Kühnau kalder ekstra milliard 'nødvendig', men drømmer samtidig om langsigtet plan

Som en del af årets finanslov har partierne bag lavet en ny aftale, der giver en milliard kroner til særlige midlertidige tiltag i det pressede sundhedsvæsen.

- Det er rigtig godt og nødvendigt, at der kommer ekstra penge til den ekstra indsats, der skal leveres i sundhedsvæsnet her i vintermånederne, hvis vi skal komme igennem og faktisk hjælpe patienterne, der er akut syge, siger formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S).  

Aftalen, der kaldes coronavinterpakken, skal hjælpe både patienter og personale til at komme bedre igennem vintermånederne. 

Her truer øget coronasmitte og uvisheden omkring den nye variant Omikron er med til at gøre dagligdagen endnu mere presset for sundhedspersonalet. Lige som efterveerne fra sygeplejerskernes strejke tidligere i år, stadigvæk kan mærkes i sundhedssystemet. 

Bliver pengene delt lige mellem de fem regioner, er det 200 millioner kroner, der skal bruges i den midtjyske region.

Hvor skal pengene bruges?

- Der vil være behov for at udbyde ekstravagter til det personale, der vil tage ekstra arbejde. Og måske kan vi finde andre måder at kompensere personalet på i en tid, der er ekstra presset?

Hvad mener du med det?

- Det kan godt ende med en bedre honorering til medarbejderne for at gøre det attraktivt at blive i sundhedsvæsenet. Men det skal forhandles på plads med de faglige organisationer, der repræsenterer vores medarbejdere ude på hospitalerne.

- Det er et spørgsmål omkring både at kunne fastholde personale i vintermånederne, hvor det bliver presset. Der kan løn være et redskab. Jeg forventer, at en del medarbejdere måske vil arbejde lidt mere, hvis de får mere i lønningsposen som en gulerod.

Ifølge Kühnau er pengene en fordobling af den lønstigning parterne aftate på den seneste overenskomst. Godt og vel.  

200 millioner i Region Midtjylland svarer til mere end det dobbelte af, hvad regionerne giver i realvækst til hele hospitalsvæsenet i hele 2022.

- Det er til samtlige personalegrupper, som kommer til at bidrage til den særlige indsats, der skal leveres de kommende måneder. Det kan mærkes for patienterne og personalet lønningspose, hvor der på den korte bane kan blive tale om en bedre honorering, end de har været vant til, siger Kühnau.

Er det ikke bare en akut brandslukning? 

- Fremadrettet skal vi have varige og langvarige løsninger. Den her løsning er på den korte bane designet til at løse de aktuelle udfordringer, vi står i nu. De langsigtede løsninger vil givetvis være nogle andre, men det kan også være nogle af de løsninger her, som vi bygger videre på i fremtiden.

- Vi er meget pressede lige nu, og vi vil være særligt pressede i vintermånederne, fordi det er der, vi har den største sygelighed. Det giver mest mening at sætte ind lige nu, hvor vi har coronavirus, influenzavirus og øget sygelighed. Vi har desuden også pukler af ventelister og mange planlagte operationer, der har måtte vente, hvor patienterne så bliver mere syge. Og så har vi et metaltræt personale, der fortjener noget ekstra, slutter formanden for Region Midtjylland. 

Jeg er bange for, at penge ikke er problemet

Ib Bjerregaard er medlem af regionsrådet for Venstre, og han er næstformand i hospitalsudvalget. Bjerregaard er mere skeptisk end formanden, selv om flere penge altid er velkomne i et presset sundhedsvæsen. 

- Jeg tænker, at man skulle være et skarn, hvis man ikke ville modtage 200 millioner. Vi kan altid bruge flere penge. Men at tro, at det løser de problemer, vi står overfor lige nu, det vil være en fejl, siger Ib Bjerregaard. 

Venstremanden peger på den store plan, som Region Midtjylland i forvejen har sat i gang. Den såkaldte 360 graders eftersyn, hvor regionen har gennemgået alle hjørner og afkroge af hospitalerne for at finde løsninger på den akutte mangel på arbejdskraft.

- Vi har undersøgt, hvad vi kan gøre i vores 360 graders eftersyn, og der har det ikke på noget tidspunkt været pengene, der var problemet. Vi har for eksempel ikke været nødt til at skulle spare andre steder for at gøre nye tiltag, siger Ib Bjerregaard.  

- Vi har sat flere ting i gang, som jeg håber, kan løse nogle af problemerne.

- Vi har 800 ubesatte stillinger i sundhedsvæsnet som et hele lige nu, så der er jo nogle lønkroner i forvejen, at gøre godt med. Så jeg har svært ved at se, at det er penge, der kan løse problemet.

Hvad kan så?

- Jeg har ikke noget quickfix, men jeg synes som sagt, vi har nogle gode drøftelser, og der er flere gode tiltag i gang. Vi er for eksempel i gang med at tale med folk, der er stoppet i sundhedsvæsnet og gået på pension, og dem spørger vi, om de måske kan have lyst til at arbejde mindre. 10 eller 20 timer om ugen måske. 

- Jeg håber, at de tiltag, vi har sat i gang, kan gøre en positiv forskel på kort sigt. Jeg håber, at lønkommissionen kommer frem til, at der skal være mere ligeløn, og lander den der, vil det på sigt løse problemerne.

- Men jeg er enig med formanden om, at der skal andre løsninger til på den lange bane. Så langt er vi enige, slutter Bjerregaard.