Sygeplejersker efter krisemøde: Slut med ekstravagter

Det skal være slut med at springe til, når vagtplanen ikke hænger sammen. 

Sådan lyder meldingen nu fra flere midtjyske sygeplejersker efter, at regeringen onsdag aften præsenterede, at man med et lovindgreb vil afslutte den længste strejke i nyere tid. 

- Vi havde set et indgreb som vejen ud af forhandlingerne, der ikke kom nogen vegne, men vi havde håbet på, at der var velvillighed til at gøre noget ved ligeløn, siger Joan Frost, der er sygeplejerske på kirurgisk afdeling ved Regionshospitalet Silkeborg.

Torsdag formiddag var hun sammen med flere strejkende sygeplejersker mødt op til krisemøde i Silkeborg, hvor udsigten til et regeringsindgreb uden det store lønhop blev drøftet. 

I lovforslaget lægger regeringen op til at indføre de løn- og arbejdsvilkår, som to ud af tre sygeplejersker stemte nej til i juni. 

Det betyder, at sygeplejerskerne kan se frem til en lønstigning på 5,02 procent over de kommende tre år. Derudover skal en lønkomité se nærmere på de generelle lønforhold for sygeplejerskerne, mens nyuddannede skal tilbydes et introduktionsforløb, hvis de bliver ansat ved en region.

Hos de fremmødte sygeplejersker får regeringens forslag en kølig modtagelse. 

- I mange år har vores fleksibilitet været med til at holde sundhedsvæsnet kørende, pointerer hun. 

Sygeplejersken fortæller, at hun fremadrettet ikke har tænkt sig at tage ekstra vagter. 

- Det vil tydeliggøre, at vi mangler folk, understreger hun. 

Samme holdning giver flere andre sygeplejersker udtryk for. 

- Vi har et sundhedsvæsen, der ikke hænger sammen. Men de (politikerne, red.) hører ikke efter, siger Eva Madsen, der er operationssygeplejerske på Regionshospitalet Silkeborg.

- Jeg er glad for at være sygeplejerske, men fremover bliver det uden den fleksibilitet, jeg tidligere har vist. Jeg kommer til at arbejde efter reglerne, understreger hun. 

Kræver flere penge fra Christiansborg

På et kort pressemøde onsdag aften forklarede ligestillings- og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at man fra politisk hold er opmærksom på sygeplejerskernes lønniveau. 

Derfor understregede han også, at lønkomitéen skal kulegrave, hvor slemt det egentlig er. 

- Det her er ikke en syltekrukke. Vi har tænkt os at følge op på, hvad lønkomitéen finder frem til, sagde han ifølge Ritzau.

Men hos de midtjyske sygeplejersker er man skeptisk i forhold til den lønkomité, som et flertal af sygeplejerskerne tidligere på året stemte nej til. Man ved allerede nu, at kvindedominerede fag er lavtlønnede, lyder det fra Anja Laursen, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Midtjylland. 

- Regeringen har haft alle muligheder for at sætte midler af, understreger hun. 

Hos Danske Regioner, der er sygeplejerskernes arbejdsgivere, har chefforhandler og formand for  løn- og praksisudvalget, Anders Kühnau (S), flere gange understreget, at kommunernes og regionernes økonomi er dikteret af politikere på Christiansborg. 

Derfor mener sygeplejerskernes kredsformand også, at politikerne på Christiansborg har ansvaret for at finde flere penge.

- Der skal udmøntes noget ekstra til kvindedominerede fag i det offentlige, understreger Anja Laursen. 

Såfremt mindst tre ud af fire folketingsmedlemmer stemmer ja til regeringsforslaget, vil loven træde i kraft lørdag 28. august og sende de strejkende sygeplejersker tilbage på job. Men det stopper ikke sygeplejerskernes utilfredshed. 

- Kampen er ikke slut. Vi har måske tabt det første slag, men vi har gjort opmærksom på sundhedsvæsnet problemer og vores arbejdsvilkår. Så nu kæmper vi videre, siger Eva Madsen.