Guno fik trusler og hadefulde beskeder på grund af sin vægt: - Der stod, at jeg ikke var noget værd og bare skulle dø

Guno Hørlyk er overvægtig og har vejet 302 kg. Da han for nogle år siden offentligt fortalte om sin fedme-operation og et kur-ophold bevilget af kommunen, blev han udsat for had-ytringer af den værste skuffe.

9:06
Guno Hørlyk forstår ikke al den had, han har oplevet.

Du er grim. Du skulle have nogle tæsk. Du burde kaste dig ud foran et tog.

Den slags had-ytringer har Irene Haffner fra Hovsør nord for Thisted og Guno Hørlyk fra Ringkøbing været udsat for. Og de er ikke alene.

De sidste fem år har politiet i Midt- og Vestjylland haft en stigning i anmeldte sager om had-ytringer på godt 40 procent. Politiet er overbeviste om, at tallet faktisk er endnu større.

- Vi har en klar fornemmelse af, at der er en hel del mørketal, når det handler om had og trusler i det offentlige rum. Det vil sige sager, der aldrig bliver anmeldt, siger politiinspektør Hans Roost, Midt- og Vestjyllands Politi.

Guno Hørlyk i Ringkøbing er en af dem, der godt kunne, men aldrig har kontaktet politiet.

- Jeg valgte at lade det løbe ud i sandet, og det har jeg fortrudt i dag, fortæller han.

Guno Hørlyk er overvægtig og har vejet 302 kg. Nu er han nede på 205 kg og håber, at det lykkes ham at lande på en vægt på 150 kg. Da han for nogle år siden var med i en artikel i et formiddagsblad og fortalte om sin fedme-operation og et kur-ophold bevilget af kommunen, blev han udsat for had-ytringer af den værste skuffe.

Guno Hørlyk vejer 205 kilo, og han bliver ofte udskammet med sin vægt, når han er på indkøb eller går tur med sin kone.
Guno Hørlyk vejer 205 kilo, og han bliver ofte udskammet med sin vægt, når han er på indkøb eller går tur med sin kone.

- Jeg fik trusler og henvendelser både på nettet og til min private mail, og indholdet var ikke for sarte sjæle. Der stod, at jeg ikke var noget værd og bare skulle dø, og at jeg skulle hoppe ud foran et tog. Det er forfærdeligt, at nogle mennesker føler, de har ret til at sige sådan, understreger Guno Hørlyk.

Når han går tur eller er på indkøb med familien må han også lægge ryg til tilråb som "dit store møgdyr" og "fede svin", og til at mennesker åbenlyst peger fingre af ham. Især for hans kone Anja Hørlyk, bliver det nogle gange for meget.

Jeg vender mig om og siger, har I et problem, og det kunne være I skulle lære folk at kende, før I dømmer dem. Jeg bliver bare så gal, siger hun.

Svært at være offer

På landsplan blev der i 2019 rejst sigtelser mod 117 personer i sager om hadytringer og trusler.

Irene Haffner i Hovsør ved Thisted er en af dem, der har kontaktet politiet, men der blev aldrig rejst en sag.

Hun er 74 år og er født som mand, men lever som kvinde, og hun mener selv, det er årsagen til, at hun flere gange er blevet truet med tæsk af mænd i lokalområdet.

- Jeg bliver truet, og jeg kan mærke det, jeg kalder hadets tyranni, fordi jeg er den, jeg er, og lever som jeg gør, forklarer hun.

Irene Haffner er organist i tre kirker uden for Thisted og har gjort meget for at integrere sig i lokalsamfundet både som pianist til fællessang på plejehjem og som besøgsven.
Hun er både blevet lovet tæsk ude foran sit hjem og ved hundeskoven, hvor hun jævnligt lufter sin svenske gårdhund.

- Jeg oplevede gennem længere tid, at en bil bevidst drejede over mod mig, som om jeg skulle smadres. Det er ret ubehageligt på de små veje heromkring. Til sidst gav jeg ham fingeren, for det ville jeg altså ikke finde mig i. Så stod han oppe ved hundeskoven og lovede mig tæsk, siger hun.

Irene Haffner er organist og komponerer også selv musikstykker. Det er 12 år siden, hun sprang ud som kvinde.
Irene Haffner er organist og komponerer også selv musikstykker. Det er 12 år siden, hun sprang ud som kvinde.

Irene Haffner kontaktede politiet, som også snakkede både med manden og hende, men der kom ingen konkret sag ud af det, for hun havde jo givet ham fingeren.

- Så jeg fik næsten en følelse af, at det var mig, der var gerningsmanden. Det var ubehageligt.

Politiet erkender at det er et komplekst område med had-forbrydelser i det offentlige rum.

- Men mit helt klare råd er at gå til politiet, så kigger vi på sagen, understreger politiinspektør Hans Roost, Han tilføjer, at det er et bredt spektre af sager, der lander på politiets bord.

- Det kan handle om had-ytringer om etnisk oprindelse, om tro eller om seksuel orientering. Ofte er målgruppen minoritetsgrupper i samfundet, siger han.

For Guno og Irene har det store personlige omkostninger at blive udsat for udskamning og had i det offentlige rum. Irene Haffner har måttet søge hjælp hos en psykolog.

- Det påvirker mig hele tiden på den måde, at jeg holder øje og altid kigger mig over skulderen. Jeg har også altid min telefon med mig, hvis jeg skulle blive overfaldet, fortæller hun.

Guno Hørlyk beskriver det sådan her:

- Det gør ondt i krop og sjæl, og jeg bliver ked af det. Men jeg er efterhånden blevet god til at sætte en barriere op, for at beskytte mig selv. Det er en trist evne at skulle have for at kunne leve i det her samfund, siger han,