Dronningen gæster Thy: Det skal hun se - og her kan du møde hende

Mandag besøger H.M. Dronningen Thy. Hun har et tætpakket program, der spænder over bunkermuseum og natur til whisky og fiskeri.

0:29
I morgen ankommer Dronning Margrethe til Thisted.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

H.M. Dronningen får travlt, når hun mandag besøger Thy. 

Kongeskibet Dannebrog ankommer efter planen til havnen i Hanstholm klokken 10.00. 

Her vil dronningen blive modtaget til tonerne af Prinsens Musikkorps, mens borgmester Ulla Vestergaard (A) vil byde dronning Magrethe velkommen i Thy. Derudover vil dronningen også få overrakt en buket blomster af et blomsterbarn samt hilse på modtagelseskomitéen. 

Dronningen vil gerne besøge Nationalpark Thy. Det har krævet en opgraderingen af stien, som nu er klar til kongeligt besøg.
Dronningen vil gerne besøge Nationalpark Thy. Det har krævet en opgraderingen af stien, som nu er klar til kongeligt besøg.
Foto: Mikkel Eskelund

Ved samme lejlighed har menigmand også mulighed for at møde dronningen. Der er nemlig åbent for publikum fra klokken 08.30. Flere restriktioner er dog gældende. Eksempelvis er der et begrænset antal pladser, mens alle desuden skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, skriver kommunen på sin hjemmeside

Efter ankomsten på havnen i Hanstholm venter der majestæten et tætpakket program. Formiddagen står på en kort visit til Bunkermuseum Hanstholm samt Det Nordatlantiske Fyr og Nationalpark Thy.

Frokosten skal dronningen have fra Hotel Thinggaard, hvor menuen består tre-retter baseret på lokale råvarer og friskfanget fisk fra Hanstholm Havn. Selve frokosten bliver indtaget ved Det Nordatlantiske Fyr, hvor kun indbudte her adgang. 

Herefter går turen den royale tur forbi Thy Whisky Destilleri. 

På Gyrup Gård skal dronningen møde de to familier, der vil fortælle om, hvordan Gyrup Gård udover at være et whiskydestilleri og gårdmalteri også er et moderne økologisk landbrug med mælkeproduktion og planteavl.(arkivfoto).
På Gyrup Gård skal dronningen møde de to familier, der vil fortælle om, hvordan Gyrup Gård udover at være et whiskydestilleri og gårdmalteri også er et moderne økologisk landbrug med mælkeproduktion og planteavl.(arkivfoto).
Foto: Thy Whisky

Klokken 15.15 ankommer dronningen og hendes følge efter planen til Cold Hawaii, hvor dronningen skal se 'vandlegepladsen' og blandt andre møde SUP-atleten Casper Steinfath. 

Ved samme lejlighed har man mulighed for at møde dronningen. Der er er åbent for publikum fra klokken 13.00. Der vil igen være et begrænset antal pladser, og alle vil skulle fremvise gyldigt coronapas.

Efter besøget ved Cold Hawaii sætter dronningen kurs mod den nye auktionshal på Hanstholm Havn.

Besøget slutter med souper på Kongeskibet Dannebrog for indbudte gæster. 

Dagen slutter, når Dannebrog sejler ud af havnen klokken 21.00 og sætter kurs mod Esbjerg og Fanø.