Efterskoleelever går all in på VM-finale
Der bliver tænkt kreativt på Skyum Idrætsefterskole, hvor de sammen skal se håndboldherrerne jagte det fjerde VM-guld.
På Skyum Idrætsefterskole er de i fuld gang med pynte op til aftenens håndboldfinale.
De i alt 60 elever, der har valgt at bruge weekenden på skolen, har klippet flag, malet kinder og varmet op til kampen hele dagen.
- Vi prøver at gejle eleverne op til, at vi skal se den her store finale, fortæller dansk- og medborgerskabslærer Laura Nicolajsen.
- Vi har skubbet programmet lidt, så vi spiser lidt tidligere og så bliver eftermiddagen brugt på at gøre klar til klokken 18:00, forklarer hun.
Med efterskoleelever i teenagealderen har op-pyntningen fået lov til at foregå på elevernes præmisser.
- Vi lægger det jo meget ud til eleverne, men vi har købt lidt ind til dem, og de har allerede været i gang. Det er jo bare fedt at se, fortæller Gustav Poulsen, der underviser i matematik og naturfag.
Og det har gjort det lidt sjovere for de to lærere på skolen i weekenden, at Danmark er endt finalen.
- Det er megafedt. Vi klager ikke, og det bliver bare godt, siger Laura Nicolajsen.
Danmark spiller klokken 18:00 mod Kroatien, hvor det fjerde VM-guld i streg kan hentes hjem, og der sidder de 60 elever klar til at heppe på Danmark.
Se, hvad forberedelserne har budt på i videoen øverst.