Politiet massivt til stede i lille by - undersøger mistænkeligt forhold
Politiet er tirsdag eftermiddag talstærkt til stede i Hvidbjerg nord for Struer. TV MIDTVEST er blevet gjort opmærksom på, at der er etableret afspærring, og at der er mange betjente til stede.
Flere hunde på patrulje
Flere betjente er i gang med at arbejde på stedet med hunde.
Ved du noget?
Aktionen er på Thyholm
- Her sker aldrig noget
En flok yngre drenge er stimlet sammen om afspærringen og spørger, hvad der er sket. Her sker nemlig aldrig noget, lyder det fra dem. Politiet kommer normalt kun til byen, hvis der er klager over knallertkørsel, fortæller de.
Rullende kontor er med
Foruden flere almindelige patruljebiler er der også en rullende politistation på stedet. Normalt plejer det at være tegn på, at der er tale om en opgave for politiet af en vis alvorlighed.
Hunde på stedet
Flere politihunde arbejder på adressen i Hvidbjerg. Hvad, der er anledning til politiaktionen, er stadig uvist.
Spærret på område med fem huse
TV MIDTVESTs reporter på stedet fortæller, at der er flere politibiler på adressen. Vejen er spærret på et stykke, hvor der ligger minimum fem huse.
Politi bekræfter tilstedeværelse
Hos Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter man, at der er gang i en aktion.
- Vi undersøger et mistænkeligt forhold, siger vagtchef Carsten Henriksen.
Han vil ikke udtale sig yderligere.
Borger melder om stort politiopbud
Ruth Alice Wad Pedersen fra Hvidbjerg var på vej til tandlægen, da hun passerede Enghavevej, som var spærret.
- Jeg har aldrig set noget lignende. Der var politiafspærring, og der sad folk inde i et stort rugbrød, hvor der stod politi på siden. En hjemmehjælper blev også sendt væk fra området, fortæller hun.