Efter mange timers arbejde: Gårdbrand slukket

Brandfolkene fik meldingen klokken 04.07.

0:37
Opdatering

  • Ved middagstid fredag oplyser indsatsleder Jean Warming, at brandvæsnet nu er færdige på stedet. 

En svinestald står lige nu i brand på en større gård nord for Bremdal. 

På gården er fire store længer bygget sammen, og af dem er det meste brændt, vurderer indsatlederen fra Nordvestjyllands Brandvæsen, Jean Warming. 

- Vi forsøger at redde de sidste 20 procent, men vi er ikke i mål endnu, vi kæmper stadig med det, siger indsatlederen. 

0:30

Han har ekstraordinært mange folk på opgaven. Allerede før brandvæsnet kom frem så branden omfattende ud. 

- Den ene længe var allerede fuldstændig overtændt, fortæller indsatslederen. 

Derfor er både politi og 10 brandkøretøjer med i alt 25 mand til stede på gården fredag morgen. Indsatleder Jean Warming forventer, at de vil være beskæftiget med branden resten af formiddagen. 

- Et bud er, at vi er færdige til middag. 

Der var ingen dyr til stede i svinestalden, da branden brød ud. Staldene var netop blevet tømt, fortæller indsatlederen - men kender ikke til, hvor dyrene befinder sig nu. 

Selvom røgen fra branden er kraftig får det ikke betydning for hverken naboer eller trafikanter på Strandbjerggårdvej, som eller er hovedåren til Venø Færgen. 

- Vindretningen er gunstig, så det giver ikke gener, siger indsatslederen. 

0:05
Sådan så det ud, da brandfolkene tidligt i morges arbejdede på at slukke branden på Strandbjerggaard. Foto: Presse-fotos.dk

Indsatsleder Jean Warming oplyser til TV MIDTVEST, at man er lykkedes med at redde en del af den længst staldbygning, mens de øvrige er totalskadede.