gøre gavn.

Derfor er det nødvendigt at slukke for nogle af vindmøllerne.

Tyskerne er ikke meget for at slukke de tyske møller, fordi tyskerne får en straftold, hvis de slukker deres egne vindmøller.

Derfor kan det bedre betale sig for tyskerne at give midt- og vestjyske vindmølleejere en pose penge for at slukke deres møller i stedet for at betale straftold.

Energinet kalder det en fordel for vindmølleejere

Hele denne proces med udbud og efterspørgsel styrer Energinet på et marked, der er blevet døbt Balancemarkedet.

- Vindmølleejerne giver et bud ind på en pris, de vil have, for at lade vindmøllerne stå stille. Den mulighed har man ikke i Tyskland. På den måde hjælper vi Tyskland med at løse nogle af de udfordringer, de har i nettet, forklarer Peter Markussen, der er afdelingschef i Energinet.

I hele 2018 blev vindmølleproduktionen reduceret med cirka 290 gigawatt. Det svarer til 2,5 procent af den samlede produktion.

Du kan høre mere om sagen i vores nyhedsudsendelse kl. 19.30.

Derudover er der mindst tre nye havvindmølleparker på vej ud for den jyske vestkyst inden 2030.

Sidste år blev der udbetalt 190 millioner kroner til vindmølleejere i Vestdanmark for at standse produktionen med deres møller.

Energinet mener, det er en fordel for de danske vindmølleejere.

- I det marked kan vindmølleejerne melde ind med en pris på, hvad de skal have for ikke at producere strøm på deres vindmølle. På den måde er det en fordel, fordi en dansk vindmølleejer kan få en gevinst, hvis han er konkurrencedygtig.

Vi kan endnu ikke lagre strømmen

Situationen er altså, at vindmøllerne i Danmark i perioder producerer for meget strøm, og da der endnu ikke er mulighed for at lagre strømmen eller distribuere den videre til det sydlige Tyskland, udnytter man ikke vindmøllernes fulde kapacitet.

Jørgen Christensen, der er forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi, mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at der handles om at få slukket vindmøller.

- Vi sætter vindmøller og solceller op for at få produceret noget grøn energi, og så længe vi bruger fossile brændstoffer og slukker for grøn energi, så er det et problem, siger han.

Nu opfordrer Dansk Energi og Dansk Industri regeringen til at afsætte milliarder til at løse udfordringen med at lagre vindenergi, så den grønne energi kan bruges til for eksempel varme, batterier og elbiler.

- Vi kan have så stort et overskud af den her energi, at vi begynder at slukke for vindmøller. Det er en forkert udvikling. Vi skal jo ikke bygge mere af det, før vi kan udnytte energien, siger Jørgen Christensen.

Sommerhusejer Dan Broesch Jensen er heller ikke glad for forklaringen på de stillestående vindmøller.

- Jeg mener, vi forhaster os. For mig at se har det her karakter af utidig ildhu fremfor rettidig omhu, siger han.

Vindmøllernes produktion af grøn strøm er en vigtig del af regeringens krav om at nå målet om en 70 procents reduktion af CO2 udledning inden 2030.